Den japanske alperute - bedre kendt som Tateyama Kurobe Alpine Route - er en 37 kilometer lang rute gennem de japanske alper, der gør det muligt at passere disse på 7 forskellige strækninger, der kræver brug af 7 forskellige transportmidler. Alperuten åbnede i 1971 som en forlængelse af en passage, der blev anlagt under konstruktionen af Kurobe-dæmningen fra 1956 til 1963, og i dag er der hvert år flere tusinde, som vælger at krydse alperuten, når den er åben, eftersom det er muligt at gøre det som en endagsudflugt. Samtidig gør ruten det muligt at komme op i de japanske alper, hvis man har tænkt sig at udforske disse.
Hvornår er den japanske alperute åben?
De japanske alper rammes hver vinter af enorme mængder sne, og derfor er alperuten lukket fra december og helt frem til midten af april, hvor der faktisk stadig ligger et tykt skedække. Gennem dette har man dog valgt at rydde en korridor kendt som Yuki no Otani, så det er muligt for busser at fragte folk op i bjergene, hvor de længste strækninger findes i form af tunneller, som går igennem Tate-bjerget og Akazawadake-bjerget, der begge lægger grund til alperuten. Når Yuki no Otani er blevet ryddet, bliver alperuten erklæret for åben, men den præcise dato varierer år efter år, og i de første uger vil tusindvis af mennesker strømme til - primært for at opleve snekorridoren, men generelt er der også mange der lægger turen forbi alperuten om sommeren og om efteråret, fordi omgivelserne i denne periode ændrer sig og derfor hele tiden har noget nyt at byde på. Om sommeren bliver vandreruterne eksempelvis tilgængelige, og om efteråret skifter træer og planter kulør, hvilket mange kommer for at nyde synet af. På enkelte dage kan dele af eller hele alperuten dog risikere at være lukket grundet vejrforholdene i området. Dette gør sig særligt gældende i november, hvor der begynder at falde ny sne i alperne.
Det er muligt at krydse alperuten fra både vest og øst, der er kendt som henholdsvis Tateyama-siden og Kurobe-siden. Mod vest begynder ruten officielt fra Tateyama station, men mange starter dog turen fra Toyama, hvor man kan tage et tog til Tateyama fra Dentetsu Toyama station. Mod Øst starter ruten i Ogisawa, men også hér er der mange der starter turen fra andre byer, eftersom man kan komme til Ogisawa med bus fra blandt andet Shinano Omachi station eller Nagano station. Der er shinkansen-stationer i både Nagano og Toyama, så man nemt kan komme til disse byer fra eksempelvis Tokyo. Ruten mellem Tateyama og Ogisawa er spærret af for privat kørsel, og her er man altså tvunget til at gøre brug af de transportmidler, der binder alperutens syv strækninger sammen. Disse holder dog op med at køre omkring klokken 17, så det anbefales, at man starter turen på alperuten tidligt - helst ved 7-tiden, da myldretiden er omkring klokken 8-9. Fra Ogizawa station på Kurobe-siden kører den sidste bus klokken 18, og misser man denne er den eneste mulighed at bestille en taxa. I Tateyama er der derimod en station, hvor togene kører frem til 19.30.
Hvordan krydser man de japanske alper?
Nedenstående kort viser, hvilket transportmidler man skal gøre brug af på den japanske alperute, samt den tid, det tager, at benytte sig af disse. Rejsetiden er dog kun en lille del af den samlede tid, man bruger på at krydse de japanske alper, idet man skal tage højde for køer og den tid, man bruger på at opleve omgivelserne ved hvert stop. Det kræver desuden billet at krydse den japanske alperute, og det er muligt at købe dagsbilletter, der dækker hele ruten, på både Tateyama station og Ogisawa station, hvor salget starter 40 minutter, før ruten åbner omkring klokken 5.30-6.30. Bemærk dog, at dagsbilletter på selve dagen kan blive udsolgt, men det er også muligt at købe en dagsbillet kaldet Tateyama Kurobe Option Ticket på forhånd på diverse store stationer såsom Osaka, Kyoto samt Haneda lufthavn og Narita lufthavn. Alternativt findes der også et Rail Pass kaldet Alpine-Takayama-Matsumoto Area Tourist Pass, som dækker alperuten. Ydermere er det også muligt at købe billetter på de små stop på turen gennem alperne, da man trods alt ikke er nødsaget til at krydse dem, men selv kan vælge, hvor langt man vil rejse. Af den grund er det også muligt at foretage rundture fra Tateyama station og Ogisawa station, men fra Tateyama station kan man i så fald kun rejse frem til Kurobe-dæmningen, mens man fra Ogisawa station kun kan rejse frem til Murodo, før man er nødt til at vende om.
