En Kobe-bøf - eller Kobe-kød - er bøffer lavet af den japanske kvægrace Japanese Black, der på dansk er kendt som japansk sort fuldblodskvæg. For at blive omdannet til Kobe-kød skal kvægene dog stamme fra den såkaldte Tajima-variant, der kun findes i Hyogo-præfekturet, hvor Kobe er hovedstaden: deraf navnet Kobe-bøffer. Det har altså ikke noget at gøre med, at kødet kun kan spises eller købes i Kobe - tværtimod sælges det flere steder i Japan og på verdensplan, men kun i meget begrænsede mængder, idet der hvert år kun bliver slagtet et par tusinde kreaturer, der ender op som Kobe-kød. Dette er med til at gøre Kobe-bøffer ekstremt dyre, hvilket har givet kødet status som en dyr delikatesse, der er kendt for sin høje kvalitet. Og denne skyldes i høj grad, at der ikke blot er regler forbundet med fremavlen af kvægene, men at der også er standarder forbundet med slagtningen af dem.
For at få status som Kobe-kød er det nemlig ikke nok, at dette stammer fra Tajima-kvæg og har den helt rigtige genetik. De slagtede kreaturer skal nemlig være unge kvier - altså hunner, som ikke har fået kalve - eller kastrererede tyre. Herudover skal kødet score enten 4 eller 5 på en kvalitetskala fra 1 til 5, mens det skal score mindst 6 på fedtmamoreringsskalaen, som går op til 12. Det er særligt disse to punkter, der er med til at give kødet en høj kvalitet, så det fremstår mørt og nærmest opløses af sig selv i munden. Udover dette skal kvægene have en vis størrelse, eftersom deres kadaver skal veje under 500 kg - og så skal slagtningen desuden foregå i Kobe eller omegn.
Der er altså helt særlige kriterier for, hvordan Kobe-kød bliver fremstillet, og det gælder også opdrætningen af kvægene. Disse skal ikke kun opdrættes i Hyogo-præfekturet, men også behandles med værdighed, hvilket blandt andet indebærer, at deres fysiske stand holdes ved lige. Uden for Japan eksisterer der en fejlagtig opfattelse af, at kvægene får massage, og at de tilmed bliver fodret med øl, men dette er udelukkende en myte. Selve opdrætningen af Tajima-kvæg adskiller sig ikke gevaldigt fra almindelig kvægopdræt, udover at man er mere opmærksom på dyrenes velbefindende og sørger for at overvåge hvert enkelte kreaturs opvækst, så det kan opfylde de nødvendige standarder, der skal til for at blive godkendt som Kobe-kød. Det store fokus, der tillægges hvert enkelte dyr, er også medvirkende til, at landmændene som sådan ikke tjener mere på Kobe-kød end andre landmænd gør på kommercielt kvægopdræt.
Kobe-kød er et varemærke forbeholdt kød af Tajima-kvæg, men alligevel oplever man, at japansk oksekød bliver markedsført som Kobe-kød i visse lande grundet den prestige, der er forbundet med Kobe-kød. Det er især siden 1980'erne, man har oplevet en interesse for Kobe-kød, og i dag vil det meste kød ende op på restauranter, hvor det vil blive tilberedt og serveret for en høj pris, der har ført til, at Kobe-kød er endt med at blive kendt som verdens dyreste kød. Kiloprisen varierer dog alt efter kødets kvalitet, men den svinger som regel mellem 1.000 og 3.000 kr.