Iya-dalen ligger i Tokushima-præfekturet på Shikoku og har historisk set altid været kendt for at være et isoleret sted - først og fremmest fordi den befinder sig på den mindste af Japans fire hovedøer, men også fordi det før i tiden har været besværligt at komme dertil. Engang var Iya-dalen derfor et eftertragtet sted for grupper eller individer, der havde brug for at leve i skjul eller bare ønskede at komme væk fra samfundet. Med tiden opstod der så mindre landsbyer i Iya-dalen, hvilket så førte til etableringen af et vejnej, så det i dag er nemmere at komme dertil og befærde sig i området. Iya-dalen er dog stadig kendt for at være et afsides beliggende sted, der kan fungere som et afbræk for japanere såvel som udenlandske turister, og derfor er det også endt med at blive en populær destination for mange, der gerne vil opleve de øde egne af Japan. Iya-dalen byder først og fremmest på smuk og uberørt natur samt landligt idyl, men der er også unikke seværdigheder såsoms dalens slyngplantebroer, der i dag er dens helt store vartegn.
Hvordan kommer man til Iya-dalen?
At komme til Iya-dalen med enten bil eller motorcykel er nemt, og derfor er det de foretrukne transportmidler, som mange vælger at anvende, eftersom der er mange landeveje i dalen, der egner sig til små transportmidler, ligesom der i Iya-dalen er en række hovedveje, der forbinder den med byer uden for dalen, hvor der blandt andet ligger nogle stationer såsom Oboke station og Sadamitsu station samt Awa-Ikeda station. Ønsker man at besøge Iya-dalen er det at leje en bil altså den nemmeste løsning, men der er skam også muligt at komme dertil med brug af offentlig transport. De fleste ankommer til Shikoku via Seto Ohashi-broen fra Okayama på Honshu, og den nemmeste måde at komme til Iya-dalen med tog er da også at tage et limited express-tog fra Okayama mod Kochi til enten Awa-Ikeda station eller Oboke station, hvilket tager cirka halvanden time. Der er en shinkansen-station i Okayama, så man nemt kan komme dertil fra eksempelvis Tokyo, Kyoto, Osaka eller Hiroshima. Alternativt går der også daglige langdistancebusser til Awa-Ikeda station fra både Osaka og Kobe, hvilket dog er en tur på godt 4 timer. Fra Awa-Ikeda station kan man komme videre til Sadamitsu station med en anden toglinje, der har endestation i Tokushima, og man kan derfor også komme til Iya-dalen derfra. Fra Tokushima kan man komme til Awa-Ikeda station med et limited express-tog på en time og et kvarter.
Der er dog ingen togstationer i selve Iya-dalen, så hvis man vælger at rejse dertil med offentlig transport kan dette kun gøres med bus, hvilket er en besværlig affære, der kræver nøje planlægning, eftersom der kun er få daglige afgange hos det lokale busselskab, så man simpelthen kan ende med at blive fanget i dalen, hvis man ikke når den sidste bus, der kører ud fra dalen tidligt på aftenen. At planlægge at overnatte i Iya-dalen, hvis man rejser med offentlig transport, kan altså gøre det nemmere at udforske denne. Iya-dalen er ydermere opdelt i en vestlig sektion kaldet Nishi-Iya og en østlig sektion kaldet Oku-Iya (eller Higashi-Iya), og at køre til og fra den vestlige del er nemmest, da det er her, der er forbindelse til henholdsvis Oboke station og Awa-Ikeda station, ligesom vejene er brede og egner sig til store køretøjer, mens dette ikke er tilfældet i den østlige del, hvor der flere steder kun er ensporede strækninger. Rejseselskaber, der tilbyder ture til Iya-dalen med turistbusser kan derfor kun køre i Iya-dalens vestlige sektion, og det er således kun denne del af dalen, som mange når at udforske, men det er samtidig også hér, der er flere byområder og dermed bedre overnatningsmuligheder.