På en normal dag vil det tage 6 til 8 timer at krydse alperuten, mens en rundtur fra Tateyama station vil tage 8 til 9 timer. Rundturen fra Ogisawa station er kortere og tager derfor kun 6 til 7 timer. På travle dage, skal man være opmærksom på, at man kan blive nødsaget til at bruge op til flere timer ekstra på turen, fordi antallet af mennesker simpelthen gør det svært at bevare et konstant "flow". Herunder kan du ved at klikke på tabellen læse mere om hver enkelt strækning på alperuten, samt det anvendte transportmiddel på denne. Da langt de fleste vælger at starte alperuten fra Tateyama station, er det også denne retning, der tages udgangspunkt i nedenfor.
Fra Tateyama station ved foden af Tate-bjerget starter man turen langs alperuten med kabelvogn, der fragter en videre til Bijodaira på selve Tate-bjerget. Bijodaira ligger i 977 meters højde, så kabelvognen kører på en meget skrå strækning og er derfor designet til at være "skæv". Eftersom der er begrænset plads i kabelvognen, bliver et bestemt antal mennesker desuden lukket ombord, når denne kører med jævne mellemrum. På folks billetter står et nummer, og det er disse, man tager udgangspunkt i, når man sender folk af sted i kabelvognen, hvorved dette er det eneste sted på alperuten, hvor der rent faktisk holdes styr på folk. På resten af turen må man stå i kø og ellers bare flyde med strømmen. Imens man venter på at komme med kabelvognen, kan man blandt andet købe proviant eller souvenirs på Tateyama station, eller man kan gå udenfor og udforske lokalområdet. Ved ankomsten til Bijodaira, når man frem til en busterminal, hvorfra man skal videre med bus.
Turen med kabelvognen tager 7 minutter, og på denne del af turen tilbagelægger man 1,3 kilometer. 
Den længste strækning på den japanske alprute er turen mellem Bijodaira og Murodo, som foregår op langs Tate-bjerget med bus, hvor man stiger 1.500 meter og når op i 2.450 meters højde, hvilket er det højeste punkt på alperuten. Dette kan være en ubehagelig oplevelse for nogen, da stigningen kan føre til højdesyge, samtidig med at man kører rundt i en bus, der slingrer frem og tilbage, da turen op ad Tate-bjerget foregår på et snoet vejnet. På denne rute kan man desuden stå af på to stationer kendt som Midagahara og Tengudaira, der er forbundet med vandreruter, hvilket dog kun kan lade sig gøre, når sneen på bjerget er smeltet, for det er også på denne strækning, man finder snekorridoren Yuki no Otani, der i forbindelse med alperutens åbning kan nå en højde på op til 20 meter, før den gradvist bliver kortere, efterhånden som sneen smelter, indtil den er helt væk i begyndelsen af sommeren. Første del af turen mellem Bijodaira og Murodo udgøres af bjergskov, før sneen tager over, hvis det er forår, og med tiden kan man nyde udsigten ud over alperne, før ankomsten til Murodo.
Turen med bussen tager 50 minutter, og på denne del af turen tilbagelægger man 23 kilometer. 
