Aogashima er en vulkanø, som er en del af Izu-øerne i Stillehavet. Det vides ikke, hvornår folk begyndte at slå sig ned på øen, men den var i 1780'erne hjemsted for 327 mennesker, da øens vulkan begyndte at blive aktiv, hvilket resulterede i et kollaps af denne i 1783, der førte til store ødelæggelser på Aogashima, hvor 14 mennesker endte med at miste livet, mens 61 hjem blev lagt i ruiner, da hele øen blev dækket af et tykt lag aske. Dette gjorde stor skade på øens landbrug og vandreserver, men da udbruddet stoppede, valgte størstedelen af indbyggerne at forblive på Aogashima, idet de formodede, at den værste katastrofe nu var overstået.
Men dette var desværre ikke tilfældet. For selvom vulkanen ikke gik i udbrud i 1784, så blev den igen aktiv i 1785, hvor et enormt vulkanudbrud opstod den 18. april. Dette fik indhyllet hele Aogashima i en tyk askesky, der gjorde det umuligt for øens beboere at leve normalt, idet deres helbred blev svækket af den forurenede luft og det forurenede mad og vand. Hjælpen havde dog svært ved at nå frem, fordi askeskyen forvrængede sigtbarheden, og da den første båd ankom fra naboøen Hachijo-jima en måned senere, var der kun plads til, at 49 af Aogashimas indbyggere kunne blive evakueret i denne.
De tilbageværende beboere ønskede imidlertid også at forlade øen, men selvom tre både blev sendt afsted til Aogashima, var dette ikke nok til, at alle kunne komme med, så da de lagde til kaj, opstod der panikagtige tilstande på havnen, hvor folk sprang op på bådene og klamrede sig til disse, så de var i fare for at synke. Det påstås tilmed, at man blev nødt til at hugge hænderne af folk, fordi de ikke ville give slip, og i sidste ende måtte man sejle bort med i alt 109 personer, mens endnu flere blev efterladt på Aogashima, hvor det voldsomme udbrud fortsatte.
Omkring 140 mennesker blev således overladt til den visse død, for det var desværre ikke muligt at frelse dem i tide, hvorved Aogashima herfra blev et ubeboet ø, da de overlevende beboere valgte at slå sig ned på Hachijo-jima, hvor befolkningsstørrelsen dermed steg betragteligt. Øen blev derfor præget af madmangel, så mange mennesker dermed omkom af sult, hvilket tidligere havde mere end halveret indbyggertallet på Hachijo-jima, hvor man derfor var nødt til at modtage nødhjælp fra fastlandet. Men desværre forliste et af skibene på vejen, hvilket samtidig kostede øens overhoved livet.
Otte år efter det tragiske vulkanudbrud valgte 12 indbyggere fra Aogashima så at vende tilbage til øen for at påbegynde genopbygningen af deres hjem, men i de kommende år omkom de fleste overlevende fra vulkanudbruddet af sult eller i skibsforlis, så planen om at genbefolke Aogashima blev droppet. Først i løbet af 1800-tallet vendte folk tilbage til øen med det formål at slå sig ned på denne, og de fik således etableret et samfund på ny, der siden har fået lov at bestå.