Hynobius stejnegeri

Hynobius stejnegeri

Hynobius stejnegeri er det videnskabelige navn for en salamanderart, der kun findes i Japan, hvor den lever på den sydlige hovedø Kyushu. Hér er dens levesteder desuden så begrænset, at salamanderen i dag anses for at være truet, hvilket primært skyldes menneskelig aktivitet. Hynobius stejnegeri minder meget om en anden salamanderart på Kyushu kendt som Hynobius naevius, og derfor har der været tvivl om, hvorvidt, der er tale om en underart, men den fik med tiden status som en selvstændig art. Omvendt troede man, at arten Hynobius ikioi var en underart til Hynobius stejnegeri, indtil denne ligeledes blev anerkendt som en selvstændig art i 2017. Salamanderne er kendetegnet ved at have rødbrud hud med lyse aftegninger. Halen er tyk, ligesom de har store, sorte øjne. Længden ligger på cirka 14-15 centimeter.

Ligesom med andre salamandre holder Hynobius stejnegeri til i naturområder med adgang til vand - som regel skove eller åbent land. Vandhuller, søer og åer benytter salamandrene blandt andet til at yngle i, og når æggene klækkes, gennemgår de en metamorfose-proces ligesom andre salamandre, når de over flere måneder udvikler sig fra larve til fuldvoksen i vand, hvorpå de med deres ben bliver i stand til at bevæge sig op på land, hvor de blandt andet lever af insekter og spindlere.

Total Page Visits: 152 - Today Page Visits: 1