Pelophylax porosus er det videnskabelige navn for en frø, der kun findes i Japan, hvor den er kendt som daruma-frø, fordi den godt kunne minde om en darumadukke. Pelophylax porosus er nemlig kendetegnet ved at have store, udstikkende øjne, ligesom der er tale om en buttet frø, der når en størrelse på 3,5 til 8,7 centimeter. Forskellen skyldes blandt andet, at der findes to underarter, hvoraf den ene af disse bliver større end den anden. Mens den ene underart er navngivet efter Tokyo, så er den anden derimod navngivet efter Nagoya, fordi de eksisterer i hver sin landsdel - i det centrale og vestlige Japan og i det nordøstlige Japan. De to underarter adskiller sig desuden på deres udseende, for mens arten er kendetegnet ved at have grønne og brunlige nuancer, der gør det muligt for dem at kamuflere sig i naturen, så har den ene underart typisk en stribe midt på ryggen, hvilket ikke altid ses hos den anden.
Pelophylax porosus lever i vådområder såsom søer, floder og moser, hvor deres kost består af insekter, små vanddyr og sågar mindre frøer. Arten opholder sig mest i vandet, hvor de også formerer sig, idet hannerne anlægger territorier, som de lokker hunner til ved at kvække. Hunnen lægger over tusind æg i slutningen af foråret, men kun få af disse vil ende med at blive voksne frøer, eftersom de i løbet af sommeren gennemgår en udviklingsproces fra haletudser, hvilket gør dem til eftertragtede byttedyr for andre dyr.
Den ene underart er i dag truet grundet menneskelig aktivitet, der har været med til at begrænse eller ødelægge frøernes levesteder, ligesom Pelophylax porosus er i konkurrence med andre frøarter, hvoraf de største af disse formår at udkonkurrere arten i visse områder, så der bliver færre eksemplarer. Hertil kommer problemer med forurening, landbrug og trafik, hvilket også er med til at svække bestanden.