På indkøb i Japan

I Japan findes der mange indkøbsmuligheder, og når det kommer til dagligvarer er der naturligvis flere forskellige supermarkeder, hvor man kan gøre sine indkøb. Som turist vil mange dog kun have behov for at købe enkelte fornødenheder såsom drikkevarer og færdigretter, hvilket som regel gøres hos købmænd kaldet konbinier, men mange vil også vælge at lægge vejen forbi en salgsautomat, hvor man hurtigt kan købe noget at spise eller drikke. På denne side findes en beskrivelse af henholdsvis konbinier, supermarkeder og salgsautomater i Japan.

I Japan er der tusindvis af nærbutikker, som kaldes konbini, hvor man kan købe de mest basale dagligvarer til overskuelige priser. Af butikskæder kan nævnes 7Eleven, Lawson, FamilyMart og Circle K. I en konbibi kan man blandt andet læse magasiner og bøger, man kan købe billetter til diverse attraktioner, man kan printe og kopiere, og i 7Eleven kan man hæve penge, hvis man har et Visa- eller Mastercard. Nogle konbinier stiller desuden toiletter til rådighed, hvis der ikke er andre offentlige toiletter i nærheden. Der er kun indkøbskurve og ingen indkøbsvogne, da butikkerne har meget smalle gange. Langt de fleste stationer i Japan har mindst én konbini tilknyttet, men her er de nogle gange så små, at de faktisk bare optræder som kiosker.

Når man træder ind i en konbini, vil man fra de ansatte blive mødt af begrebet irasshaimase, hvilket er den måde, man bliver budt velkommen, hver gang man træder ind et sted for at købe noget eller modtage en service. Det samme vil ofte blive sagt, når man skal betale for sine varer. Det er ikke meningen, at man som kunde skal svare tilbage. Selvom man er udlænding, vil de ansatte tale til en på japansk – og det kan være, at de slet ikke kan engelsk. Priser på varer er angivet med og uden moms, der i Japan er på 10 %. Japan er et kontant-samfund, så bliv ikke overrasket, hvis man ved kassen kun tager imod kontanter. Hér afslutter man sit køb ved at placere sin indkøbskurv på skranken.

Ekspedienten vil først spørge, om man vil betale for en pose og derefter lægge varerne i denne, mens vedkommende scanner dem og nogle gange siger prisen på dem højt. Har man købt færdigretter, der skal varmes, eller kopnudler, der skal tilsættes varmt vand, vil der blive spurgt, om man ønsker det tilberedt med det samme. En høflig måde at svare ja er ved at sige hai, onegaishimasu, mens et afslag kan lyde som iie, kekkou desu. Lige meget hvad så vil man modtage gratis spisepinde eller ske, alt efter hvad man har købt, og en eventuel tilberedning af maden koster heller ingen penge. I nogle konbinier er det dog muligt at spise sin mad ved et separat bord i butikken, og dette koster i så fald ekstra grundet skatteregler for spisesteder i Japan.

Når man betaler for sine varer, kan man lægge pengene på en lille bakke ved kassen, og ekspedienten vil igen sige beløbet højt, hvorefter vedkommende vil give byttepenge tilbage. Når man overdrager sedler skal disse være foldet pænt ud, og så er det også almindeligt, at man overrækker dem eller tager imod dem med brug af begge hænder.

Konbinier er ment som lokale købmænd, hvor man skal kunne købe det mest basale, så her er ikke kun mad og drikke, men også hygiejneprodukter og kontorartikler. Det er ikke alle konbinier, der sælger alkohol og cigaretter, og hvis de gør, vil dette være angivet med skilte udenfor. 

I Japan findes også supermarkeder, hvor der er et langt større udvalg af produkter end i konbinier, og størrelsen på disse varierer præcis som i Danmark, idet der både er kæder i Netto-størrelse og andre i Bilka-format. Handlen i disse foregår på samme måde som i Danmark, idet man ved indgangen tager en indkøbskurv eller vogn, som man går rundt og fylder sine varer i, før man ender ved kassen for at betale. Hér kan man dog opleve, at varerne bliver pakket for en, præcis som i en konbini.

Der er dog visse produkter, som kun findes i et begrænset omfang, eller som slet ikke sælges i Japan. Der findes ikke rugbrød, og brød fås generelt kun i få lyse varianter, hvilket vil sige, at meget af det pålæg, som vi kender i Danmark, ikke er noget, man kan få i Japan. I Danmark er vi meget glade for sukker, men i Japan har man en knap så sød tand, så deres sliksektioner er noget mindre. Morgenmadsprodukter, havregryn og yoghurt skal man også lede længe efter, og eftersom mælk ikke er en traditionel del af den japanske kost, så er det heller ikke muligt at købe store kartoner som herhjemme. Det er ikke normalt for japanere at have ovne, så bageprodukter såsom mel og gær er ikke en almindelig dagligvare, og mens vi i Danmark har store kølediske fyldt med et bredt udvalg af kød, så vil man i Japan opleve, at kødafdelingen såvel som pakkerne med kød er noget mindre, end vi er vant til.

I Japan kan man nærmest overalt finde en af landets mere end 5 millioner salgsautomater, hvor man kan købe alt fra drikkevarer og is til kager og cigaretter. Disse automater tager som regel kun imod kontanter, men oftest er det udelukkende mønter eller 1000-yen-sedler, man kan betale med.

Der er et stort udvalg af produkter, som er forskellige i hver automat. Priserne på disse er angivet på en knap, som man kan trykke på, efter man har kastet penge i automaten. Produktet vil da falde ud, og byttepenge vil blive givet, hvis man har betalt mere, end det kostede. Knapperne på automaten vil normalt begynde at lyse ud fra det produkt, som man har råd til, efterhånden som man kaster penge i automaten, og hvis produktet er udsolgt, vil dette også stå angivet på knappen - typisk med rød skrift.

Total Page Visits: 1155 - Today Page Visits: 2