Forberedelser til Japan

BEMÆRK, at man kan risikere at vil blive afvist af immigrationsmyndighederne, når man er landet i Japan, hvis man rejser med et pas, der har været meldt stjålet eller mistet, hvis man har glemt at indberette, at passet er blevet fundet igen. Men selv hvis man husker at gøre dette, så kan man stadig blive afvist ved sin ankomst til Japan.

I Japan er det ikke tilladt at køre bil med et dansk kørekort - her skal man hjemmefra anskaffe sig et internationalt kørekort gennem kommunen, hvis man har tænkt sig at leje en bil i Japan. Det er dog en nem proces, der desuden kun koster et lille gebyr.

Japan er hverken dækket af det gule eller blå sygesikringskort, så det er en god ide at anskaffe sig en rejseforkring, der dækker, hvis uheldet er ude, eftersom man som turist heller ikke er dækket af den japanske sygeforsikring og derfor skal betale fuld pris for konsultation og behandling. Når man bestiller en rejseforsikring, skal man vælge den udgave, der kaldes for "verden", hvor USA enten er eller ikke er inkluderet alt efter forsikringsselskab, hvilket lige meget hvad er irrelevant, men det kan dog have betydning for prisen, som man derfor bør undersøge hos forskellige selskaber, da der kan være mange penge at spare. 

Japan er ikke med i Schengen-traktaten, så er man på nogen form for medicin er det en god ide at undersøge, om det kræver tilladelse at medbringe dette til Japan, hvor der er særlige regler for både euforiserende og beroligende stoffer. Som udgangspunkt må man medbringe receptpligtig medicin, der svarer til en måneds forbrug, og hvis man ønsker at medbringe mere skal man have en skriftlig medicinattest (Yakkan Shoumei på japansk), hvilket man bør anskaffe i god tid før ens rejse - men dokumentationen fra ens læge skal være udarbejdet senest 6 måneder før ankomsten til Japan. Visse medikamenter kræver dog skriftlig dokumentation lige meget hvad, og mangler man dette, kan man risikere at få konfiskeret sin medicin i lufthavnen i Japan. Det er dog ulovligt at medbringe lægemidler indeholdende dexamfetamin, der eksempelvis anvendes til behandling af ADHD, samt alle præparater indeholdende amfetamin og metamfetamin, da disse hører under kategorien "euforiserende stoffer". Euforiserende stoffer må nemlig ikke medbringes til Japan og kan resultere i både fængselsstraf og udvisning. En oversigt over regler vedrørende medbringelse af medicin til Japan er tilgængelig på Den japanske ambassades hjemmeside, og de kan desuden give svar på ens spørgsmål, hvis der er noget, man er i tvivl om.

Som turist kan man med et dansk pas rejse visumfrit i Japan i 90 dage, så skal man på en almindelig kort ferie, er det derfor ikke nødvendigt med et visum og man slipper således for den temmelig bøvlede ansøgningsproces. Denne skal man imidlertid igennem, hvis man derimod skal på en længere tur, der altså varer over tre måneder, eller hvis man har tænkt sig at arbejde eller studere i Japan uanset opholdets længde. Dog tæller almindelige forretningsrejser ikke med. Man bør i så fald sende sin ansøgning i god tid til den japanske ambassade eller konsulat i Danmark, så man er sikker på, at denne kan nå at blive godkendt, før man skal i Japan, hvor man vil få udleveret et opholdskort. Som turist skal man derimod være i besiddelse af sit pas, imens man rejser rundt i Japan.

På flyet til Japan har man mulighed for at udfylde indrejsedokumenter, som skal afleveres i lufthavnen, efter man er landet - så husk noget at skrive med i håndbagagen. Ellers er der også mulighed for at udfylde papirerne i lufthavnen, men det hele kan dog også klares hjemmefra via Visit Japan Web, hvor man så får en QR-kode, som skal scannes i lufthavnen. Her skal man blandt andet angive på hvilket hotel, man skal bo, ligesom man skal skrive pasnummer og notere, om man før er blevet dømt for en forbrydelse i eller uden for Japan.

Efter landing vil man desuden få taget sine fingeraftryk og få taget et billede af sit ansigt, ligesom indholdet i ens bagage nogle gange vil blive tjekket, før man kan forlade lufthaven. Ofte åbner sikkerhedspersonalet blot tasken og tager et hurtigt kig, så det er ikke ligefrem, fordi dens indhold bliver gennemrodet - medmindre de naturligvis får øje på noget mistænkeligt. Ombord på flyet skal man nemlig også udfylde toldpapirer, som skal afleveres ved sikkerhedskontrollen, men dette kan ligeledes gøres hjemmefra via Visit Japan Web, hvor man altså bekræfter, at man ikke medbringer ulovligt materiale ind i Japan.

Møntenheden i Japan hedder yen, men udtales en (æn) på japansk. Det internationalt anvendte symbol er ¥, men i Japan benyttes også 円. Yenkursen er svingende, men en god huskeregel er, at 100 yen er omkring 5,5 danske kroner. Det kan være en god ide at købe yen hjemmefra, mens kursen er lav, dog er det muligt at hæve sedler, når man er ankommet til Japan, hvis man har et Visa- eller Mastercard, men det koster et gebyr. Bemærk dog, at Japan er et kontant-samfund, så der er stadig mange steder, hvor man ikke kan betale med betalingskort. Det anbefales derfor, at man køber valuta hjemmefra eller hæver et stort beløb ved sin ankomst og klarer sig med fysiske kontanter, mens man er i Japan. Løber man tør for penge undervejs, kan man hæve flere i hæveautomater i blandt andet 7Eleven og på posthuse.
 
