Anime er det japanske ord for en animation - altså tegnefilm. I Japan er både Pokémon og Disneyfilm altså anime, men uden for Japan er anime blevet synonym for tegnefilm, der er produceret i Japan. Disse er ligesom mangaer (tegneserier) typisk karakteriseret ved at have en stil, der inkluderer store øjne, vilde frisurer, spidse næser og bløde ansigtstræk, som gør det muligt for seerne at bestemme deres japanske ophav, men der er dog en kunstnerisk frihed, som gør, at anime findes i forskellige udgaver og genrer. I Japan er man heller ikke af den opfattelse, at tegnefilm kun henvender sig til børn, og derfor findes der også anime, der er fyldt med sex, vold og komplekse fortællinger.
I Vesten har man derfor længe været tilbageholdende med at præsentere folk for japansk animation, idet man tidligere har siddet fast i ideen om, at tegnefilm er tiltænkt børn, hvorfor man først så en udbredelse af harmløs anime, før man de seneste årtier ligeledes er begyndt at importere anime tiltænkt ældre aldersgrupper, hvilket har skabt en global fanbase af anime, netop fordi der er tale om tegnefilm med elementer og handling rettet mod alle. Mange animefilm og serier er baseret på mangaer eller spil, hvis popularitet har gjort det muligt at investere i en animeret version, mens andre er selvstændige projekter - såkaldte originale værker.
En anime, der direkte er blevet udgivet på VHS eller DVD kaldes for OVA (Original Video Animation), mens anime, der udgives online kaldes for ONA (Original Net Animation). Oprindeligt blev film først udgivet i biografer, mens serier blev vist på TV, men i dag er der også streamingtjenester, der vælger at udgive både film og serier. I Japan planlægges de fleste animeserier som sæsoner, der typisk opdeles i enten kvartaler på omkring 11-13 episoder, halvårlige på omkring 25-26 episoder og årlige på omkring 50 episoder. Dette vil sige, at man på forhånd har en forudbestemt tidsramme, som man skal koge handlingen ned til. Visse serier kan dog vise sig at blive så populære, at de får flere sæsoner, mens andre kan risikere at blive aflyst. I visse tilfælde afslutter man i så fald en serie med en spillefilm for på den måde at runde den uafsluttede fortælling af.
Anime er endt med at blive et verdensomspændende fænomen og er tilmed blevet så populært, at samtlige film på listen over de ti mest indbringende japanske film gennem tiden længe har været anime-film, mens særligt serier basere på mangaer har været med til at gøre visse karakterer verdenskendte. Japansk animation udgør nu 60 % af verdens animationsproduktion, men selvom fænomenet er blevet udbredt i Vesten, hvor anime har formået at skabe en bred fanskare, så forholder det sig sådan, at mange japanere slet ikke interesserer sig for eller ser anime, hvilket vil sige, at det er en nichehobby på samme måde som man ser det i udlandet. I Japan er der dog flere butikker, events og produkter, der henvender sig til animefans, så man har nemmere ved at dyrke sin interesse, og lever man sin tilværelse med vægt på animekulturen, så bliver man kaldt for en otaku. I Japan har man desuden skoler, hvor man bliver udlært som stemmelægger, da det er et meget populært hverv, som kræver både talent og evner inden for skuespil. Mange stemmelæggere bliver idoliseret på højde med popsangere og filmskuespillere. At være animator er dog ikke et godt betalt job, og det kræver både kreativitet og dedikation at arbejde på en anime, da der generelt bliver lagt vægt på kvalitet.