Ericandersonia sagamia er den videnskabelige betegnelse for en fiskeart inden for slægten af ålekvabber, som kun er fundet i Japan. Denne blev opdaget i Sagami-bugten i Japan, som derfor har lagt navn til den sidste halvdel af fiskens navn, mens man samtidig valgte at ære den sydafrikanske iktyolog M. Eric Anderson for hans forskning inden for ålekvabber ved at navngive fisken efter ham, selvom han ikke var involveret i dens opdagelse, da den i 2006 fik status som en selvstændig art, efter at man indfangede et eksemplar med brug af en ubemandet ubåd. Før da havde japanske akvarier faktisk allerede indfanget fisken og udstillet den, uden at man på daværende tidspunkt vidste, at man havde at gøre med en ukendt art.
Ericandersonia sagamia er en dybhavsfisk, der lever lever på omkring 900 meters dybde, hvor deres føde består af krebsdyr og mindre hvirvelløse dyr. Ligesom andre ålekvapper er fiskene kendetegnet ved at have en aflang krop med finderne placeret lige bag hovedet. Øjnene er placeret oven på hovedet, idet Ericandersonia sagamia mest opholder sig på havbunden, men de kan også sagtens svømme og manøvrere rundt mellem klipper. Farven er grålig, og en fuldvoksen fisk når en længde på cirka 21 centimeter.