Vil man besøge den østlige sektion, skal man gøre brug af små lokalbusser, men disse kører kun 4 gange dagligt og grundet de dårlige kørselsforhold i vintermånederne er en del af dalen lukket for buskørsel i december, januar, februar og marts, så det altså kun er muligt at udforske hele Iya-dalen med offentlig transport fra april til november, hvilket ydermere kun lader sig gøre i weekender, på helligdage, under Golden Week (slutningen af april og begyndelsen af maj) samt hele august og oktober, hvor lokalbusserne mellem Nagoro og Tsurugisan er i drift, men det er vel at mærke kun to gange om dagen. Sommerhalvåret er altså den nemmeste periode at besøge Iya-dalen, når man gør brug af offentlig transport, men som hovedregel kører lokalbusserne altså ikke på hverdage, mens nogle af de almindelige busser derimod ikke kører på søndage og helligdage. Busstoppesteder i Iya-dalen er ofte dårligt markeret, da der ved de små stoppesteder blot hænger en tilfældigt opsat seddel med tider (på japansk), mens der andre steder er gjort brug af skilte, hvorpå der dog ikke er noget bus-symbol, så man altså nemt kan overse det. I de almindelige busser vil stoppestederne fremgå på en skærm og blive informeret i højtalerne, men i lokalbusserne vil chaufføren spørge, hvor man skal af (muligvis på japansk) og fortælle, når man er ankommet til sit stop. Læs, hvordan man rejser med bus i Japan HER.
Ovenstående billede viser Iya-dalens busruter og udvalgte stop. Som det fremgår kan man året rundt komme frem til og med Kubo med bus fra blandt andet Awa-Ikeda station og Oboke station, mens man fra Kubo skal benytte en lokalbus, der kun kører til Nagoro hele året, mens denne kører videre til Tsurugisan på udvalgte dage fra april til november. Lokalbussen starter dog i Kyojo, hvor man også kan vælge at skifte bus, men det er tilrettelagt således, at lokalbussen kommer til samme stop kort tid efter den almindelige bus har været der. Der er ydermere busruter mellem Tsurugisan og Sadamitsu station samt Anabuki station på udvalgte dage i løbet af sommerhalvåret, men disse er temmelig uregelmæssige, idet tiderne skifter hvert år, så en tur til Iya-dalen med offentlig transport foregår altså typisk som en tur-retur-rejse fra Oboke station eller Awa-Ikeda station.
Klik på en af nedestående tabeller for at se busplaner til og fra Iya-dalen. Daglige afgange er markeret med blåt, mens busser, som ikke kører på søndage og helligdage er markeret med grønt. Lokalbusser, der kører dagligt, er markeret med gult, mens den sæsonbestemte strækning med disse er markeret med rødt.
De fleste busser til Iya-dalen starter ved Oboke station, og det er derfor praktisk at starte turen herfra. Det anbefales at tage en tidlig bus, så man på den måde kan bruge dagen på at udforske Iya-dalen, hvor busserne kun kører få gange om dagen, så man kan ende med at skulle vente på en i flere timer, hvis man ikke har planlagt turen på forhånd. At have et overblik over bustiderne gør det altså muligt at tilrettelægge sin tur, så man får mest ud af den. Turen ud fra Iya-dalen er knap så besværlig, da man som regel bare skal nå den sidste bus, men hvis man er nødt til dette på samme dag, som man er ankommet til dalen, så har man altså begrænset tid til rådighed, så man ikke kan nå at se særlig meget, eftersom der er langt mellem dalens seværdigheder. Den første bus til Iya-dalen går fra busterminalen nær Awa-Ikeda station klokken 8.15, og den sidste bus kører fra Kubo klokken 16.44. På en endagstur har man således kun cirka 8 timer til rådighed i selve Iya-dalen, hvor en stor del af tiden vil gå med transport. Mange vælger af den grund at overnatte i Iya-dalen, hvilket kan gøres på små hoteller eller større af slagsen, hvoraf flere af disse ligger nær et busstoppested. Iya-dalen har blandt andet varme kilder (onsen), så man eksempelvis kan overnatte på ryokans, men der er også mulighed for at indlogere sig i traditionelle bondehuse drevet af lokale. Ellers er her også mange gratis campingpladser og bjerghytter.
Hvad kan man opleve i Iya-dalen?
