Bonin rød nathejre

Bonin rød nathejre var en underart af den røde nathejre, som kun fandtes på Bonin-øerne i Japan, hvor arten blev opdaget i 1828. Det var dog først i 1839, den officielt blev anderkendt, da den videnskabelige beskrivelse blev foretaget, men kun 50 år senere blev arten dog udryddet, da det sidste kendte eksemplar blev indsamlet i 1889. Herefter er der ingen, der nogensinde har set en levende Bonin rød nathejre, der således blev et af de mange dyrearter, som blev udryddet på Bonin-øerne i slutningen af 1800-tallet, da øerne begyndte at blive præget af menneskelig aktivitet. Det var nemlig medbragte rovdyr som rotter og katte, der var den primære årsag til fuglens udryddelse, men en af grundene var også, at der i forvejen var tale om en sjælden art, hvis udbredelse var begrænset.

Udseendemæssigt lignede Bonin rød nathejre den alminelige nathejre - dog med et mere massivt næb. Fuglene nåede en højde på omkring 60 centimeter og var kendetegnet ved at have lange fødder og spidse næb, som de benyttede sig af, når de fangede fisk og krybdyr ved vandet, hvor de holdt til. Fjerpragten var rødbrun oventil med hvide fjer på undersiden af kroppen og sorte fjer på toppen af hovedet. Bag på hovedet havde fuglene desuden to ekstra lange fjer.

Der findes kun seks udstoppede eksemplarer af Bonin rød nathejre, som alle tilhører museer uden for Japan. 

Total Page Visits: 204 - Today Page Visits: 1