Byen Yubari på Hokkaido var længe kendt for sin mineindustri, der begyndte i slutningen af 1800-tallet og strakte sig helt frem til slutningen af 1900-tallet. I løbet af denne periode blev flere store kulminer derfor etableret i byen, der således var hjemsted for tusindvis af minearbejdere, men minerne lagde dog også grund til et utal af ulykker, hvoraf mange af disse endte med at koste menneskeliv. Den fjerde værste mineulykke i Japans historie fandt sågar sted i Yubari i 1914 - kun to uger før landets værste mineulykke kostede 671 mennesker livet på Kyushu.
Mineulykken i Yubari blev derfor overskygget af denne, da ulykken fandt sted den 28. november, hvor der opstod en eksplosion i Yubari Wakanabe kulminen, som havde været i drift siden 1906. Eksplosionen opstod klokken 15.30 var minen på dette tidspunkt var fuld af omkring 600 arbejdere, der var midt i et vagtskifte, så mens mange blev slået ihjel af lufttrykket, så blev andre derimod fanget inde i minen, hvor de langsomt blev kvalt ihjel, efterhånden som ilten slap op. Mere end halvdelen af de ansatte endte således med at miste livet, da det endelige dødstal lød på 423. Det tog dog flere uger at bjærge alle lig, og arbejdet blev blandt andet forstyrret af, at der på et tidspunkt opstod brand i minen, så denne måtte spærres af og pumpes fuld af vand.
Det blev aldrig konkluderet, hvad der havde forvoldt eksplosionen, men eftersom kulminer bliver fulde af kuldampe, skal der ikke andet end en enkelt gnist til for at antænde disse, og derfor var mineulykker også så almindelige, at selv store dødsulykker som denne kun blev dækket i et begrænset omfang. Yubari Wakanabe kulminen blev taget ud af drift i 1930 og delvist overtaget af et andet selskab.