Tsuzumi

TsuzumiTsuzumi er en timeglasformet håndtromme med skind i hver sin ende, hvilket gør det muligt at spille på begge sider. Dette gøres som regel med brug af fingrene på en enkelt hånd, eftersom der findes to udgaver af tsuzumi: den lille kotsuzumi, der skal ligge placeret over den ene skulder, og den store otsuzumi (eller okawa), som skal ligge placeret på ens lår. Foruden en tynd pind i midten har en tsuzumi ingen krop, og lyden er derfor ikke kendetegnet ved at være et dybt ekko som med trommer, der har en hul kerne. Det er imidlertid muligt at skabe fire forskellige lyde ved enten at hamre på fladen, der sidder oven på trommens midte – eller uden for denne. De to skindflader, der udgør trommens ender, er typisk lavet af hesteskind og er desuden knyttet sammen via et netværk af reb, der gør det muligt at stramme eller løsne skindet – enten før eller imens man spiller, så man på den måde også kan skabe forskellige toner. De to typer tsuzumier adskiller sig ydermere fra hinanden, idet skindet på en otsuzumi skal være tørt, mens skindet på en kotsuzumi skal være fugtigt. Skindet bliver samtidig udtjent efter at have været i brug ganske gå gange, så det skal derfor skiftes jævnligt.

Tsuzumier er et af Japans traditionelle instrumenter og har været anvendt i blandt andet kabuki og noh-teater, hvor det ofte har udgjort en af de eneste former for baggrundsmusik, dog uden der har været tale om decideret musik, men snarere en rytmisk stemningsskabende effekt.

Total Page Visits: 81 - Today Page Visits: 2