Japans kulmineindustri havde sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet, hvor kul var det mest populære fossile brændstof. Kulminer skød derfor op overalt i Japan, hvor der tilmed opstod deciderede minelandsbyer, der dog døde ud, efter udvindingen af kul i området var nået til en ende. Efter Anden Verdenskrig var der stadig omkring 100 aktive kulminer tilbage, og en af disse befandt sig nær byen Sasebo på Kyushu, hvor hundredvis af mænd arbejdede med at udvinde kul på daglig basis. Over tid havde udgravningen af den underjordiske mine imidlertid resulteret i forekomster af sediment-bjerge, eftersom man var nødt til at skille sig af med overskydende jord og sten ved simpelthen at samle det i bunker, som voksede sig større henover årene.
Det var et af disse sediment-bjerge, der den 16. april 1955 førte til en tragisk ulykke ved kulminen i Sasebo, da regn i området førte til, at et 40 meter højt bjerg blev for ustabilt og begyndte at falde sammen, hvilket resulterede i et kollaps, der udløste en lavine af jord, som sprede sig ud over et flere hundrede meter stort område. Flere bygninger i den lille kulminelandsby blev dermed begravet i jord, og da det var efter fyraften, befandt de fleste folk sig i deres hjem, hvor hele familier blev udslettet, da bygningerne simpelthen blev kvast i stykker. Hjælpen blev hurtigt tilkaldt, og redningsarbejdet gik straks i gang, men regnen fortsatte med at falde, så klokken 2 om natten blev stedet ramt af endnu et jordskred, der endte med at dræbe flere mennesker, så det endelige dødstal nåede op på 73, da det endelige antal omkomne blev gjort op, hvoraf næsten halvdelen af disse var børn.
Ulykken blev altså udløst af de store vandmængder, eftersom sediment-bjerge består af ustabilt materiale, der har nemt ved at løsne sig, når det udsættes for påvirkning såsom rystelser eller øget vægt. Dette var den værste ulykke af sin slags i Japan, og da kulmineindustrien i landet forsvandt, lod man faktisk mange sediment-bjerge være, så de med tiden blev dækket af vegetation og dermed blev til menneskeskabte bakker.