Fra den 19. til 20. august 1889 blev Japan ramt af en tyfon, der passerede hen over Shikoku og Chugoku-præfekturet. Med sig bragte denne imidlertid store mængder nedbør, der var begyndt at falde den 18. august, og i visse egne fortsatte det med at regne helt frem til september. Dette inkluderede blandt andet Kii-halvøen i Kansai-regionen, hvor man i Wakayama-præfekturet oplevede den største mængde nedbør, som nogensinde var målt, da der på et døgn faldt over 900 millimeter, mens man i løbet af en time fik målt hele 170 millimeter. I Nara-præfekturet målte man hele 1.000 millimeter på et døgn, og de to præfekturer blev da også de hårdest ramte. De store mængder regn førte naturligvis til oversvømmelser, og Kii-halvøen blev hårdt ramt af disse, fordi Kumano-floden og dennes forgreninger gik over sine breder, hvorved mange landsbyer blev skyllet væk - tæt på 200, hvilket samtidig betød, at mange mennesker mistede livet.
I alt omkom 1225 mennesker under oversvømmelserne, der eskalerede allerede den 19. august, hvor mange diger faldt sammen, mens jordskred fungerede som naturlige dæmninger, der blokerede for Kumano-floden og fik vandet til at flyde over sine breder. Enorme søer blev dannet på flade landområder, hvor der ellers lå byer og marker. Knap 3500 huse blev skyllet væk i vandmasserne, mens 1350 andre blev totalskadet. Næsten 30.000 hjem endte med at blive medtaget af oversvømmelserne, der ligeledes ødelagde næsten 1000 broer og 250 både. Oversvømmelserne er navngivet efter en lokal betegnelse for Kumano-floden, hvilket er Totsukawa.