De uregelmæssige busafgange i Iya-dalen skyldes, at der ikke bor mange mennesker i området, og at stedet faktisk er præget af affolkning, så mange huse simpelthen står tomme og derfor forfalder. Af samme grund er der ikke mange spise- og indkøbsmuligheder, men ligesom i alle andre dele af Japan findes der dog salgsautomater, og i de små byer er der da også lokale caféer og restauranter. Iya-dalen er derfor et sted, hvor man kan opleve fred og ro, men stedet er først og fremmest kendt for sin smukke og uspolerede natur, og det er derfor et populært sted at nyde synet af betagende landskaber med skovklædte bjerge, der omgiver de små isolerede landsbysamfund. Dalen er desuden et af de steder, hvor man mener, at de sidste bjørne på Shikoku stadig lever, og man skal derfor være opmærksom på faren, hvis man bevæger sig afsides byområderne, men generelt kan det være farligt at befærde sig i naturen, da der mange steder er stejle skråninger og dybe floder.
Iya-dalens vartegn er dog dens slyngplantebroer. Før i tiden fandtes der 13 af denne type broer i dalen, der gjorde det muligt at krydse de mange floder, der har været med til at forme dalen, men disse er med tiden blevet unødvendige og er derfor gået tabt i historien - foruden 3 broer, der endnu eksisterer og nu blot fungerer som turistattraktioner. Den ene af disse broer er kendt som Kazurabashi og befinder sig i den vestlige del af Iya-dalen, mens de to andre broer kaldes for Oku-Iya Kazurabashi og står side om side i den østlige del af Iya-dalen. Man kan kun komme frem til Oku-Iya Kazurabashi med de sæsonbestemte lokalbusser to gange om dagen, mens Kazurabashi derimod er et stop på den mere hyppige busrute fra Awa-Ikeda station og Oboke station, og derfor er det kun Kazurabashi-broen, som mange får set i Iya-dalen. Imellem og omkring de tre broer er dog mange andre ting at opleve.
Nedenstående kort viser et overblik over udvalgte seværdigheder i Iya-dalen. Klik på de tilhørende tabeller for at læse mere om hvert sted og se, hvordan man kommer dertil. Attraktionerne er sat i den rækkefølge, de kan opleves, hvis man besøger Iya-dalen med bus fra Awa-Ikeda station eller Oboke station. De blå tabeller er seværdigheder nær Oboke og man kan altså komme frem til disse med tog. De lilla tabeller er seværdigheder i den vestlige del af Iya-dalen, hvor man kan komme til med en almindelig bus fra Awa-Ikeda station eller Oboke station. Og de grønne tabeller er seværdigheder, der kræver, at man gør brug af de uregelmæssige lokalbusser i selve dalen.
Omkring Oboke station finder man Oboke-kløften, der er består af stejle klippeskråninger, som er blevet formet af Yoshino-floden. Disse klipper er værd at betragte på afstand, hvilket eksempelvis kan gøres fra forskellige broer, men det er dog også muligt at beundre dem på nært hold, idet man både kan tage på en halv time lange bådture eller længerevarende rafting-sejladser på Yoshino-floden, hvilket er aktiviteter, som udbydes af et lokalt firma, der ligger lige ved busstoppestedet Oboke-kyo, hvor mange busser ind mod Iya-dalen starter. Alternativt er dette kun nogle hundrede meter fra Oboke station. 
Tæt på Oboke station ligger Lapis Oboke, hvor man blandt andet kan finde områdets turistinformationscenter, men her ligger skam også et museum dedikeret til de overnaturlige væsner, der optræder i japansk mytologi, kaldet yokai. Der er tale om et meget lille museum, men ikke desto mindre kan man blive introduceret for en lang række af yokai via udstillinger, der blandt andet inkluderer skulpturer af de sære væsner. Uden for museet er der også skjulte yokai statuer, hér og dér, som man kan være heldig at støde på. Lapis Oboke har sit eget busstoppested kaldet Michi-no-eki. 
Amici Adventure er en aktivitetspark, hvor folk i alle aldre kan prøve kræfterne af og teste sine fysiske grænser via udfordrende aktiviteter i harmoni med naturen. Parken består nemlig af forhindringsbaner med planker og reb, der er blevet spændt rundt mellem træer, således at man bevæger sig rundt over jorden - hele tiden iført en sele, som er påsat en sikkerhedsline. I Amici Adventure bliver ens balance sat på prøve, og det er nok ikke noget, man skal forsøge sig med, hvis man lider af højdeskræk. Parken ligger lige ved siden af Shima-no-kawara busstoppestedet mellem Oboke station og Awa-Ikeda station. 