I Japan findes seks mønttyper: 1 yen, 5 yen, 10 yen, 50 yen, 100 yen og 500 yen, samt tre seddeltyper: 1.000 yen, 5.000 yen og 10.000. I vil uden tvivl ende med en masse 1 yen-mønter i jeres pung, men tøv ikke med at bruge dem som betaling i en butik, for selvom de er besværlige, så har ekspedienterne også brug for dem som byttepenge. Ellers kan man kaste dem i indsamlingsbøsser ved templer eller smide dem rundt omkring ved helligdomme, som mange japanere gør. De fleste varer og ydelser ligger på det samme prisleje som i Danmark eller lige under, eftersom den japanske moms kun befinder sig på 10 %. I butikker er priser ofte angivet med og uden moms, så husk at kigge på den dyreste af disse. Japan sælges madvarer typisk i små portioner, så man vil opleve, at kiloprisen for nogle produkter er dyrere end i Danmark. Frugt, tøj og nødder er eksempler på produkter, som er meget dyrere i Japan end i Danmark. Det offentlige transportsystem kræver mange ansatte og stor vedligeholdelse, hvilket vil sige, at billetpriser kan være meget dyre (særligt på langdistancerejser). Seværdigheder koster dog typisk kun nogle hundrede yen at besøge, medmindre der er tale om større forlystelsesparker, hvor en entrebillet normalt koster flere tusinde yen.

Japan har sit eget mobilnetværk, som kun virker til 3G, 4G og 5G-telefoner, så har man en ældre telefon, virker denne altså ikke i Japan. Det kan dog være dyrt at have mobildata slået til, når man opholder sig i udlandet, så det anbefales, at man slår det fra og i stedet klarer sig med Wi-fi. I Japan er der mange steder mulighed for gratis Wi-fi - stort set alle hoteller og lufthavne yder denne service, og det samme gør mange seværdigheder, ellers er der også særlige apps, som man kan downloade og dermed få adgang til såkaldte hotspots rundt omkring i landet. Det drejer sig blandt andet om Japan Connected-free Wi-fi, der giver adgang til tusindvis af hotspots, der blandt andet findes på stationer og i udvalgte butikker.

Ønsker man at kunne logge på internettet, når man vil, så kan man investere i Pocket Wi-fi, som både kan bestilles i og uden for Japan. Det er også muligt at købe såkaldte e-simkort, som giver adgang til en bestemt mængde data, og disse kan eksempelvis købes i de japanske lufthavne til rimelige priser. Visse mobilselskaber inkluderer også såkaldt World Data i deres abonnementer, så husk at tjekke, om dette er en del af jeres abonnement, og notér i så fald, hvor meget data der er inkluderet i pakken, så man kan holde øje med, hvor meget man benytter, mens man opholder sig i Japan, så man undgår en ekstraregning. Er man en familie, kan det være praktisk, hvis kun en enkelt person har World Data inkluderet i sit abonnement, for så kan personen blot tænde for sit hotspot, som de andre kan logge på.

Spændingen i Japan er 100-110 volt, mens den i Danmark er på 230. I Danmark benytter man derfor C-stik, hvorimod man i Japan anvender A-stik, der er kendetegnet ved at være flade frem for runde. Det er således nødvendigt med en adapter til ens elektriske apparater, hvis man vil kunne bruge dem i Japan, hvor stikkene altså er anderledes. Har man en amerikansk adapter vil den kunne bruges, men ellers kan man købe en hjemmefra, eller når man er ankommet til Japan, hvor det dog kan være svært at opstøve en sådan.

Det er ikke nødvendigt at blive vaccineret, hvis man skal på en kort ferie til Japan. Dog anbefales det, at man får en almindelig stivkrampevaccination, hvis det er længe siden, man sidst fik en, og hvis man skal være af sted i mere end en uge, vil man også blive anbefalet at blive vaccineret mod hepatitis B. Skal man af sted i mere end en måned, er det desuden oplagt at blive vaccineret mod japansk hjernebetændelse og dengue-feber, men ingen af delene er altså påkrævet, da det er op til en selv at beslutte, om man synes, at det er relevant eller ej.

Japan kræver ikke længere, at man er vaccineret eller testet mod corona for at komme ind i landet, og det er derfor ikke nødvendigt med dokumentation for dette.

Det har aldrig været lovbestemt, at man i Japan skal bære mundbind. Før coronakrisen var det i forvejen almindeligt, at japanerne bar mundbind for at forhindre at blive syge eller sprede sygdomme videre til andre. Som følge af corona er brugen af masker dog blevet langt mere normalt, så man nærmest skiller sig ud, hvis man i det offentlige rum ikke bærer et. Hvis man vil undgå, at der bliver kigget skævt til en som turist, kan det derfor være en ide at medbringe mundbind til Japan, men man er også i sin ret til at lade være. Nogle steder bliver man dog opfordret til at bære mundbind, men igen er det ikke et lovkrav, så generelt handler brugen om mundbind om etikette eller "samfundssind", som man ville kalde det i Danmark.

Mundbind er en fast dagligvare i Japan, så det er også muligt at købe dem, når man er ankommet, hvis man bliver overvældet af, hvor mange der rent faktisk bærer dem og dermed føler sig stimuleret til ligeledes at gøre det. Vær desuden opmærksom på, at japanerne generelt virker ligeglade med, om mundbind er CE-mærket eller ej, hvilket i sig selv må være et bevis på, at brugen af mundbind snarere er et socialt fænomen fremfor et kollektivt forsøg på smitteforebyggelse.