Den 17. juli 1964 udbrød der brand i en lagerbygning i Shinagawa-distriktet i Tokyo, hvor en tønde indeholdende nitrocellulose selvantændte omkring klokken 22. Ilden blev først opdaget, efter den havde fået spredt sig til de omkringliggende lagerbygninger, hvorefter brandvæsnet rykkede talstærkt ud. Desværre var nogle af bygningerne fyldt med brandbare materialer og væsker, som det ellers var ulovligt at opbevare i så store mængder, så ilden havde fået godt fat, da brandvæsnet dukkede op, idet der opstod den ene eksplosion efter den anden. De mange brandfolk var ikke forberedt på dette, og derfor blev der tilkaldt forstærkning, så intet mindre end 138 brandbiler fra hovedstadsområdet blev kaldt ud til den enorme brand.
Der var således tale om den største beredskabsindsats i Tokyo siden Anden Verdenskrig, men med hundredvis af mennesker forsamlet på stedet, var der derfor også lagt op til en tragedie, da der pludselig lød en gigantisk eksplosion, der fik det til at flyve rundt med metaltønder. I alt mistede 19 brandfolk livet, mens over 100 andre blev såret under denne ene eksplosion, som blev udløst af nogle kemikalier, og eftersom disse stod ulovligt opbevaret i varehuset, førte denne ulykke til øget kontrol inden for lagerbranchen. Ilden blev slukket omkring klokken 1.30, og på dette tidspunkt var 10 af de i alt 20 lagerbygninger udbrændt.
Lagerbranden i Shinagawa opstod, nogle måneder før Tokyo skulle afholde OL, og faktisk var en stor del af varelageret knyttet til afholdelsen af de olympiske lege. Nitrocellulose blev eksempelvis brugt til maling, og der befandt sig 100 tønder indeholdende dette i varehusene, hvor der var endnu flere tønder, som indeholdt andre letantændelige kemikalier. Varmen fra flammerne fik simpelthen tønderne til at eksplodere, så efter ilden var blevet slukket, flød det med mere end 1000 tønder på ulykkesstedet. Ejerne af lagerbygningerne modtog efterfølgende bøder og fængselsdomme, mens den vagtansvarlige begik selvmord.