Atombomben i Hiroshima

Atombomben i HiroshimaI 1945 havde Japan invaderet en stor del af det asiatiske kontinent, men den systematiske erobring af nabolandende henover de seneste par år havde samtidig haft konsekvenser for nationen, der havde lidt både økonomiske og menneskelige tab, så man i forvejen var svækket, da USA den 6. august valgte at tage et helt nyt masseødelæggelsesvåben i brug, idet den første atombombe anvendt i krig blev kastet over Hiroshima. Dette fik imidlertid ikke Japan til at kapitulere, eftersom der skulle endnu et angreb til tre dage senere i Nagasaki, før Anden Verdenskrig blev bragt til en ende.

De allierede tropper havde i forvejen formået at generobre flere asiatiske territorier og således drive de japanske soldater væk fra disse, ligesom Japan var blevet udsat for gentagende bombetogter på egen grund. Alligevel nægtede Japan at overgive sig, og denne konsekvente modstand blev til sidst for meget for USA, hvor man havde udviklet og prøvesprængt en ny type bombe måneden forinden, som man valgte at tage i brug imod Japan som et sidste forsøg på at få nationen til at overgive sig og gøre en ende på Anden Verdenskrig. Fem byer blev udvalgt og sat på listen over mulige mål – heriblandt Kyoto, der dog igen blev fjernet og erstattet med Nagasaki. Øverst på listen stod Hiroshima, fordi byen var et militært og industrielt hovedsæde, så ved at ramme denne kunne man i høj grad sætte sine spor på Japans krigsførelse. Hiroshima var dog også en storby med mange civile indbyggere, men dette var en tab, som man fra USA’s side så sig nødsaget til at bringe i håbet om fred.

En lille gruppe fly blev sendt afsted mod Hiroshima tidligt om morgenen den 6. august, og disse blev opfanget af japanske radere, så man kunne nå at alarmere indbyggerne om et muligt angreb. Flere japanske storbyer var allerede blevet udsat for luftangreb i løbet af 1945, men endnu ikke Hiroshima, og derfor var man ekstra opmærksom på faren. Man havde dog aldrig forestillet sig, at dette luftangreb ville være i et hidtil uset format, for selvom mange nåede at søge i dækning, da luftalarmen lød, så anså man ikke så få fly for at være en trussel, og derfor blev alarmen afblæst, hvilket fik mange til at vende tilbage til deres hjem og byens gader. Flyene passerede dog direkte over Hiroshima, og klokken 8.15 blev atombomben kaldet Little Boy aktiveret og kastet ud fra det ene af disse, hvorefter den eksploderede 580 meter over centrum. Et enormt lysglimt mødte borgene i Hiroshima, hvor der ikke var tid til at reagere, før store dele af byen blev jævnet med jorden og over halvdelen af alle bygninger lagt i ruiner. Mere end en fjerdedel af indbyggerne – svarende til omkring 75.000 mennesker – menes at være blevet dræbt under eksplosionen, og cirka lige så mange blev såret. Mange af disse omkom efterfølgende af deres skader, eller af den radioaktive stråling, de var blevet udsat for. Under en tredjedel af de døde var militærpersoner, så majoriteten af ofrene var altså civile. 

Efter atombombeangrebet kunne myndighederne ikke få radiokontakt med Hiroshima, og ingen andre end indbyggerne hér var klar over, at man var blevet udsat for et angreb, men hvad der egentlig var sket, var der ingen, der kunne begribe, og da man i Tokyo fik kendskab til ulykken og dens omfang, nægtede man at tro, at et så mægtigt våben kunne eksistere – og da slet ikke i fjendens hænder. Alt var kaos i Hiroshima over de næste par dage, hvor antallet af ofre kun steg, fordi man ikke vidste, hvordan man skulle behandle folk med strålingssyge, og mange døde derfor en langsom og smertefuld død. Angrebet skabte imidlertid ikke frygt hos de japanske myndigheder, men derimod en øget kamplyst og foragt mod USA, hvilket var den modsatte reaktion, man i USA havde håbet på. Af den grund så man sig nødsaget til at foretage endnu et angreb allerede tre dage senere, da Nagasaki blev det næste og sidste mål for en atombombe anvendt i krig.

Da Anden Verdenskrig sluttede, blev Hiroshima genopbygget, så der i dag er tale om en moderne storby. Man valgte dog at lade en enkelt bygning forblive stående, og denne fungerer i dag som et fredsmonument, der skal minde både japanerne og verdens befolkning om konsekvenserne ved det at indgå i krig. Blandt de bygninger, der blev ødelagt af atombomben var blandt andet borgen i Hiroshima, der dengang var en af Japans originale borge, og denne blev senere genopført som en moderne rekonstruktion i beton. Indbyggere i både Hiroshima og Nagasaki mærkede konsekvenserne af atombomben efter krigen, da den radioaktive stråling fik langvarige helbredskonsekvenser i form af blandt andet deformiteter og øget kræftrisiko. I dag er den radioaktive stråling i de to byer på et normalt niveau, så det er ufarligt at bo i disse, men i Japan har stråleramte personer og deres efterkommere dog mødt udstødelse fra samfundets side, hvilket har svækket deres sociale status. I Hiroshima befandt sig mange koreanske tvangsarbejdere, der udgjorde cirka 1/7 af de dræbte efter atombomben, og det koreanske mindretal i Japan har ligeledes måttet kæmpe for at få anerkendt dem som krigsofre på højde med japanerne.

 

Atombomben i Hiroshima126total visits,1visits today