Den store Hojo-kulmineulykke

Den store Hojo-kulmineulykkeI 1908 åbnede man en kulmine nær den lille landsby Hojo i Fukuoka-præfekturet, hvor det viste sig, at der var så mange kulreserver, at det i de kommende år trak tusindvis af arbejdere og deres familier til området, hvor de slog sig ned, så Hojo inden længe blev en minelandsby, hvor omkring 4000 mennesker boede. Den 15. december 1914 mistede en sjettedel af indbyggerne dog livet i Japans værste mineulykke, da intet mindre end 671 mennesker omkom under arbejdet i minen. Ulykken skete klokken 9.40, hvor der blev registreret en eksplosion dybt inde i minen, hvor hundredvis af arbejdere befandt sig, og denne var så kraftfuld, at den ikke blot fik jorden til at ryste – fra den blev der også slynget en enorm røgsøjle op i luften, som kunne ses på lang afstand. Det var således tydeligt for en hver, at kuldampene i minen var blevet antændt, hvilket havde ført til en gigantisk sprængning, og da man blev gjort bekendt med ulykkens omfang, stod det klart, at man stod midt i en lokal tragedie, hvor et utal af folk havde mistet livet.

Eksplosionen havde ført til en brand i minen, som man først måtte have slukket før redningsarbejdet kunne begynde, og da dette blev sat i gang efter timers venten, kunne man fra minen trække det ene lig ud efter det andet, hvilket var en langsommelig proces, fordi minegangene endnu var fulde af giftige dampe. Dem, der måtte have overlevet eksplosionen, endte derfor med at omkomme af kvælning umiddelbart efter, og fire redningsfolk døde oven i købet også efter at have opholdt sig for længe i minen. Inde i denne var alt kaos med sammenstyrtede lofter og vægge, ødelagte vogne og lemlæstede menneskekroppe. Det stod hurtigt klart, at ingen havde formået at overleve inde i selve minen, og at de i alt 21 overlevende alle havde befundet sig nær en udgang. Japans værste miniulykke var dermed en realitet med 667 døde arbejdere, hvoraf 131 af disse var kvinder, mens 44 var drenge og 27 var piger, samt 4 døde redningsfolk. Hele familier var i løbet af ingen tid blevet udslettet, og børn var blevet gjort forældreløse, men antallet af dødsofre er faktisk blot en formodning baseret på antallet af registrerede arbejdere og savnede, for selvom eftersøgningen af døde stod på i flere år, så formåede man aldrig at finde frem til alle, og nogen har derfor spekuleret i, at endnu flere muligvis omkom i ulykken.

Hojo-kulminen forblev aktiv frem til 1964, hvor den lukkede, hvilket førte til, at landsbyen Hojo med tiden blev affolket og således blev opløst. 

Total Page Visits: 103 - Today Page Visits: 3