Japan har et bredt udvalg af spisesteder, hvor man kan nyde både traditionelle og moderne retter. Uden for restauranter vil nogle gange være et menukort eller en udstilling bestående af plastikmad med priser på udvalgte retter. Når man går ind i restauranten, vil man blive modtaget med et irasshaimase, præcis som når man går ind i en butik. En tjener vil herefter spørge, hvor mange personer man er, og til det kan man enten vise antallet med sine fingre eller svare hitori desu, hvis man er én person, futari desu hvis man er to, sannin desu hvis man er tre, yonnin desu hvis man er fire, eller gonin desu hvis man er fem. Herefter vil man blive eskorteret til et bord, der enten kan være højt eller lavt, alt efter hvilken type restaurant man er trådt ind i. Ved høje borde sidder man på stole, mens man ved de lave sidder på puder – ved disse er det ikke tilladt at have sko på, så de skal smides ved indgangen, eller inden man betræder den sektion. På restauranter med begge bordtyper vil man blive spurgt, hvilken man foretrækker. Er det tilladt at ryge på restauranten, vil man desuden blive spurgt, om man vil sidde ved et rygerbord eller ej.
Nogle restauranter er så små, at der ikke er nogen tjenere, men i så fald spiser man ved et bord nær køkkenet, hvor det er kokkene, der servicerer en. Når man har sat sig til bords, vil man som regel få udleveret en varm klud, så man kan tørre sine fingre, ligesom man vil få serveret gratis vand eller te. Hvis der ikke er et menukort på bordet, vil man få et udleveret. Bemærk at mange japanske restauranter kun har menukort på japansk, så det kan være en god ide at lære navnene på nogle retter hjemmefra eller tage billeder, som man kan vise, for det er ikke sikkert, at tjeneren kan engelsk. Det kan også være, at der er billeder af retterne på menukortet, så man kan nøjes med at pege. Man kontakter tjeneren med en håndsoprækning eller et sumimasen (undskyld mig). Ved bestilling vil tjeneren gentage ens ordre for at sikre sig, at vedkommende har forstået det rigtigt.
Hvis man har bestilt noget forskelligt, vil maden typisk bringes ud i etaper, så nogen skal vente længere tid end andre. Når man modtager sin bestilling, kan man eventuelt takke ved at sige itadakimasu, hvilket er det japanske ord for velbekomme, som siges, før man indtager et måltid. Når man forlader restauranten, skal man i stedet takke for maden ved at sige gochisousama deshita. Det er altid muligt at bestille mere undervejs, for man skal først betale, når man er færdig. På mindre restauranter får man som regel ingen regning, men skal blot forlade sit bord for at indikere, at man gerne vil betale, mens man på større restauranter enten vil modtage regningen sammen med maden, eller efter man er færdig med at spise. Den vil ligge med skriften nedad, så pas på ikke at forveksle den med et normalt stykke papir. Typisk vil betalingen ske, ved at man medbringer regningen til kassen nær udgangen, hvor det er mest almindeligt at betale med kontanter, eftersom det ikke er alle restauranter, der tager imod betalingskort. I Japan giver man ikke drikkepenge, og hvis man betaler for meget, vil man altid få det overskydende beløb refunderet.
Et besøg på en café i Japan fungerer på samme måde som på en restaurant, og man vil opleve, at der findes både tema-cafér og restauranter, hvor både atmosfæren og maden er ment som en unik oplevelse. Der findes eksempelvis Maid Caféer, hvor piger er klædt ud som stuepiger, robotrestauranter med robotshows, uglecaféer med ægte ugler, og så kan man desuden også bestille noget at spise og drikke på en karaoke-bar. Hvis man går ind på en lille ramen-restaurant kan man selv sammensætte sin ret via en automat, hvor man kan vælge sine ingredienser og trække en slags billet, der fungerer som ens bestilling. Denne giver man videre til kokken, der vil kalde, når ens mad er klar. I Japan er der også enkelte gadekøkkener, hvor man kan sidde og spise det, der oftest er friturestegt mad i en lille vogn, hvor der kun er plads til et par mennesker. Ellers kan man naturligvis også købe mad på farten, som man kan nyde imens man går, men vær dog opmærksom på, at det ikke er almindeligt at spise og gå på samme tid i Japan. Man sætter sig som regel ned et sted og indtager maden.
Izakaya
En af de mest udbredte restauranttyper i Japan er izakaya, der mest minder om en pub, hvor der serveres mad. Her er en social atmosfære med mere snak og højlydt latter end på en almindelig restaurant. Det er også tilladt at ryge i en izakaya, og på grund af den trange plads er det som regel ikke muligt at bestille et ikke-rygerbord. Når man træder ind i en izakaya skal man ofte tage skoene af og placere dem i et skoskab ved indgangen. Hvis der ikke er personale til at vise en frem til et bord, skal man selv finde en ledig plads. Efter man har sat sig, vil man modtage en våd klud til at tørre sine fingre samt en lille appetitvækker. Personalet vil eventuelt henvende sig og spørge, om man er klar til at bestille, ellers kan man kontakte dem på samme måde, som man kontakter en tjener på en restaurant, hvis der da ikke er en knap på bordet, der gør det muligt at tilkalde dem.
I en izakaya er det ikke normalt at bestille alt på samme tid – man bestiller som regel løbende, eftersom der er tale om små portioner. Og så er det almindeligt, at hele selskabet smager på hinandens retter (altså deler maden), for det er ikke ualmindeligt at splitte regningen, som løbende vil blive opdateret, efterhånden som man bestiller, og når man er færdig med at spise, skal denne medbringes til kassen ved udgangen, hvor betalingen vil finde sted. I mindre etablissementer modtager man ingen regning og får derfor først oplyst et beløb, når man skal til at gå.