Suiseki er den japanske betegnelse for små skulpturer bestående af naturligt formede stenstykker. Pointen med suiseki er kort sagt at benytte sig af en lille bestanddel af naturen og via denne beundre og værdsætte dens skønhed. Oprindeligt stammer konceptet fra Kina, hvor det er kendt som gongshi, og da udvalgte stenstykker blev bragt til Japan, opstod suiseki, der i al sin enkelthed består af en sten, der enten er blevet fastmonteret til en fod af træ eller anbragt i en balje, der kan fyldes med enten sand eller sten, så den tager sig ud som et mini-landskab. Der skal dog være tale om såkaldte formrige sten, der har et unikt udtryk, så selvom det altså er det naturlige, man med suiseki dyrker, så er det alligevel det specielle og dynamiske ved denne.
Sten bliver blandt andet udvalgt grundet deres facon, farver, mønstre eller tekstur, men i sidste ende skal stenen kunne give et bestemt udtryk, hvilket er grunden til, at suiseki findes i et utal af udgaver. Hvor man før i tiden kun har benyttet sig af en enkelt sten som en minimalistisk dekoration, så er det i dag blevet udbredt at skabe deciderede kunstværker med brug af flere sten samt andre materialer, så man i sandhed kan kreere et miniature-landskab, hvor stenstykkerne optræder som bjerge eller klippeformationer.
Det er ikke tilladt at omforme stenene med brug af værktøj, men man kan blive nødt til at slibe dem ned, så de kan stå stabilt. Suiseki kom til Japan, før buddhismen blev udbredt i landet, men takket være zen-buddhismen, endte sten med at blive en så populær dekoration, at der sågar opstod stenhaver ved flere templer, så det at nyde skønheden ved sten blev så accepteret, at suiseki endnu den dag i dag er en populær kunstform i Japan.