Kenkoku kinen no hi

Kenkoku kinen no hiKenkoku kinen no hi betyder direkte oversat National Grundlæggelsesdag, og det er lige præcis hvad der er tale om. Dagen falder nemlig på den 11. februar, der ifølge legenden er dagen, hvor Japan som kejserrige blev grundlagt, da landets første kejser, Jimmu, besteg tronen tilbage i år 660 før vores tidsregning. Dette skete dog nytårsdag, og fordi man i Japan fulgte den kinesiske kalender, så faldt denne dag altså enten i slutningen af januar eller i starten af februar. Da den nationale grundlæggelsesdag blev indført i 1872, så valgte man faktisk at lægge dagen på den 29. januar, hvor man næste år netop ville fejre det kinesiske nytår, men dette fik blot folket til at tro, at det var nytåret man fejrede, og derfor regnede man sig frem til, at 11. februar var den egentlige dato, hvor nationen var blevet grundlagt, og derfor blev denne gjort til den nationale grundlæggelsesdag. Formålet med denne var imidlertid at styrke folkeånden i en tid, hvor Japan oplevede massiv udvikling med udgangspunkt i Vestens værdier, samtidig med at man ønskede at opbygge et stærkt militær baseret på et nationalt sammenhold, så dagen var på mange måder et propagandamiddel, der skulle styrke og bevare den japanske ånd i en tid præget af globalisering.

Oprindeligt hed Kenkoku kinen no hi faktisk Kigensetsu, hvilket betyder Kejserdag, fordi man forsøgte at gøre kejseren til et symbol på nationen, da man var af den overbevisning, at kejserslægten nedstammede fra solguden Amaterasu. Ved at føre lighedstegn mellem nationens grundlæggelse og kejserslægtens begyndelse forankrede man også forbindelsen mellem kejseren og Japan, hvorved folkets støtte til kejseren voksede. I slutningen af 1800-tallet blev Japan således igen en nation med en regerende kejser, efter den politiske magt i århundreder var blevet kastet rundt mellem stridende klaner og deres støttere. Da Kejserdag blev indført blev denne med tiden en national helligdag, og dette var ligeledes med til at styrke japanernes forhold til kejseren, da fejringen af ham og hans slægt netop blev en festdag.

Denne nationalistiske opblomstring var imidlertid også medvirkende til, at Japan indgik i flere krige, hvilket til sidst kulminerede i Anden Verdenskrig, hvor Japan betragtede sig selv som en guddommelig nation, der havde til ansvar at erobre og samle resten af verden. Dette forherligede selvbillede fik til sidst konsekvenser, da Japan endte med at tabe krigen og blive underlagt USA’s kontrol, hvorved kejseren atter mistede sin magt og måtte frasige sig sin guddommelige status. Kejserdag blev ligeledes afskaffet, men genopstod som National Grundlæggelsesdag i 1966.

I dag er den nationale grundlæggelsesdag ikke længere en dag, hvor man hylder Kejseren, men derimod hvor man fejrer Japan som nation. Dette sker imidlertid på meget nedtonet vis uden de store festligheder, selvom der i nogle byer afholdes mindre parader med Japan som tema. Det er en af de få dage på året, hvor man kan se hejste japanske flag i gadebilledet, men ellers er det en dag, hvor man kan reflektere over nationens udvikling og nuværende tilstand, og hvad det vil sige at være japansk. Der er igen tale om en national helligdag, hvilket vil sige, at mange har fri, så for de flestes vedkommende bruges dagen bare på at slappe af eller nyde forskellige ting i sine kæres selskab.

 

Total Page Visits: 379 - Today Page Visits: 1