Vejledning til pilgrimsruten på Shikoku

Pilgrimsruten på Shikoku består af 88 templer, der ligger spredt rundt på Shikoku, og den er derfor også kendt som Shikoku 88, mens den på japansk kaldes for Shikoku Henro – eller bare Ohenro lokalt. Ruten er omkring 1200 km. lang og foregår som en rundtur på hele Shikoku, der er den mindste af Japans 4 hovedøer, hvor man passerer igennem samtlige af dennes fire præfekturer: Tokushima, Kochi, Ehime og Kagawa. Der er tale om Japans længste og mest kendte pilgrimsrute, som blev grundlagt af den buddhistiske munk Kobo Daishi – også kendt som Kukai – der blev født på Shikoku i 774, og som har været en af de mest indflydelsesrige personer i udbredelsen af buddhismen i Japan. I løbet af sin levetid rejste Kobo Daishi rundt i store dele af Japan, hvor han grundlagde et utal af templer, heriblandt også tempelkomplekset på bjerget Koya i Wakayama-præfekturet, hvor hans rester er stedt til hvile. Egentlig fungerer Koya-bjerget som den officielle begyndelse såvel som afslutning på pilgrimsruten på Shikoku, men grundet den afsides beliggenhed i forhold til selve ruten, så er der mange der undgår at lægge turen forbi Koya-bjerget. Ved Koya-bjerget findes dog stadig den 21 kilometer lange pilgrimsrute, der oprindeligt har ledt frem til tempelkomplekset, men nu om dage benytter langt de fleste sig af offentlig transport for at komme dertil.

Vejledning til pilgrimsruten på Shikoku

 

Hvordan gennemfører man pilgrimsruten på Shikoku?

Pilgrimsruten på Shikoku gennemføres ved at besøge de 88 templer tilknyttet ruten, hvilket kan gøres året rundt, men da størstedelen af ens tid foregår udenfor under åben himmel, så kan der være visse perioder, man gør klogest i at undgå. Eksempelvis kan den japanske sommer være meget regnfuld eller ekstremt varm, mens det om vinteren omvendt kan være koldt at gå rundt udendørs hver dag. Mange vælger derfor mellemløsningen, hvilket er at fuldføre pilgrimsruten om foråret eller efteråret, hvor temperaturen er til at overkomme, men om efteråret skal man dog også være opmærksom på, at Japan jævnligt rammes af tyfoner. 

Traditionelt set gennemføres pilgrimsruten på Shikoku til fods, hvilket selvsagt er en anstrengende affære, der ikke blot kræver energi, men også tid. Alt afhængig af ens tempo vil det tage mellem 1 til 2 måneder at gennemføre pilgrimsruten, når man går, men det forholder sig faktisk sådan, at de fleste nu om dage gør brug af egne køretøjer eller offentlig transport på store dele af strækningen, hvilket gør det muligt at fuldføre ruten på under to uger. Pilgrimsruten er nemlig mest populær blandt ældre japanere, der grundet deres alder er gangbesværerede, samt udenlandske turister, der har begrænset tid til rådighed. Nogle rejseudbydere tilbyder tilmed hele eller dele af pilgrimsruten på Shikoku som en tilrettelagt pakkerejse for større eller mindre grupper, for mange folk vælger nemlig primært at gennemføre pilgrimsruten på Shikoku for at få en oplevelse, men det grundlæggende formål med denne er faktisk at vandre i Kobo Daishis fodspor og på sin tur opnå en form for eksistentiel erkendelse ved at tilegne sig spirituel harmoni med sig selv og sine omgivelser. På ens lange færd har man rig mulighed for at reflektere over livet, og ved afslutningen på pilgrimsruten er det meningen, at man skal kunne se tilbage på sin rejse med et fornyet og klarere syn på tilværelsen. Til trods for at der er tale om en pilgrimsfærd bestående af buddhistiske elementer og grundtanker, så behøver man dog ikke være religiøs for at kunne gennemføre denne. Dem, der vælger at gennemføre pilgrimsruten til fods, gør det typisk alene eller i par.

