I 1931 invaderede Japan Manchuriet, hvilket senere ville udløse den anden kinesisk-japanske krig, da Kina i 1937 valgte at svare igen, efter Japan var gået i gang med at erobre store landområder med magt. Japan fik gradvist overtaget store dele af Kina og underlagt disse japansk styre, og på samme tid begyndte Nazi-Tyskland i 1939 at invadere Polen, hvorved to store krige var i gang på samme tid. Dette blev begyndelsen på Anden Verdenskrig, hvor Japan med tiden sluttede sig til Nazi-Tyskland og Italien og dermed dannede aksemagterne, der i de kommende år fortsatte med at udbrede deres territorier ved at sprede død og ødelæggelse med sig. I de første år af krigen havde USA befundet sig på sidelinjen og fulgt tilstandene i Asien og i Europa uden direkte at engagere sig i konflikten. I stedet valgte man side ved blandt andet at udføre sanktioner rettet mod Japan, der for eksempel fik bremset sin import af vigtigt krigsudstyr som olie og metal fra USA, der hidtil havde forholdt sig neutral under krigen. Særligt olie var en vare, som Japan var afhængig af fra udlandet, og det var nødvendigt, hvis man skulle videreføre den succesfulde ekspansion, der i 1940 bredte sig videre til Kinas nabolande, så den anden kinesisk-japanske krig havde udviklet sig til Stillehavskrigen, hvor Japan langsomt men sikkert fik overtaget det ene asiatiske territorium efter det andet.
I 1941 skete så noget skelsættende i Japan, da regeringen i oktober blev opløst, og den stærkt nationalistiske general Hideko Tojo blev landets nye premierminister, og han fik dermed kontrollen over Japans væbnede styrker. Han havde ikke meget til overs for USA's måde at "føre krig på", selvom de ellers var neutrale, og da forhandlinger omkring oliehandlen begyndte i november, resulterede dette i et ultimatum fra USA, hvilket fik Tojo til at stå tilbage med to valgmuligheder: at stoppe med at bekrige andre lande eller i stedet inkludere USA i disse. USA havde trods alt forholdt sig passiv og lod ikke til at udgøre nogen trussel, og for Tojo var det derfor også uhørt, at man skulle overgive sig via snak og uden kamp. Tojo tog af den grund en drastisk beslutning, da han besluttede sig for at svare igen ved simpelthen at realisere et i forvejen planlagt angreb på USA, hvor man allerede var beredt på et - man vidste bare ikke hvor eller hvordan, dette ville finde sted.
For at et enkelt angreb både skulle skræmme og svække USA, så valgte Japan at gå efter den amerikanske stillehavsflåde, mens den var allermest sårbar - altså ikke i aktion. Denne befandt sig meget praktisk ved den amerikanske flådebase Pearl Habor på øen Oahu i Hawaii, hvilket lå i passende afstand til Japan, så det var muligt at foretage et overraskelsesangreb med brug af både skibe og fly. Japan var ironisk nok blevet inspireret af et britisk angreb på en flådebase i Italien og valgte altså at kopiere dette i langt større format, for angrebet på Pearl Habor skulle ikke bare skade USA, men samtidig drive de amerikanske styrker bort fra Stillehavet, så man fra Japans side kunne overtage de Vestlige kolonier, som USA vogtede over, og beslaglægge disses olieressourcer. USA var ganske enkelt kun blevet et mål, fordi nationen lå i vejen for Japans videre krigsførelse, for at bekrige og invadere USA var aldrig den primære hensigt med et angreb på Pearl Habor, som endte med at finde sted den 7. december 1941, hvilket dog skulle vise sig at blive den dag, hvor der i sandhed blev tale om en verdenskrig, da USA efterfølgende valgte at gå ind i krigen, idet angrebet fra Japan viste sig at være en decideret krigserklæring.
Optakten til angrebet på Pearl Habor begyndte den 26. november, hvor en japansk flådestyrke med 414 fly ombord blev sendt af sted med retning mod Hawaii-øerne, hvor man ikke var forberedte på japanernes ankomst, fordi Japan på dette tidspunkt stadig var i forhandlinger med USA, hvilket blot var en del af Japans taktik, da man havde planlagt at indstille disse umiddelbart før man angreb USA. Selvom man dog var blevet advaret om et muligt angreb fra Japan, så lå flåden i Pearl Habor til kaj, flyene stod uklar, antiluftskytset var ubemandet, og ammunitionen var opmagasineret. Man var kort sagt et sårbart mål for de japanske styrker, der nærmede sig og iværksatte angrebet om morgenen den 7. december klokken 7.55, hvor USA blev taget på sengen, da den japanske flåde havde formået at anrette sig nord for Oahu, hvor en lille gruppe ubåde samt 183 fly blev sendt afsted i den første af tre planlagte angrebsbølger, der bestod af bombefly med specialudviklede torpedoer, som var designet til at blive kastet på lavt vand, hvor de kunne ramme og sænke de amerikanske krigsskibe i havnen, mens jagerfly sørgede for at skyde med skarpt og udrette skade på materielt udstyr. Pearl Habor udviklede sig til et stort kaos af panik og rædsel i løbet af få minutter, hvor eksplosionerne blev ved med at lyde - også da anden angrebsbølge bestående af 167 fly ankom og begyndte at bombe havneområdet frem til klokken 9.45, hvor angrebet stoppede, hvilket efterlod amerikanerne chokerede og vrede.