Iya Furei Park er en lille forlystelsespark tiltænkt børnefamilier, idet der ikke er meget andet end legeområder og en større forlystelse kalder Monorider, hvilket er en lille rutsjebane, hvor vognene kun kører på et enkelt spor. I parken ligger også en karakteristisk bro, hvorfra man kan nyde omgivelserne, og ved siden af ligger også Forest Adventure, hvor børn såvel som voksne kan udfordre sig selv ved at balancere på reb og brædder spændt mellem træer eller tage en tur i en zipline. Iya Furei Park ligger lige i nærheden af busstoppestederne Nishi-Iya Kyoku Mae, Hikyo-no-yu Shita og Ichiu. 
Iya-dalen er kendt for at have en statue af en tissende dreng meget lig den berømte Manneken Pis i Bruxelles. Statuen blev lavet i 1968, da en kunstner blev inspireret af historier om de lokale drenge, der i sin tid viste deres mod ved at tisse fra de stejle klipper, hvor der venter et dødbringende fald - noget som selv vejarbejderne gjorde, da Iya-dalens veje blev etableret. Statuen står da også bag et autoværn ved siden af en vejbane på et klippestykke kendt som Nanamagari, hvorfra der er et smukt udsyn ud over dalen. Statuen står dog ikke tæt på noget busstoppested, eftersom det nærmeste er Iya Onsen Mae nogle hundrede meter væk, og her går der kun busser til tre gange dagligt. 
Kazurabashi er den ene af Iya-dalens tre slyngplantebroer og den mest besøgte af disse, da den er endestationen på flere busruter, der starter ved Oboke station, mens den også er et stop på busruten fra Awa-Ikeda station. Kazurabashi har endda to busstoppesteder: Kazurabashi og Kazurabashu Yumebutai. I modsætning til de to andre slyngplantebroer længere inde i dalen, så må man kun krydse Kazurabashi én gang, når man har købt billet. Broen har en længde på 45 meter og er dermed den længste af de tre broer. Det er også den eneste, der kan nydes oppefra, hvilket kan gøres fra en moderne bro ved siden af. Slyngplantebroerne renoveres hvert tredje år, så det er ikke ligefrem gamle, og de er desuden forstærket med wirere, så de er sikre at passere, selvom de ser vakkelvorne ud. I nærheden af Kazurabashi ligger Biwa-vandfaldet samt nogle restauranter. 
En af dem, der har været med til at udbrede kendskabet til Iya-dalen er Japanologen Alex Kerr, der i 1973 købte et bondehus kendt som Chiiori, der stammer fra 1720, hvilket gør det til det andet ældste i Iya-dalen. Dette er kendetegnet ved at have et traditionelt design med stråtag, men det har dog gennemgået store renoveringer for at holde det ved lige. Interiøret fremstår ikke desto mindre autentisk, og turister har i dag mulighed for at overnatte i Chiiori eller nogle af de andre gamle bondehuse i Iya-dalen, som Alex Kerr har sørget for at sætte i stand. Der er desværre intet busstoppested i nærheden af Chiiori. Det tætteste er Wana Kami, der ligger 4 kilometer væk. 
En af de mest berømte fortællinger om Iya-dalen er den om Heike-klanen, der flygtede dertil og slog sig ned efter nederlaget i Gempei-krigen i 1185, og Heike-klanens efterkommere lever fortsat i Iya-dalen den dag i dag. En af de bygninger, som blev bygget af Heike-klanens efterkommere er den kendt som Asa House of ancient Heike warriors, der grundet sit karakteristiske design i 2000 fik status som kulturarv. Bygningen er åben for besøgende, der således ikke kun kan beundre den udefra, men også få indsigt i dens unikke interiør. Museet ligger dog et stykke vej fra det nærmeste busstoppested, eftersom det er Tochinose cirka 3 kilometer væk. 