Vejledning til pilgrimsruten på Shikoku

Skønt de 88 templer på pilgrimsruten har en officiel rækkefølge, så er det dog ikke en regel, at man absolut skal følge denne og heller ikke nødvendigvis ud i én lang køre. Man skal blot besøge alle templer i løbet af sin levetid, og nogen vælger derfor at fuldføre turen i etaper, og andre tror endda, at det bringer held, hvis man går den modsatte vej – altså starter ved tempel nummer 88. Tempel nummer 1 er dog det, der bedst egner sig som startpunkt, da dette er indrettet til at sende pilgrimme af sted på deres færd. Det er eksempelvis muligt at få opbevaret sine personlige ejendele, ligesom man kan købe guidebøger samt alt det nødvendige udstyr, man får brug for på sin pilgrimsfærd. Som udgangspunkt har man dog ikke brug for andet end sine ben, en pakket taske og en fuld pengepung, men der hører også et specielt antræk til pilgrimme på Shikoku, der gør det nemt at udse disse blandt almindelige mennesker på øen.

En traditionel pilgrim bærer en stråhat kaldet sugegasa, hvilket har til formål at holde ens ansigt beskyttet mod solens stråler, ligesom den kan fungere som en paraply i regn. Ens påklædning er typisk farveløs, idet mange bærer en hvid overdel kaldet hakui, og nogle vælger desuden også et par tilhørende bukser og sågar skinnebensbind kaldet kyahan og strømper kaldet jikatabi. Denne type benklædning inkluderer ofte også sandaler, hvilket for mange er upraktisk fodtøj på så lang en færd, så majoriteten af pilgrimme vælger derfor at gå rundt i helt almindelige gummisko eller vandrestøvler. En pilgrim bærer desuden sine ejendele i en hvid taske kaldet zudabukuro, mens det eneste farvede element er et lille klæde over ens skuldre kaldet wagesa, som man skal tage af, hver gang man holder et hvil – dog uden at lægge det på jorden. Af udstyr er der mange, der vælger at benytte sig af en vandrestav kaldet kongozue, og nogle folk erhverver sig også diverse tilbehør såsom bedekranse, klokker og sutraskrifter.

Vejledning til pilgrimsruten på Shikoku

Som et fysisk bevis på, at man har fuldført pilgrimsruten på Shikoku, er der også mange, der vælger at anskaffe sig en bog kaldet nokyocho, hvori de modtager stempler og en kalligrafi-signatur ved hvert et tempel, de besøger, hvilket man dog også kan få andre steder – såsom på sin hvide trøje. Et stempel koster dog et par hundrede yen at modtage, så det løber altså godt op, hvis man skal have et ved alle 88 templer. Man kan ydermere købe en slags religiøse visitkort kaldet osamefuda, som man kan aflevere ved templer eller give til andre pilgrimme samt folk, der har givet en gaver eller logi.

At udføre pilgrimsruten til fods kræver dog mest af alt en rygsæk fyldt med alle fornødenheder, som man skal kunne klare sig med i 1-2 måneder, så det er nødvendigt at tænke praktisk og begrænse sig. Ens påklædning er som sådan irrelevant, men størstedelen af pilgrimme vælger alligevel at erhverve sig en stråhat, en vandrestav samt den hvide overdel, for det er disse tre elementer, der gør dem nemme at kende i gadebilledet, hvor de lokale indbyggere på Shikoku gerne yder folk ekstra service, hvis de kan se, at der er tale om pilgrimme. Nogen vil måske tilbyde gratis lift i deres biler, mens andre tilmed stiller et værelse til rådighed kvit og frit. På Shikoku er pilgrimme kendt som Ohenro-san, og den støtte eller de gaver, som man modtager fra de lokale, kaldes for osettai. Grundlæggende set skal man dog selv betale for kost og logi på sin pilgrimsfærd, og mens enkelte vælger at sove udendørs i medbragt telt eller sovepose, så overnatter langt de fleste dog på hotel eller vandrehjem nær et tempel, hvor man er vant til, at pilgrimme kun bliver en enkelt nat. Da man på forhånd ikke kan vide, hvor lang tid ens pilgrimsfærd vil vare, så er det imidlertid svært at reservere hotelværelser på forhånd, så mange finder ganske enkelt et værelse ved at opspore hoteller og spørge, om der er nogen ledige. Nogle gange kan det være praktisk at blive boende på et hotel over flere dage, så man kan samle kræfter og få vasket tøj, da man som regel har adgang til vaskemaskine og tørretumbler. Enkelte templer tilbyder imidlertid også værelser kaldet shukubo til pilgrimme, som man dog også skal betale for, men andre har også gratis overnatningsfaciliteter kaldet tsuyado. Skulle det ske, at man står uden tag over hovedet, så er de lokale som nævnt venlige og det vil uden tvivl være muligt at finde en person, som gerne vil stille en seng til rådighed. Det er i sådanne situationer, man kan få brug for sine visitkort (osamefuda). Bemærk dog, at mange japanere ikke kan engelsk eller kun taler og forstår det i et begrænset omfang.

