Natten til den 6. november 1972 var et passagertog på vej gennem den 13 kilometer lange Hokuriku-tunnel i Fukui-præfekturet, da undersiden på en af vognene pludselig brød i brand. Der blev omgående slået alarm, da toget standsede cirka 5 kilometer fra den ene ende af tunnelen, og der var således helt mørkt, da man gik i gang med at evakuere de sovende passagerer og forsøge at separere vognene fra hinanden for på den måde at forhindre, at ilden fik spredt sig til hele togsættet. Der var nemlig ingen brandslukkere ombord, så man kunne ikke gøre andet end at lade ilden rase, for da brandvæsnet ankom til stedet, kunne de heller intet stille op, idet deres vandslanger ikke kunne nå frem til toget, mens skinnerne gjorde det umuligt for deres køretøjer at komme ind i tunnelen.
Netop fordi branden foregik i en tunnel, så blev denne desuden fyldt med tyk røg, hvilket gjorde det svært for mange at få luft og finde ud, og det endte derfor med, at 29 mennesker mistede livet som følge af røgforgiftning, mens en enkelt faldt i en vandskakt og druknede. Mange blev imidlertid reddet af et modkørende passagertog, der holdt stille i tunnelen, efter at stopsignalerne her var blevet aktiveret, mens andre blev hentet af redningstog, og i sidste ende lykkedes det for mere end 700 at slippe uskadt fra branden, der først gik ud næste morgen. Denne var tilsyneladende opstået grundet en kortslutning, og i kølvandet på ulykken blev der sat helt nye standarder for udstyret i de japanske tog og tunneler, så lignende katastrofer fremover kunne forhindres.