Chiyo Aizawa blev født i 1939 og voksede op i byen Yaita i Tochigi-præfekturet som den ældste i en søskendeflok på seks. Efter Chiyo var fyldt 14 i 1953, begyndte hendes alkoholiserede far, Takeo, at forgribe sig seksuelt på hende, og da hendes mor fandt ud af dette, valgte hun at forlade dem ved at rejse med sine andre børn til Hokkaido. Hun vendte dog senere tilbage for at stoppe deres forhold, men på dette tidspunkt havde det udviklet sig, så Chiyo levede som var hun sin fars kone. Hun lavede mad for ham, passede huset og havde jævnligt sex med ham, hvilket førte til 11 graviditeter, der resulterede i fem fødsler og seks spontane aborter. Efter den sidste abort fik faderen hende steriliseret, og ud af de i alt 5 piger, som Chiyo fødte, døde to af dem desuden som spæd.
I Japan er det ikke tilladt at gifte sig med nære slægtninge, men det var dengang fuldt ud lovligt at dyrke sex med dem og tilmed få børn sammen med dem, så de tre børn var derfor registreret i systemet, selvom naboer var af den opfattelse, at Chiyo i virkeligheden var hendes fars kone, og ikke hans datter. Det var derfor også svært for folk at vide, at hun var et offer for seksuelle overgreb, og således var der altså aldrig nogen, som greb ind - end ikke lægen, som steriliserede hende, selvom han godt vidste, at hendes mange aborter skyldtes, at hun fik børn med sin egen far. Overgrebene fik derfor lov at stå på i 15 år frem til 1968, hvor den nu 29-årige Chiyo forelskede sig i en yngre mand, hvilket fik Takeo til at låse hende inde i huset, ligesom han truede med at dræbe deres tre børn, hvis hun prøvede på at forlade ham.
Den fysiske og psykiske tortur blev til sidst for meget for Chiyo, der den 5. oktober samme år valgte at kvæle sin egen og sine børns far til døde, efter at han var kommet beruset hjem, så han derfor ikke kunne kæmpe imod. Chiyo meldte efterfølgende sig selv og tilstod dermed også sin forbrydelse, og hun stod derfor over for enten dødsstraf eller livslangt fængsel for mordet på sin 53-årige far, fordi det at dræbe en forælder dengang blev anset for at være en langt mere alvorlig forbrydelse end at slå andre mennesker ihjel. Men sagen skulle gå hen og blive en af de mest opsigtsvækkende i Japansk retshistorie, idet Chiyo ganske vist blev kendt skyldig, men i sidste ende slap med en straf, der lød på 2½ års fængsel, hvilket hun allerede havde afsonet ved dommens endelige udfald, så hun således kunne gå fri. Hun vendte herefter tilbage til samfundet for at leve en almindelig tilværelse sammen med sine tre døtre, som hun genoptog kontakten til.
Man tog højde for, at Chiyo dræbte sin far i selvforsvar som følge af hans årelange misbrug af hende og tilhørende trusler, men loven var ikke indrettet til denne type sager, så det blev efterfølgende nødvendigt at reformere den, eftersom den gik imod menneskerettighederne ved at vægte forældres liv over andres. Samtidig begyndte man at forholde sig til børns ret til beskyttelse fra myndighederne, som i højere grad fik lov til at gribe ind, hvis der var mistanke om misbrug eller mishandling i hjemmet, hvilket var et problem man hidtil havde ignoreret, idet man var af den overbevisning, at det private hjem var ukrænkeligt, og at systemet derfor ikke skulle blande sig i, hvad der foregik i det. Dette indebar eksempelvis nye regler inden for incest, der gjorde det ulovligt for folk at dyrke sex med nære slægtninge under 18 år, da dette automatisk ville blive betragtet som et overgreb.