 

Hvilke templer består pilgrimsruten på Shikoku af?

De 88 templer på Shikokus pilgrimsrute kaldes tilsammen for Hachijuuhakkasho og er opdelt i fire grupper fordelt på Shikokus fire præfekturer. Tempel 1 til 23 (Tokushima-præfekturet) har til formål at skabe en form for spirituel opvågning, mens tempel 24 til 39 (Kochi-præfekturet) skal skabe disciplin. Tempel 40 til 65 (Ehime-præfekturet) skal fremkalde erkendelse, og tempel 66 til 88 (Kagawa-præfekturet) skal føre en til Nirvana. Tempel nummer 66 ligger i Tokushima-præfekturet, hvor de første 23 templer ligeledes befinder sig, men er af praktiske grunde blevet inkluderet i Kagawa-præfekturet. Det er templerne, der udgør pilgrimsruten, så der er ikke nogen officiel vej, der knytter dem sammen, idet man kan gå alle de steder, hvor man har lyst. Langt det meste af turen foregår på asfalterede veje og gennem byer, men nu og da kommer man dog også til at skulle passere gennem skove og øde landområder.

De 88 templer menes at være blevet grundlagt eller fornyet af Kobo Daishi på hans tur gennem Shikoku, og majoriteten af disse befinder sig i nogenlunde gåafstand til hinanden i eller omkring øens største byer, og af den grund kan man altså sagtens nå at besøge flere templer på en enkelt dag. Visse templer ligger dog isoleret i forhold til de andre, og derfor er der flere dage, der går med at besøge et enkelt af disse, hvis man vel og mærke udfører pilgrimsfærden til fods. Det drejer sig særligt om templerne langs Shikokus sydlige kyst, hvor der desuden ikke er mange jernbanestrækninger, så generelt kan man sige, at tempel 24-43 tager godt og vel halvdelen af ens samlede tid, selvom de tilsammen kun udgør under en fjerdedel af alle de templer, man skal besøge. Den længste afstand mellem to templer finder man mellem tempel 37 og 38, der ligger 81,7 kilometer fra hinanden.

Det første tempel kaldes for Ryozenji og befinder sig i byen Naruto, hvor man kan komme til med tog fra blandt andet Takamatsu, hvor der er togforbindelse til eksempelvis Okayama på Honshu, hvor der er en shinkansen-station, så man nemt og hurtigt kan komme dertil fra storbyer som Tokyo og Osaka. Selvom pilgrimsruten på Shikoku har status som en af verdens eneste cirkulære pilgrimsruter, så behøver man faktisk ikke at afslutte turen ved tempel 1, idet tempel 88 er det sidste tempel på ruten, men fordi mange efterlader deres personlige ejendele ved tempel 1, så vælger de altså at vende tilbage dertil for at hente dem. På denne sidste strækning er det derfor mere almindeligt at gøre brug af offentlig transport, eftersom pilgrimsfærden sådan set er overstået. 

Herunder kan du klikke på tabellerne for hvert præfektur for at se en oversigt over templerne på pilgrimsruten samt afstanden imellem dem. 

Vejledning til pilgrimsruten på Shikoku

 

 

Hvordan besøger man et tempel?