Murodo er det højeste punkt på alperuten, og her er der blandt andet spisesteder og hoteller (heriblandt Japans højest beliggende), fordi stedet er populært for vandrere, der ikke udelukkende kommer for at krydse alperne. Fra Murodo kan man eksempelvis gå et smut forbi snekorridoren Yuki no Otani, når denne eksisterer om foråret, men ellers kan man også stå på ski i området. Når sneen er smeltet er det så mere populært at tage på længere vandreture og nyde naturen og dyrelivet - blandt andet kan man herfra bestige Tate-bjerget, hvilket kun tager to timers tid, men ved Murodo ligger også en stor kratersø kendt som Jigokudani (helvedesdalen), fordi den ofte viser tegn på vulkansk aktivitet. Derfor er der også mange bjerghytter nær Murodo med varme kilder tilknyttet. Fra Murodo skal man videre til Daikanbo med en elbus via en tunnel, som fører gennem Tate-bjerget.
Turen med bus tager 10 minutter, og på denne del af turen tilbagelægger man 3,7 kilometer. 
Efter at have passeret igennem Tate-bjerget med trolleybus, ankommer man til Daikanbo på den østlige side, hvorfra man igen skal ned fra bjerget. Dette foregår imidlertid uden at befinde sig på dette, for fra Daikanbo skal man nemlig videre med Japans højest beliggende svævebane, der samtidig er den i landet med det længste spænd. Svævebanen fragter folk ned i 1800 meters højde til Kurobedaira, der er en lille tinde længere nede på Tate-bjerget, og på turen har man rig mulighed for at beundre den smukke udsigt ud over bjerglandskabet, der skifter alt efter årstid. Eftersom der kun er plads til en lille gruppe mennesker i svævebanen, så fungerer Daikanbo dog også som en flaskehals i travle perioder, hvor svævebanen ligeledes kan blive proppet med mennesker, så man kan risikere ikke at kunne se ud af vinduerne, hvis man ender med at havne midt inde i vognen.
Turen med svævebanen tager 7 minutter, og på denne del af turen tilbagelægger man 1,7 kilometer. 
Efter at have taget den 1,7 km. lange tur i Tateyama-svævebanen, ankommer man til Kurobedaira, der befinder sig mellem Tate-bjerget og Akazawadake-bjerget. Her har man blandt andet mulighed for at beundre det omkringliggende bjerglandskab, ligesom man kan stå og iagttage svævebanen køre op og ned fra Tate-bjerget ved siden af. Fra Kurobedaira skal man så videre til Kurobeko, hvor Kurobe-dæmningen ligger, og for at komme frem skal man denne gang med endnu en kabelvogn - denne gang går turen bare nedad, og derfor har denne kabelvogn også et skævt design. Dette er desuden den eneste underjordiske kabelvogn i Japan, og fordi der et begrænset antal mennesker med svævebanen, så er der gode muligheder for at kunne få en god plads i kabelvognen, når man når frem til den. Ved ankomsten til Kurobe-dæmningen skal denne som det eneste på alperuten passeres til fods.
Turen med kabelvognen tager 5 minutter, og på denne del af turen tilbagelægger man 800 meter. 
Efter at have forladt kabelvognen i Kurobeko skal man vandre gennem en mørk tunnel, og når man kommer ud fra denne, ankommer man til Kurobe-dæmningen, der er Japans højest beliggende og største dæmning. For at passere denne skal man tage et helt nyt transportmiddel i brug - nemlig sine ben, men dermed får man også mulighed for at beundre det smukke bjerglandskab samt Kurobe-søen, der er blevet dannet via konstruktionen af dæmningen. Det er tilmed muligt at tage på bådture på denne fra juni til november, hvorimod den er frosset til om foråret. Når man har krydset Kurobe-dæmningen, ankommer man til Akazawadake-bjerget, og her befinder sig en restaurant med et tilhørende observatorium, hvor man kan nyde udsigten til dæmningen, og her kan man også se, når der fra slutningen af juni frem til midten af oktober bliver lukket vand ud fra dæmningen. 171 arbejdere døde under byggeriet på dæmningen, så der er også et mindesmærke ved denne, ligesom billedeudstillinger på vejen mod næste busstop dokumenterer dens tilblivelse.
Man bestemmer selv, hvor længe man vil opholde sig ved Kurobe-dæmningen, men at krydse den og samtidig give sig tid til at nyde omgivelserne vil typisk tage et kvarter. På vejen tilbagelægger man omkring en halv kilometer. 
