Jordskreddet ved Kogushi-minen i 1937

Jordskreddet ved Kogushi-minen i 1937I 1916 anlagde man en svovlmine ved navn Kogushi-minen på det 1823 meter høje Kenashitoke-bjerg i Gunma-præfekturet, hvilket resulterede i grundlæggelsen af en lille landsby på bjerget, idet mænd kom til minen for at arbejde og i mange tilfælde bragte deres familier med sig, så de kunne blive sammen. Der blev ikke kun bygget huse, men også en skole til de mange børn, der med tiden endte med at bo i landsbyen, der gradvist voksede sig større, efterhånden som flere minearbejdere kom til. For at kunne anlægge minen fældede man mange træer, mens endnu flere visnede, da de blev udsat for de svovldampe, der blev udstødt fra minen, og det resulterede i, at en stor del af skoven på Kenashidake-bjerget forsvandt. Konsekvenserne af dette fik man at mærke i 1937, hvor der boede over 2000 mennesker i landsbyen nær Kogushi-minen, for omkring klokken 15.30 den 11. november opstod der nemlig et gigantisk jordskred på bjerget, hvilket fik begravet 68 bygninger, mens yderligere 38 brændte ned i en efterfølgende brand, som brød ud, fordi jordskreddet førte til en eksplosion, da et læs svovl blev antændt.

Blandt de bygninger, der blev ramt af jordskreddet var blandt andet skolen, hvor mere end 100 børn opholdt sig, og over halvdelen af disse mistede livet. Ud af de i alt 245 dødsofre var mere end en tredjedel faktisk under 18 år, og med så mange omkomne er der også tale om en af de værste jordskredsulykker i Japans historie. Fordi landsbyen lå isoleret i bjergene, så blev der først slået alarm næste dag, og redningsarbejdet fortsatte helt frem til februar næste år, hvor det sidste lig blev gravet frem. Minedriften blev genoptaget igen i marts, og Kogushi-minen var i brug, indtil den blev lukket i 1971.

Jordskreddet opstod med al sandsynlighed grundet store mængder nedbør, der havde ramt området i dagene op til den 11. november, hvor jordlaget var blevet så fugtigt og ustabilt, at det gled ad bjergsiden. Dette skyldtes blandt andet manglen på træer, som kunne have suget regnvandet til sig, og den dag i dag er Kenashidake-bjerget endnu kendetegnet ved at være et forholdvis nøgent bjerg – Kenashidate betyder nemlig “hårløst bjergpas”.

Total Page Visits: 18 - Today Page Visits: 1