Tsuyama-massakren

Tsuyama-massakrenI 1938 begik den 21-årige Mutsuo Toi en af de værste enemands-massakrer i Japan i nyere tid, da han dræbte 30 mennesker i landsbyen Kamo nær Tsuyama i Okayama-præfekturet, inden han efterfølgende tog livet af sig selv. Årsagen skal tilsyneladende findes i, at den unge mand var blevet smittet med tuberkulose, hvorved han oplevede, at beboerne i landsbyen begyndte at tage afstand til ham og så ned på ham, efter han inden da havde været en populær ung mand – særligt blandt pigerne, som han havde flere seksuelle forhold med, indtil de ikke længere ville have noget med ham at gøre. I denne tid var tuberkulose generelt set en dødsdom, og begge hans forældre var døde af sygdommen, da han var lille, så Mutsuo boede derfor med sin bedstemor, der blev første offer for hans blodrus, da han natten til den 21. maj valgte at halshugge hende med en økse, mens hun lå og sov. Skønt hun havde opdraget ham og ikke havde gjort ham noget, mente Mutsuo, at det var synd, at hun skulle leve videre med skammen over at have en morder som barnebarn, så han valgte at skåne hende fra denne byrde ved at dræbe hende som den første.

Mutsuo havde på forhånd planlagt, hvem der skulle dø og ville oprindeligt have slået flere ihjel, end han endte med at gøre, hvilket han havde skrevet i diverse afskedsnotater, men det ville indebære, at han skulle dræbe andre, som han mente var uskyldige. Han udså sig generelt kun folk, der i hans øjne havde hånet ham eller udstødt ham fra fællesskabet, så hans motiv var altså hævn rettet mod alle dem, der havde ødelagt hans tilværelse i det lille landsbysamfund, hvor han grundet sin sygdom ikke længere kunne indgå i social kontakt med nogen og blev betragtet som uønsket. Efter fire år med tuberkulose fik det psykiske konsekvenser for Mutsuo, der i desperation efter retfærdighed besluttede sig for at erhverve sig forskellige typer af våben, så han kunne begå en massakre ved at slå særligt udvalgte personer ihjel for til sidst at begå selvmord, eftersom han var så svækket af sin sygdom, at han var overbevist om, at han alligevel skulle dø. 

Nogle timer forinden massakren havde Mutsuo afbrudt strømmen i landsbyen, der derfor var mørklagt, da natten faldt på, så efter at have dræbt sin bedstemor bandt han to lommelygter fast på hver side af hovedet og bevægede sig herpå ud i landsbyen, hvor han den næste 1½ time spredte skræk og rædsel, da han bevæbnet med et gevær, en økse og et sværd gik fra hus til hus og udslettede hele familier ved at dræbe den ene beboer efter den anden, kvinder såvel som mænd og voksne såvel som børn – det yngste offer var blot 5 år gammelt. 27 personer døde med det samme, mens to andre senere døde af deres skader. Kun tre af de sårede overlevede hændelsen, og næsten en tredjedel af landsbyens indbyggere blev dræbt af Mutsuo, der ved daggry erkendte, at hans mission var bragt til ende, da han valgte at skrive et afskedsbrev og derefter begå selvmord ved at skyde sig selv, og han kunne således ikke stilles til ansvar for sine handlinger. Massakren er siden blevet notorisk – ikke kun på grund af det høje dødstal, men også fordi man anser den sociale udstødelse for at være forklaringen på Mutsuos handling, og at fællesskabet altså bar en del af skylden, idet den unge mand lod til at være drevet af vrede og hævn rettet mod dem, der havde behandlet ham dårligt.

Det, der siden er blevet kendt som Tsuyama-massakren, har været udgangspunktet for flere romaner og er filmatiseret i Ushimitsu no mura (Village of Doom) fra 1983.

Total Page Visits: 338 - Today Page Visits: 1