Hieda-bjergskredet i 1911

Hieda-bjergskredet i 1911            Hieda-bjergskredet i 1911

Det værste bjergskred i Japan i det 20. århundrede fandt sted i Nagano-præfekturet den 8. august 1911, hvor en del af det 1428 meter høje Hieda-bjerg rev sig løs og blandt andet begraverede en landsby, hvor 26 mennesker endte med at miste livet. Da Japan er et bjergrigt land, så er jordskred ret almindelige, men et bjergskred er imidlertid kendetegnet ved at være en sammenstyrtning af en bjergside, hvorved mængden af jord og klippestykker altså er enorm. Hieda-bjergskredet udgjorde et areal på 180 hektar svarende til millioner af kubikmeter, der altså styrtede sammen og spredte sig i dalen ved foden af bjerget, så områdets geografi gennemgik en drastisk forvandling på få minutter. Skove og søer blev begravet i et op til 100 meter dybt jordlag, mens floder blev blokeret eller omdirigeret, og en af disse befandt sig endda hele 6 kilometer fra bjergets fod. Bjergskredet førte til en massedød blandt fiskene i området, hvor de lokale heller ikke længere kunne anlægge marker, hvilket i årene efter førte til en kollektiv udvandring fra dalen. I efterkrigstiden begyndte området omkring Hieda-bjerget dog igen at blive befolket, hvilket førte til udviklingen af flere små bysamfund.

Hieda-bjergskredet betragtes som et af de tre store bjergskred i Japans historie, men hvad der helt præcis udløste det er dog uvist. Normalt er det jordskælv, der fører til bjergskred, men dette var ikke tilfældet i 1911. Dog kan jordskælv have svækket Hieda-bjerget med tiden, for det var tilsyneladende kraftig regn i dagene forinden, der kan have spillet en afgørende rolle, da de lokale herpå berettede om mystiske lyde fra bjergsiden.

 

Total Page Visits: 167 - Today Page Visits: 1