Mutsu var navnet på et japansk krigsskib, der blev søsat i 1920. De kommende år blev skibet anvendt til forskellige missioner og øvelser under fredstid, før det blev moderniseret i 1930'erne og nåede en længde på 225 meter og en vægt på 46.700 tons. Mutsu blev herefter taget i brug, da den anden kinesisk-japanske krig brød ud, idet skibet blev benyttet til at fragte soldater til Kina, men som krigsskib blev det kun benyttet i begrænset omfang under Stillehavskrigen, hvor det deltog i enkelte slag, men generelt blev anvendt til træning af de godt og vel 1.400 mainesoldater, der havde deres dagligdag på skibet.
I 1943 vendte Mutsu tilbage til Japan, hvor det den 8. juni kastede anker ved øen Hashira i det japanske indlandshav, hvor det skulle fungere som træningsgrund for 113 flykadetter, der skulle øve sig i at lette fra og lande på et krigsskib. Men denne dag bød i stedet på en national tragedie, og en af de største katastrofer i Japan under Anden Verdenskrig, da der omkring middagstid opstod en eksplosion i et af skibets kanontårne, hvilket fik splittet skibet i to, så det i løbet af kort tid sank til bunds. Selve eksplosionen havde dræbt mange af de 1.474 ombordværende, men flere af de overlevende blev efterfølgende fanget på skibet, hvor de druknede, så selvom nærliggende skibe ellers kom til undsætning, så formåede man kun at frelse 353 personer fra vandet, hvorved hele 1.121 mænd omkom som følge af eksplosionen.
Til at begynde med troede man, at der var tale om et angreb, men det blev senere konkluderet, at man i virkeligheden havde at gøre med en ulykke, idet der af ukendte årsager var gået ild i skibets antiluftskyts, hvilket fik udløst en serie af eksplosioner. Dog holdt man hændelsen hemmelig for befolkningen, så fjenden ikke fik kendskab til det store tab, og efterladte fik derfor at vide, at deres kære var faldet i kamp, hvilket skete flere måneder efter deres egentlige død, mens overlevende blev udstationeret uden for Japans grænser for på den måde at undgå, at historien om ulykken slap ud. Mutsu-katastrofen forblev dermed en statshemmelighed under resten af krigen, hvor man havde held med at tømme skibet for brændstof. Det var dog først efter krigens afslutning, man begyndte at bjærge skibet, da sandheden om dets skæbne kom frem i lyset, og eftersom man aldrig fandt frem til forklaringen på, hvad der havde forvoldt eksplosionen, førte dette til forskellige konspirationsteorier, såsom at der var tale om sabotage.