Keicho-jordskælvet og tsunamien i 1605

Keicho-jordskælvet og tsunamien i 1605
Spørgsmålstegnene viser epicentret mulige lokation

Keicho-jordskælvet og tsunamien i 1605

Den 3. februar 1605 opstod et jordskælv i Stillehavet nær Japans kyst. Selvom jordskælvet menes at have haft en styrke på 7.9 på overflademagnitudeskalaen, så kunne det tilsyneladende knap nok mærkes på land, idet kun ganske få kilder beskriver rystelserne, som tilsyneladende ikke førte til store skader. Men jordskælvet satte imidlertid gang i en tsunami, der i timerne efter ramte mod land, hvilket førte til store ødelæggelser og tusindvis af dødsofre, da de enorme vandmasser raserede flere byer, hvor bølgerne visse steder begav sig over en kilometer ind på land.

Via studier har man kunne konkludere, at tsunamien efter alt at dømme nåede en højde på over 10 meter, og at den strakte sig fra Boso-halvøen i øst til Shikoku i vest. Eftersom jordskælvet opstod klokken 20 om aftenen, så var det allerede blevet mørkt, og ingen havde derfor mulighed for at spotte flodbølgen, før den pludselig ramte mod land, og eftersom man i størstedelen af landet slet ikke havde bemærket jordskælvet, så kom tsunamien naturligvis bag på de fleste, der ikke nåede at forstå, hvad der skete, før det var for sent. Og netop fordi tsunamien ramte i de sene aftentimer og tidlige nattetimer, så lå mange og sov i deres hjem, hvor de absolut intet kunne se.

Mængden af kildemateriale, der dokumenterer katastrofen, er begrænset, og der findes derfor heller intet officielt tal over antallet af dødsofre, der generelt spænder fra 5.000 til 10.000. Men dette indikerer ikke desto mindre, at der var tale om en enorm tragedie, der strakte sig over store dele af Japan. Jordskælvet bliver sågar stadig undersøgt, idet man aldrig har formået at lokalisere dets epicenter, der således er baseret på estimater. Dette kunne ellers være med til at forklare, hvordan et så kraftigt jordskælv kun førte til begrænsede skader, men alligevel kunne iværksætter en af de største tsunamier i Japans historie. Det er således også en gåde, hvordan en så stor katastrofe knap nok er blevet dokumenteret, men der er den mulighed, at mange skriftlige kilder gik tabt under senere naturkatastrofer.

Total Page Visits: 16 - Today Page Visits: 1