Hver gang man ankommer til et af de 88 templer på Shikokus pilgrimsrute, er det meningen, at man skal foretage et tempelbesøg, hvilket indebærer, at man opfører sig som en buddhist, selvom man ikke er det. Der er som udgangspunkt tale om etikette, selvom nogen vil mene, at det er en del af den spirituelle udviklingsrejse, man er på. Ved sin ankomst til et tempel skal man som det første foretage et buk ved hovedporten, før man renser sine hænder samt mund i den vandbalje, der befinder sig i nærheden. Hvis man er i besiddelse af det farvede klæde kaldet wagesa, skal man huske at iføre sig dette over sine skuldre, ligesom man eventuelt skal finde sin bedekrans frem. Denne skal man nemlig have i hånden, når man som det næste udfører en bøn, hvilket foregår ved, at man først ringer med templets klokke, før man finder frem til hovedbygningen og hér erhverver sig enten et stearinlys eller røgelsespinde, som man tænder og placerer i en særlig beholder. Hvis man tænder røgelsespinde skal man huske at slukke disse med en hånd – ALDRIG ved at puste. Er man i besiddelse af osamefuda (visitkort) og sutravers på skrift, kan man aflevere disse i en særlig beholder, men ellers skal man ofre en mønt i offerboksen, før selve bønnen begynder. Denne udføres, ved at man forener håndfladerne (med bedekransen imellem dem), mens man reciterer sutraer, men da alle ikke kan disse, så er det også i orden bare at foretage en helt normal bøn eller bruge et øjeblik på at finde fred i sindet. De 88 templer på Shikokus pilgrimsrute har desuden en særlig bygning dedikeret til Kobo Daishi kaldet Daishido, hvor samme procedure gentages.

Efterfølgende kan man henvende sig på stempelkontoret, hvor man vil modtage et stempel i sin stempelbog, hvis man er indehaver af en sådan. Bemærk dog, at stempelkontorerne kun har åbent i en begrænset periode i dagtimerne, mens nogen har lukket i længere perioder i løbet af året – særligt i de sene sommermåneder, hvor man ikke får besøg af mange pilgrimme. Når man herefter forlader tempelgrunden, skal man igen huske at foretage endnu et buk ved porten.

 

Hvordan finder man vej til templerne?

Rundt omkring på pilgrimsruten på Shikoku er der skilte, der viser vej til det næste tempel. Mange af disse er på japansk, men vil som regel have en tegning af en rød pilgrim, så de er nemme at kende. Man kan dog risikere, at det næste tempel ligger flere kilometer væk, så man altså kan nå at dreje forkert mange gange på vejen dertil. Det vil derfor være en god ide hele tiden at have en liste over de 88 templer på skrift, så man kan spørge lokale om vej, hvis man skulle ende med at fare vild. Vi lever dog i en tid, hvor teknologien gør det noget nær umuligt at fare vild, for selvom man er på en spirituel rejse, så er det fuldt tilladt at have sin mobiltelefon med sig, og hvis denne er i besiddelse af en GPS, så kan man nemt finde vej, ligesom man på forhånd kan indtaste lokationsoplysninger for samtlige templer, så man på den måde nemt kan finde frem til dem. Nogen vil dog mene, at teknologien er et af de aspekter ved livet, som man skal skille sig af med, før man kan opnå åndelig erkendelse, og derfor er der faktisk nogen der vælger at efterlade deres mobiltelefon ved det første tempel, så de i sandhed foretager en traditionel pilgrimsvandring uden brug af moderne hjælpemidler. Der er dog ingen regler for, hvordan pilgrimsruten på Shikoku udføres, så længe man bare besøger de 88 templer på en eller anden måde i løbet af sin levetid, for en pilgrim er trods alt bare en person, der besøger et eller flere hellige steder i forbindelse med en religiøs rejse, og denne behøver nødvendigvis ikke kun vare halvanden måneds tid eller at blive foretaget til fods.

På dette interaktive kort er samlet en overblik over de 88 templer, der udgør pilgrimsruten på Shikoku. Naviger rundt på kortet ved at zoome eller klikke på ikonerne eller klik i stedet på ikonet i venstre hjørne for at folde en fuld oversigt ud. 

Total Page Visits: 1417 - Today Page Visits: 1