Den 9. januar 1932 havde Kejser Hirohito siddet på tronen i lidt over 5 år, da han blev udsat for et attentatforsøg begået af den koreanske aktivist Lee Bong-chang. Angrebet fandt sted, da kejseren forlod paladset i Tokyo for at overvære en militærparade, men da hans karret passerede gennem porten ud til offentligheden, ventede Lee Bong-chang med en håndgranat, som han dog kom til at kaste mod den forkerte karret, hvor ministeren Ichiki Kitokuro befandt sig. Han overlevede imidlertid sprængningen, der i stedet kostede to heste livet, og fordi Lee Bong-chang havde forklædt som en politimand for på den måde at kunne komme tæt på kejseren, så havde han kastet håndgranaten omgivet af ægte politifolk, hvilket betød, at han omgående blev pågrebet og anholdt for attentatforsøget. Han blev senere dømt til døden og henrettet allerede den 10. oktober samme år.
I Japan blev Lee Bong-chang betragtet som en ensom ulv, der havde handlet ud fra egen handlekraft, men i Korea blev han dog hyldet, idet landet i denne periode var under japansk styre, og angrebet blev derfor betragtet som et oprør mod den japanske overmagt. Da man i Kina støttede Korea i denne sag, blev spændingerne mellem Japan og Kina desuden stærkere, i en tid hvor forholdet mellem de to lande i forvejen var ret dårligt. 30 år efter sin død i 1962 blev Lee Bong-chang æret i Korea, og 30 år senere i 1992 blev der udgivet et frimærke med hans portræt. I store dele af Asien betragtes Kejser Hirohito nemlig som en krigsforbryder, fordi han sad på tronen under Anden Verdenskrig, så folk, der gik imod ham, derimod anses for at være helte. Kejser Hirohito var desuden allerede blevet udsat for et andet attentatforsøg i 1923, da han dengang var kronprins.