At gå rundt i Iya-dalen kan byde på synet af mange historiske bygninger, så man udadtil kan se, hvordan folk før i tiden boede. På Oku-Iya Museum of History and Folklore kan man derimod få et dybere indblik i den traditionelle tilværelse, der engang kendetegnede livet i Iya-dalen, idet der hér er udstillet effekter med historisk værdi. En af de mest berømte fortællinger om Iya-dalen er den om Heike-klanen, der flygtede dertil og slog sig ned efter nederlaget i Gempei-krigen i 1185. Derfor er en stor del af museet dedikeret til Heike-klanen, og dennes efterkommere lever fortsat i Iya-dalen. Museet ligger lige i nærheden af Kyojo busstoppested, der både er et stop på den almindelige busrute og lokalbusruten. 
Ochiai er faktisk en landsby, men det er denne i sig selv, der er endt med at blive en attraktion, for i Iya-dalen er der nemlig mangel på flade områder, så de fleste huse er bygget på skråninger og bjergsider. Ochiai er en af de landsbyer, hvor man i sandhed kan fornemme de udfordringer det er at skulle bygge byer i en dal, for hér kan man på lang afstand se, hvorledes husene ligger på et halvt ryddet bjerg, så forsamlingen af disse minder om et gigantisk aftryk i landskabet, der alle andre steder består af skov. Flere af disse huse er gamle bondehuse, der i dag fungerer som overnatningssteder for turister. Ochiai har sit eget busstoppested kaldet Ochiai-bashi, der både er en del af den almindelige busrute og lokalbusruten. 
Tenguzuka-bjerget er et af de bjerge, der omkranser Iya-dalen. Bjerget har en højde på 1812 meter og udgør grænsen til Kochi-præfekturet sammen med nabobjerget Miune, som er forbundet med Tenguzuka-bjerget via vandreruter. Det er forholdsvis nemt at bestige Tenguzuka-bjerget, da det ikke kræver noget udstyr, men det er ikke så populært, så ruterne på bjerget er ikke ret synlige, og derfor kan man hurtigt komme på afveje. Bjerget har en karakteristisk tinde, og fra toppen er der et smukt udsyn ud over dalen. At bestige Tenguzuka-bjerget kan blandt andet gøres fra Kubo busstoppested, og det vil tage cirka 3-4 timer at nå frem til toppen. Der er en bjerghytte på bjerget. hvor man gratis kan overnatte. 
Ved byen Sugeoi ligger Oku-Iya Monorail, hvilket er en 4,6 kilometer lang monorail, der er blevet anlagt i Iya-dalens skove, så besøgende kan tage på en 65 minutter lang rundtur i disse i automatiske vogne, der gør det muligt at læne sig tilbage og bare betragte omgivelserne. Turen med Oku-Iya Monorail foregår op langs et bjerg, og der forekommer derfor stigninger med vinkler på op til 40 grader. Ved op- og nedstigninger tilpasser sæderne sig automatisk efter vinklen, og skilte informerer desuden jævnligt om højden, der til sidst når op på omkring 1400 meter, før turen går ned igen. Sugeoi er et stop på lokalbusserne, der kører i den østlige sektion af Iya-dalen, og fra busstoppestedet i Sugeoi er der cirka 2 kilometers gang til Oku-Iya Monorail. 
Nagoro er en lille landsby i den østlige del af Iya-dalen, som er endt med at blive en seværdighed, fordi en lokal kvinde har valgt at fremstille dukker i menneskestørrelse, som hun har placeret rundt om i byen, der derfor er blevet kendt som Scarecrow Village (Fugleskræmselsbyen). Dukkerne er dog ikke fugleskræmsler, men derimod repræsentanter for de mange indbyggere, der er flyttet fra Nagoro, hvilket har ført til at den med tiden er blevet affolket, så der næsten ikke er flere beboere tilbage. Der er nu flere dukker i Nagoro end der er mennesker, og disse står overalt i den lille by som et symbol på dens tab af liv. Nagoro er sidste stop på lokalbussen fra Kyujo/Kubo, mens denne fortsætter videre til Tsurugisan to gange om dagen på udvalgte dage i sommerhalvåret. 
