En af Japans værste togulykker fandt sted den 29. januar 1940, da et overfyldt passagertog kørte fra Osaka station med retning mod byens industriområde i Osaka bugt, hvor hundredvis af arbejdere var på vej hen for at møde ind på de forskellige fabrikker. Da Japan befandt sig i begyndelsen af Anden Verdenskrig, skulle der dog spares på landets kulreserver, og det betød, at man anvendte et benzindrevet tog, som omkring klokken 7 ankom til Ajikawaguchi station, hvor det blev beordret til at gøre stop ved at passere over i et andet spor, fordi et andet tog kom kørende fra den modsatte retning. Og eftersom dette var et kuldrevet tog, havde det førsteprioritet på strækningen.
Personalet på stationen havde imidlertid så travlt med at lade det kuldrevne tog passere, at det benzindrevne tog slet ikke nåede helt over i sporet ved siden af, hvilket resulterede i, at dets bageste vogn blev ramt, hvorved den blev slynget af skinnerne og væltede om på siden. Ulykken var dog ikke ovre, for på samme tid begyndte benzin at lække fra vognen, og da den tilmed blev antændt, brød denne pludselig i brand, mens mere end 200 passagerer var fanget i den.
189 mennesker blev således brændt levende eller modtog brandskader i en sådan grad, at de senere omkom af disse. Dette gjaldt også togets togfører, der hjalp passagerer med at flygte ud fra vinduerne, hvorved han selv blev forbrændt og døde på hospitalet. 69 personer overlevede ulykken - heriblandt to, der ellers befandt sig i vognen under bunken af brændte lig, hvor de utroligt nok var blevet holdt i sikkerhed fra flammerne. Omfanget af ulykken skyldtes, at man benyttede sig af benzin som brændstof, og brugen af dette blev derfor begrænset og senere afskaffet. Allerede året efter var jernbanestrækningen, hvor ulykken skete, blevet elektrificeret.