Efter at have passeret Kurobe-dæmningen, ankommer man til Akazawadake-bjerget, som man skal passere igennem, hvilket igen gøres ombord på en elektrisk bus. Denne del af alperuten blev grundlagt længe før den åbnede, idet tunnelen blev anlagt i forbindelse med konstruktionen af Kurobe-dæmningen. Når man har passeret tunnelen, ankommer man til Ogizawa station, der officielt set fungerer som afslutningen på alperuten. Herfra er der i modsætning til Tateyama station ingen togforbindelse, så for de flestes vedkommende er turen slet ikke overstået, idet man sådan set stadig befinder sig i de japanske alper. Fra Ogizawa station er der både lokalbusser og ekspresbusser, men disse holder dog op med at køre ved 18-tiden, og derfor bør man altså starte turen tidligt fra Tateyama station, hvis man vil være sikker på at nå videre fra Ogizawa station.
Turen med den elektriske bus tager 16 minutter, og på denne del af turen tilbagelægger man 6,1 kilometer. Hvordan er det at krydse de japanske alper?
At krydse de japanske alper er nemt, for man skal bare følge med strømmen, men ellers gør skiltningen det også ret enkelt at finde rundt. Det kan dog være ret stressende, fordi man kun har en dag til at gøre det. Efter man er nødt til at stå tidligt op og starte dagen om morgenen kan træthed også være med til at gøre rejsen mere fysisk krævende, end den egentlig er. Det kan ligeledes være stressende, at der på hele turen er fyldt med mennesker, som gør det svært at komme rundt eller nyde de forskellige steder, så hvis man har klaustrofobi eller socialfobi skal man generelt afholde sig fra at tage af sted, idet man på flere dele af turen befinder sig i store forsamlinger eller i fyldte transportmidler. Det bør dog påpeges, at man faktisk kan krydse alperuten, selvom man er gangbesværet, idet de forskellige stop stiller kørestole til rådighed. Ved disse er der ligeledes toiletter og gratis wifi-forbindelse, og ved de fleste er der også indkøbsmuligheder og spisesteder, så der er rig mulighed for at tage pause og slappe af på vejen, selvom man hele tiden bøvler med at skifte transportmiddel.
Da alperuten strækker sig igennem bjerge, kan mange opleve fysisk ubehag såsom åndedrætsbesvær eller hovedpine, fordi luften generelt er tynd. Temperaturen er desuden lavere, så man bør altid have noget varmt tøj at iføre sig - særligt om foråret og efteråret, hvor det er koldest. Hér ligger gennemsnitstemperaturen nemlig lige over frysepunktet, mens den om sommeren er over 10 grader. Når der er sne, bør man desuden være i besiddelse af solbriller for at undgå sneblindhed, og lige meget hvilken årstid det er, så skal man altid have noget ordentligt fodtøj på. Det er som sådan ikke farligt at tage alperuten, men på turen kan man flere steder løsrive sig denne og gå sine egne veje på mindre vandreruter, og her skal man være forsigtig, da terrænet er mere naturligt.
På alperuten frarådes man at medbringe stor bagage, eftersom det simpelthen er for besværligt og til gene for andre, hvis man altså ikke har tænkt sig at overnatte på hoteller eller slå lejr på vejen. Man rådes derfor til at benytte sig af alperutens bagageservice hos hotellerne eller ved Tateyama station, Dentetsu Toyama station og Shinano Omachi station, hvor man kan få fragtet sin bagage frem til sin destination, men ellers er der opbevaringsskabe ved alle stop på alperuten, selvom disse altså kan være fyldt op. Hvis man ankommer til enten Tateyama station eller Ogizawa station med bil, kan man oven i købet få fragtet sin bil fra den ene station til den anden, så den står klar, når man har krydset alperuten.
På dette interaktive kort er lavet et overblik over den japanske alperute med de forskellige transportmidler og stop på turen. Naviger rundt på kortet ved at zoome og klikke på ikonerne eller klik i stedet på ikonet i venstre hjørne for at folde en fuld oversigt ud.