Miune-bjerget er med sine 1894 meter det tredje højeste bjerg i Iya-dalen på Shikoku efter nabobjerget Tsurugi, som er forbundet med Miune via vandrestier. Man kan dog også bestige bjerget fra Nagoro, hvilket er en tur, der tager omkring 3 timer. Miune er dog ikke et populært bjerg, og derfor er stierne dårligt markeret, så det er nemt at miste orienteringen, idet størstedelen af bjerget består af skov. Toppen er dog beklædt med lav plantevækst, og her ligger desuden en sø samt en bjerghytte, hvor man gratis kan overnatte. Der er samtidig en smuk udsigt ud over Iya-dalen. Nagoro er sidste stop på lokalbussen fra Kyujo/Kubo, mens denne fortsætter videre til Tsurugisan to gange om dagen på udvalgte dage i sommerhalvåret. 
Oku-Iya Kazurabashi er det fælles navn for to af Iya-dalens tre slyngplantebroer, der optræder som et par dybt inde i dalen. I modsætning til den tredje bro, Kazurabashi, så kan man passere Oku-Iya Kazurabashi-broerne, lige så mange gange man vil, når man først har købt billet, og så befinder de sig oven i købet i et naturligt miljø, hvor man kan nyde omgivelserne. På grunden ligger sågar en campingplads, og så kan man også benytte en traditionel svævenbane kaldet yaen, hvor man med håndkraft skal trække sig selv over floden, der løber under slyngplantebroerne. Disse ligger lige ved siden af hinanden og har en længde på henholdsvis 22 og 44 meter. At komme frem til Oku-Iya Kazurabashi er dog besværligt, da stoppestedet Niju Kazurabashi er et stop på den lokalbusrute, der kun kører på udvalgte dage i sommerhalvåret - og kun to gange om dagen. Alternativt kan man gå dertil fra Nagaro, hvilket er en tur på 3 kilometer. 
Tsurugi-bjerget har en højde på 1955 meter og er dermed det højeste bjerg i Iya-dalen og det andet højeste bjerg på Shikoku. Selvom bjerget udgør den østlige grænse af Iya-dalen og derfor ligger langt inde i dalen, så er det alligevel det mest populære bjerg, og derfor har det også et let fremkommeligt terræn, så det er nemt at bestige, hvilket blandt andet kan gøres via vandreruter fra nabobjergene. De fleste starter dog turen ved foden, hvor sidste stop på lokalbusruten befinder sig, men her finder man også en skilift, så man hurtigt kan komme frem mod toppen, hvor der er en smuk udsigt ud over dalen. Her er også bjerghytter, hvor man gratis kan overnatte. At komme frem til Tsurugi-bjerget med bus er dog besværligt, da busstoppestedet Tsurugisan er en del af den busrute, der kun er i drift to gange om dagen på udvalgte dage i sommerhalvåret. 
Jirogyo-bjerget har en højde på 1930 meter og ligger lige ved siden af Tsurugi-bjerget, der er det højeste bjerg i Iya-dalen, mens Jirogyo-bjerget derimod er det andet højeste. Det er muligt at vandre til Jirogyo-bjerget fra Tsurugi-bjerget, hvilket absolut er nemmeste, idet Tsurugi-bjergets vandreruter er bedre markeret end dem på Jirogyo-bjerget. Dette er nemlig kendt for at være en hårdere udgave af Tsurugi-bjerget, hvor mere erfarne vandrere tager til, fordi bjerget giver en mere autentisk oplevelse af naturen. At bestige Jirogyo-bjerget tager lidt over 3 timer, men at komme frem til det er dog lidt besværligt. Det nærmeste stoppested er nemlig Tsurugisan, der er sidste stop på den busrute, der kun er i drift to gange om dagen på udvalgte dage i sommerhalvåret.
Er man afhængig af offentlig transport, kan det være en god ide at planlægge sin tur til Iya-dalen ud fra, hvad man gerne vil se. Derefter kan man begynde at tilrettelægge turen ved at se på bustider og undersøge, om det er muligt at se, det man gerne vil nå, på den tid, man har til rådighed. Der er særligt tre faktorer, man skal være opmærksom på, når man benytter busserne i Iya-dalen: årstid, ugedag og destination. På nedestående kort er samlet et udvalg af steder i Iya-dalen, så det er nemmere at danne sig et overblik over disse. Det drejer sig om seværdigheder, busstoppesteder, overnatningssteder samt butikker og spisesteder. Naviger rundt på kortet ved at zoome og klikke på ikonerne eller klik på ikonet i venstre hjørne for at folde en fuld oversigt ud.