Den 20. september 1807 fejrede indbyggerne i Edo (nutidens Tokyo) Fukugawa-festivalen, der er en af byens tre største shinto-festivaler. For første gang i 12 år blev der gjort brug af nye paradevogne ved Tomioka Hachiman-helligdommen, hvor festlighederne fandt sted, og dette tiltrak derfor mange folk, men for at komme frem til helligdommen var det for de fleste nødvendigt at krydse Sumida-floden, der løber gennem Tokyo, hvilket kunne gøres via Eitai-broen, der var blevet opført i 1698. Men selvom den ellers var blandt byens største og mest populære broer, så var den ikke blevet vedligeholdt af myndighederne i knap 100 år, hvilket desværre endte med at få katastrofale konsekvenser, da tusindvis af folk gav sig til at krydse den.
På et tidspunkt skulle shogunens slægtninge nemlig sejle under broen, og folk blev derfor bedt om at holde tilbage, så det midterste af broen kunne være fri for mennesker, hvilket imidlertid skabte trængsel på hver side af broen. Så da båden havde passeret under denne, og der atter blev åbnet op for strømmen af mennesker, førte dette til, at flere sektioner pludselig gav efter for vægten fra de mange folk, der endte med at falde i vandet, mens andre derimod blev skubbet, fordi at alle stod så tæt, at de ikke kunne se, hvad der foregik forude og derfor ikke opfattede panikken, så den ene person efter den anden derfor styrtede i floden, hvor knap 1500 mennesker havnede, før det omsider lykkedes at få bremset folkemængden.
På dette tidspunkt var det ikke almindeligt, at japanere kunne svømme, så hundredvis af mennesker kæmpede for livet i vandet, hvor nogle var så heldige at redde sig i land på egen hånd, mens andre blev hjulpet ombord på både, som kom ilende til undsætning. Det var dog langt fra muligt at redde alle, så inden længe begyndte det at flyde med lig i Sumida-floden, efterhånden som folk led druknedøden, samtidig med at redningsarbejdet fortsat stod på, før det ikke længere var muligt at finde frem til overlevende blandt de talrige døde kroppe. Hundredvis af mænd, kvinder og børn i alle aldre omkom under katastrofen, men det egentlige antal ofre varierer gevaldigt, idet nogle kilder nævner omkring 500 omkomne, mens andre derimod sætter det endelige dødstal tre gange højere.
Forvirringen kan skyldes, at den første optælling af ofre blev foretaget dagen efter, hvor man endnu ikke havde overblik over antallet af ofre, som derfor steg i de kommende dage, hvor utallige familier altså måtte begrave deres kære efter det, der ellers skulle have været en festdag, i stedet udviklede sig til en enorm tragedie. Eitai-broen blev senere genopbygget, før den blev revet ned og erstattet af Tokyos første stålbro i 1897. Denne blev dog ødelagt under Kanto-jordskælvet i 1923 og blev atter genopført tre år senere.