Mens den første angrebsbølge havde haft de amerikanske slagskibe og lufthavnen som mål, så var den anden angrebsbølge gået efter at ramme de resterende skibe samt skibsværftet. USA endte af den grund med at miste et halv dusin krigsskibe, mens lige så mange blev beskadiget, og knap 200 fly gik desuden tabt, hvorved USA's stillehavsflåde var blevet svækket gevaldigt, men dette kunne dog ikke overskygge tabet af menneskeliv, som lød på 2403 dræbte - heraf 68 civile. Godt og vel halvdelen af de omkomne befandt sig ombord på slagskibet USS Arizona, da det eksploderede og forliste. Japan oplevede imidlertid også tab, idet 64 mænd endte med at miste livet - blandt andet fordi 29 fly gik tabt, men japanerne havde dog også været i besiddelse af 5 miniubåde, der tog del i angrebet, da disse stod for at infiltrere havneområdet umiddelbart inden angrebet, og den første torpedo menes tilmed at være blevet affyret fra en af disse ubåde, der alle blev sænket, for besætningen på disse var et tidligt eksempel på kamikaze-fænomenet, eftersom de i alt ti mænd var blevet beordret til at påsejle de amerikanske krigsskibe for på den måde at udrette skade på disse. Mens 9 af mændene blev dræbt, så endte en enkelt dog med at overleve, og han blev efterfølgende taget til fange som den eneste overlevende japaner i USA's varetægt.
Den tredje angrebsbølge skulle egentlig have haft oliedepoterne som mål, hvorved man i sandhed kunne have neutraliseret den amerikanske stillehavsflåde, men de sidste fly blev aldrig sendt på vingerne, før man trak sig tilbage, og dermed gav japanerne USA en fordel, da man således stadig var i besiddelse af store mængder brændstof, ligesom enkelte skibe desuden havde klaret sig uskadte igennem angrebet, fordi disse befandt sig på en øvelse til søs. Angrebet endte desuden ikke med at skræmme USA, der i stedet fordømte dette i en sådan grad, at man valgte at gå aktivt ind i Anden Verdenskrig, og angrebet på Pearl Habor, der skulle have været en magtdemonstration, gav således bagslag og blev skæbnesvangert for Japan, der i den grad mærkede konsekvenserne af det, da man gennem dette havde gjort sig selv til det primære mål for en hel nations vrede og dennes enorme hær, som i de kommende år gik målrettet efter at bekæmpe Japan på ude- såvel som hjemmebane, hvilket kostede hundredetusinder af menneskeliv. Samtidig fik de allierede i Europa en magtfuld partner, så man gradvist kunne stå op imod og modkæmpe Nazi-Tysklands hærgen, og da først tyskerne havde overgivet sig efter Hitlers død i 1945, kunne USA fokusere på kampen med Japan, der i august så sig nødsaget til at gøre en ende på krigen, da man blev offer for et helt nyt masseødelæggelsesvåben: atombomben.
Angrebet på Pearl Habor blev betragtet som en krigsforbrydelse, fordi Japan valgte at angribe en neutral nation uden varsel - og så endda en inaktiv militærbase. Faktisk havde man sendt en advarsel af sted, men denne var først fremme efter angrebet havde fundet sted, så efter krigens afslutning blev Japan retsforfulgt for angrebet, der desuden anses for at være en af de værste begivenheder i USA's historie - mest af alt, fordi der er tale om et af de få udefrakommende angreb på amerikansk grund. Samtidig betragtede man angrebet som et usselt og kujonagtigt et af slagsen, som det dagen efter udtrykkeligt blev beskrevet af USA's præsident Franklin D. Roosevelt i en tale til det amerikanske folk, og det efterfølgende had til Japan fik blandt andet konsekvenser for de japanere og efterkommere, der befandt sig i USA, hvor mennesker blev sat i fængsel og fangelejre blot fordi de var japanere eller stammede fra japanske indvandrere. På samme tid begyndte man i USA at fremstille racistiske propagandamidler såsom tegninger og tegnefilm, hvilket var med til at udbrede en national foragt mod Japan og det japanske folk. Soldater blev ydermere stimuleret til at se ned på japanere, og det førte eksempelvis også til drab, overfald og voldtægt på civile - selv efter USA havde vundet krigen og okkuperet Japan, hvor det amerikanske militær slog sig ned på baser rundt omkring i landet, som man overtog fra japanerne, der siden har tilsluttet sig USA som partner i krig.