Den 30. september 1917 blev det østlige Japan ramt af voldsomme oversvømmelser, der endte med at koste 1301 mennesker livet. Der var således tale om den værste naturkatastrofe i Japan siden Sanriku-jordskælvet i 1896 og den hidtil værste i det 20. århundrede. Oversvømmelserne skyldtes en tyfon, der havde ramt Phillipenerne i dagene forinden, hvilket førte til en kraftig storm over Stillehavet, der ramte den japanske kyst på samme tid, som tidevandet begyndte at stige natten til den 30. september. Dette fik vandstanden i flere havnebyer til at stige med flere meter, ligesom floder løb over deres breder i både Chubu-regionen, Kanto-regionen og Tohoku-regionen. Værst gik det ud over Tokyo, hvor mere end 500 mennesker mistede livet - primært fordi Sumida-floden løb over sine breder og satte flere kvarterer under vand, hvilket kom bag på mange, så de ikke havde mulighed for at flygte, før det var for sent. På dette tidspunkt var det nemlig ikke så almindeligt, at japanerne kunne svømme.
I alt endte oversvømmelserne med at totalskade 43.000 bygninger, mens 194.000 blev ramt af vandskader. I Yokohama alene blev over 3000 både skadet af vandmasserne, og som en af de vigtigste havnebyer i Japan selv på denne tid, endte det med at præge den japanske økonomi i årene efter. Den flere hundrede år lange tradition med at producere salt ved Tokyo Bugt kom ligeledes til en ende, da saltgårdene hér blev ødelagt. Selvom der var tale om en stor katastrofe, så er denne dog blevet overskygget af Det Store Kanto-jordskælv, der ramte 6 år senere.