I efterkrigstiden blev det populært for japanerne af tage på sightseeing-ture rundt i landet, fordi man som følge af det økonomiske opsving fik råd til at tage på ferie. Blandt de populære destinationer var blandt andet Hiei-bjerget nær Kyoto, hvor der i slutningen af 1950'erne blev anlagt en vej, så det blev muligt at komme frem til bjerget med bil eller bus, hvilket de fleste benyttede sig af, idet kun de færreste havde råd til bil i denne tid. Men store busser på smalle veje kan også føre til ulykker, hvilket blev en realitet den 24. juli 1960, hvor to turistbusser var på vej mod Enryakuji-templet, da den ene af disse kolliderede med en anden bus, som var på vej ned fra bjerget, hvilket førte til, at den blev skubbet igennem autoværnet og ud over bjergsiden, hvor den styrtede 150 meter ned.
Ombord på bussen var 44 personer bestående af hele familier og iblandt disse mistede 28 mennesker livet, mens de resterende 16 personer blev hårdt kvæstet. Ulykken skete omkring klokken 12.30, og redningsarbejdere var hurtigt på stedet, så alle overlevende nåede at blive reddet ud i løbet af ganske få timer, hvor man samtidig fik bragt ligene væk, så kun den totalskadet bus lå tilbage i kløften, før alle spor efter denne og ulykken ligeledes blev fjernet.