Den japanske blæksprutte er en blæksprutteart inden for slægten ommastrephidae, der er kendetegnet ved at være tynde og pileformede med i alt 10 fangarme. Den japanske blæksprutte er populær at anvende i madlavning, og der foregår derfor også kommerciel fiskeri af den japanske blæksprutter i et sådant omfang, at disse alene udgør over halvdelen af alle fangster af blæksprutter på verdensplan. Fiskeriet foregår nemlig året rundt, så der årligt fanges flere hundrede tusinde tons tons blæksprutter, som ikke kun benyttes i japansk madlavning, men også i udlandet.
Arten lever i store stimer i havene omkring Japan, og det er derfor også japanske fiskere, der står for størstedelen af fangsten, men den japanske blæksprutte anses dog for at være så almindelig, at den ikke er i fare for at være truet. Blæksprutterne lever nemlig kun et års tid, for efter at have forplantet sig, vil de dø. Hunnerne vil dog først migrere mod varmere vande for at lægge deres æg i det samme område, og når disse klækker efter ganske få dage, gennemgår blæksprutterne en udviklingsproces fra deres larvestadie, indtil de er fuldvoksne og når en størrelse på op til 50 centimeter - inklusiv fangarme - med en vægt på op til et halvt kilo.
Den japanske blæksprutte kaldes også for japansk flyvende blæksprutte, fordi arten er kendt for at harpunere op over havoverfladen, når de eksempelvis flygter fra rovdyr. De kan således "flyve" flere meter over vandet. Den japanske blæksprutte er nemlig et af havets mest populære byttedyr, idet rovdyr blandt andet inkluderer fugle, hajer, hvaler og sæler, mens blæksprutterne selv lever af plankton, indtil de er store nok til at kunne fange og indtage mindre fisk, hvilket gøres med et næb for enden af kroppen, hvor hovedet og fangarmene befinder sig.