De tre vise aber er en portrættering af tre aber, der hver især holder sig for øjnene, ørene og munden som en afbildning af udtrykket "se intet ondt, hør intet ondt, sig intet ondt". Abernes rækkefølge varierer, men de vil altid optræde sammen, og deres symbolik varierer, alt efter hvilken historisk kontekst eller kultur, de anvendes i, da folk har forskellige opfattelser af meningen bag deres budskab. Deres oprindelse menes ikke desto mindre at være positiv, idet aberne symboliserer idealer, som mennesker i sin tid er blevet opfordret til at leve efter for at bevare sin dyd, men fordi opfattelsen af rigtigt og forkert ændrer sig med tiden og tilmed er forskellig fra person til person, så kan abernes budskab også tolkes på vidt forskellig vis.
De tre vise aber er på japansk kendt som Sanzaru eller Sansen. Aben, der holder sig for øjnene, kaldes for Mizaru. Aben, der holder sig for ørene, kaldes for Kikazaru, og aben, der holder sig for munden, kaldes for Iwazaru. Det er uvist, hvorfra aberne har sin oprindelse, men den tidligst kendte portrættering af dem er en træudskæring fra 1600-tallet, der er at finde ved Toshogu-helligdommen i Nikko. Hér blev aberne benyttet som afbildning på Konfutses lære, som havde fundet vej til Japan fra Kina. I denne lød det blandt andet: Lyt ikke til, hvad der får dig til at gøre noget forkert. Se ikke dårlig opførsel som noget helt naturligt. Tal ikke dårligt om nogen eller noget uden grund. På japansk kan dette forenkles til mizaru, kikazaru, iwazaru, og de tre vise aber er tilsyneladende opstået som et ordspil fra dette, idet "zaru" også kan betyde "abe". I Konfutses lære findes desuden en fjerde sætning som siger, at man ikke skal gøre ondt, og derfor ses også nogle gange en fjerde abe kaldet Sezaru, der skildres med krydsede arme eller med hænderne for sit underliv.
Overordnet set kan man sige, at det er positivt, at man ikke skal se, høre eller sige noget ondt, da dette i al sin enkelthed er med til at spolere verden og menneskers forhold til hinanden. Men i og med at dermed begrænser sig ved at kigge væk, holde sig for ørene og lukke sin mund, så afholder man sig også fra at være fri eller tilmed handle, hvis man bevidner ondskab, som man derfor ignorerer i stedet for at gøre noget ved det. Den slags problematik er med til at skabe debat om, hvorvidt de tre vise aber skal ses som et positivt eller negativt budskab. I nogle dele af verden er der eksempelvis tendens til, at de tre vise aber har en negativ betydning, fordi de kan betragtes som et udtryk for, at man kigger væk fra noget, man ikke burde kigge væk fra, nægter at lytte til noget, man ellers burde høre på, og ikke siger det, man ellers burde. På den måde er de eksempler på modstand mod frihed, tryghed og retfærdighed.
På den anden side kan aberne også være et udtryk for, hvordan man som flokdyr forsøger at indordne sig under fællesskabet og sikre dets harmoni, hvilket trods alt også er en positiv opfattelse i et samfund, hvor man skal indordne sig ved at respektere hinanden, men dermed kan aberne også ses som en en kritik af denne levevis, idet det næppe er tilfældigt, at man har benyttet sig af dyr til at repræsentere menneskelig adfærd. Aberne kan derfor også betragtes som satire, og de mange måder at tolke dem på er eventuelt også grunden til, at de med tiden er endt med at blive et verdenskendt symbol, fordi folk har forskellige opfattelser af deres betydning. De tre vise aber er oprindeligt japanske makakaber, men nu om dage portrætteres de også som andre abearter og primater, ligesom de er almindeligt at benytte sig af mennesker til at skildre budskabet om, at man hverken skal se, høre eller sige noget ondt.