Tanabata

Tanabata

Tanabata er en mærkedag i Japan, der falder på den syvende dag i den syvende måned - altså den 7. juli ifølge den gregorianske kalender. Før Japan tog denne til sig, benyttede man sig af månekalenderen, så Tanabata altså aldrig faldt på den samme tid hvert år, hvilket skyldes, at dagen er dedikeret til de to stjerner Vega og Altair, der vil mødes på himlen på den syvende dag i den syvende måned. Af den grund er Tanabata også kendt som Stjernefestivalen, men der er imidlertid ikke tale om en national helligdag, for Tanabata markeres faktisk både den 7. juli og på den syvende dag i den syvende måned i månekalenderen, hvilket er i august, alt efter hvor i landet man befinder sig. Alligevel er Tanabata en populær tradition i Japan, hvor man har fejret dagen siden år 755, hvor den blev introduceret fra Kina gennem et sagn, der udgør selve grundlaget for dagen som en mærkedag.

Ifølge dette sagn er Vega og Altair i virkeligheden en væverinde og en kvægdriver, som på japansk kaldes for Orihime og Hikoboshi. De to forelskede sig efter at være blevet introduceret for hinanden af Orihimes far, men efter de blev gift, forsømte de begge deres arbejde, hvilket fik Orihimes far til at adskille dem ved at placere dem på hver deres side af den himmelske flod - Mælkevejen. Her tilbringer de to det meste af året med at arbejde hver for sig, inden de på en enkelt dag hvert år kan mødes på den syvende dag i den syvende måned, og derfor betyder Tanabata direkte oversat "den syvende aften".

Den første gang, Orihime og Hikoboshi forsøgte at mødes, kunne Orihime dog ikke krydse Mælkevejen, fordi der ikke var nogen bro, så hun græd så meget, at en flok skader kom hende til undsætning og byggede en bro med brug af deres vinger, hvilket de gør hvert år. Hvis det regner på Tanabata, siges det dog, at Mælkevejen er oversvømmet, så skaderne derfor ikke kan bygge en bro, så Orihime og Hikoboshi derfor heller ikke kan mødes.

Japanerne fejrer blandt andet Tanabata ved at foretage ønsker, hvilket gøres ved at skrive disse på et stykke papir kaldet tanzaku og hænge det fast på bambusgrene, der vil blive søsat eller brændt af, så ønskerne kan blive sendt afsted til guderne. Før i tiden kunne piger blandt andet ønske, at de blev bedre til at sy, mens drenge kunne ønske, at de blev bedre til at skrive, men nu om dage kan man ønske sig alt. Eftersom stjernerne kun kan ses på himlen om aftenen, er det også på dette tidspunkt af dagen, Tanabata fejres. Mange tager derfor udenfor, hvor der typisk afholdes små festivaler i lokalsamfundet, og det er på et af disse tidspunkter i løbet af året, hvor kvinder såvel som mænd ifører sig kimonoer. Flere steder i landet bliver dagen også markeret med fyrværkerishows, og så findes der tilmed også en særlig sang, som synges på denne dag. Rundt om i gadebilledet hænger forskellige papirdekorationer, hvilket dog er en nyere tradition fra efter Anden Verdenskrig.

Total Page Visits: 298 - Today Page Visits: 1