I Japan bliver tusindvis af mennesker årligt meldt savnet, og de fleste bliver fundet igen, mens andre sager derimod ender tragisk, fordi folk enten er omkommet i ulykker eller blevet udsat for forbrydelser. Og så er der dem, der slet og ret forsvinder af egen fri vilje. Denne gruppe personer kaldes for johatsu - et begreb, der betyder "fordampe" og som blev udbredt i løbet af 1970'erne, hvor man oplevede en stigning i antallet af japanere, der valgte at forlade deres tilværelse og stikke af fra alting. Dette er dog ikke et nyt fænomen i Japan, for før i tiden mente man nemlig, at folk, der var forsvundet, i virkeligheden blev taget eller gemt af guderne, hvilket man kaldte for kamikakushi, der blandt andet er konceptet i filmen Chihiro og heksene, hvor pigen Chihiro træder ind i åndeverdenen og dermed forlader den fysiske verden. På den måde har man altså forklaret forsvindinger med udgangspunkt i det spirituelle, så i fortidens Japan havde man nemt ved at acceptere, at folk pludselig forsvandt, hvilket er en tilgang der i høj grad stadig eksisterer i det japanske samfund den dag i dag.
Der kan være forskellige grunde til, at folk ønsker at forsvinde eller stikke af fra deres tilværelse, men nogle af de hyppigste forklaringer er problemer i hjemmet, økonomi og ansvar - altså faktorer der hæmmer en i hverdagen og binder en fast til denne, så man bliver påvirket fysisk og psykisk i så høj grad, at man til sidst får nok. Nogen vælger den ultimative flugt i form af selvmord - andre isolerer sig og bliver det, man kalder for hikikomori, mens andre altså vender ryggen til alt for at starte på en frisk. Dette er muligt i Japan, fordi man kan ansøge om at få ens personlige oplysninger gjort hemmelige, og at forsvinde af egen fri vilje er ikke kriminelt, så politiet går ikke ind i den slags sager, medmindre man mistænker, at der er sket en forbrydelse. Folk kan simpelthen forsvinde, fordi samfundet tillader det og ikke gider lede efter en. En eventuel eftersøgning sker derfor gennem private organisationer såsom privatdetektiver.
Det er både mænd, kvinder, unge og gamle, der vælger at forsvinde, og det karakteristiske ved en johatsu er, at det sker uden varsel fra den ene dag til den anden. Hverken familie eller arbejdsplads får noget at vide, før personen pludselig bare er væk, og folk efterlades dermed også med ubesvarede spørgsmål, bekymringer og uvished om en johatsus skæbne. Nogen forsvinder trods alt fordi de agter at begå selvmord langt fra deres hjemegn - eksempelvis i selvmordsskoven Aokigahara - mens andre vælger at blive hjemløse, men størstedelen vælger at starte et nyt liv et andet sted, og for at kunne begynde på en frisk, kræver det altså, at fortidens tavle er visket ren og alle forbindelser er blevet kappet. I teorien er der altså kun tale om en forsvundet person, fordi nogen savner en, men i virkeligheden er man sådan set en "intern flygtning", eftersom man ikke skjuler sig for systemet - man er blot skjult fra andre igennem det.
I et lille land som Danmark kan det virke bizart, at man bare sådan kan forsvinde, men Japan er et stort land med over 125 millioner indbyggere, så her er det nemt at gå tabt i mængden. For en dansker kan det også være svært at forholde sig til, hvorfor man overhovedet ønsker at forsvinde, men der skal man huske på, at den danske velfærdsstat er opbygget til at tage hånd om mennesker med både personlige såvel som socioøkonomiske problemer. Det vil altså sige, at det er forholdsvis nemt at få den nødvendige hjælp, man har brug for, hvis man befinder sig i en krise, fordi man i Danmark bliver mødt af forståelse fra myndighedernes side. I Japan halter man mere efter, da det kan være svært at tilegne sig denne forståelse, og mange oplever derfor at stå alene med deres problemer, fordi man i Japan også har for vane at holde disse for sig selv, eftersom man ikke vil belaste andre med dem. At forsvinde er kort sagt en slags problemløsning, som mange benytter som en udvej frem for et pusterum, når de befinder sig i konflikter eller kriser.
Typen af problemer, der får folk til at forsvinde, er forskellig fra person til person, men blandt kvinder er en af de hyppigste årsager, at de er blevet udsat for vold i hjemmet. Det estimeres, at hver tredje japanske kvinde har oplevet vold eller overgreb i ægteskabet, men en meget lille procentdel af dem har valgt at anmelde det til politiet, fordi det er et velkendt faktum, at hustruvold sjældent fører til sager, og mange kvinder beslutter sig derfor for at leve i et voldeligt forhold, indtil de i sidste ende får nok og forsvinder - ofte med eventuelle børn, som så aldrig ser deres far igen. Fædre kan imidlertid også vælge at forlade deres familie og forsvinde, og i sådanne sager er forklaringen typisk økonomisk eller arbejdsrelateret.
Japan er et konservativt samfund, hvor man har opfattelsen af, at mænd er familiens forsørger, og derfor er arbejdspresset størst hos mændene, der desuden ofte er ansat ved det samme firma i størstedelen af sit liv, fordi man dermed er sikret en indkomst, med hvilken man kan forsørge familien. Dagligdagsrutinen, forventningerne, presset, ansvaret og den emotionelle distance til andre mennesker kan til sidst blive for meget, så mænd ikke blot skrider fra arbejdet, men også fra deres koner og børn. Grunden, til at mændene skal arbejde, er jo fordi familien regner med dem, så ved at forlade dem, bliver vægten på ens skuldre fjernet, og der er således heller ingen grund til at beholde det job, som man alligevel er træt af. Andre gange kan afskeden med familien være en konsekvens, man vælger, fordi man simpelthen ikke tør se dem i øjnene, hvis man forlader sin stilling eller mister denne, idet man som forsørger dermed er bange for at tabe ansigt.
Netop det at tabe ansigt anses for at være en af de primære forklaringer på, hvorfor japanere forsvinder, fordi de ganske enkelt frygter andres fordomme, hvis de tager en afgørende beslutning eller står frem med afsløringer, der kan ændre andres syn på dem. Af den grund er der faktisk også mange johatsu, der aldrig bliver indberettet og efterlyst, fordi de efterladte simpelthen skammer sig over at være blevet forladt. At tale om tingene er ikke just noget, man er god til i Japan, så flugten fra tilværelsen vil mange opleve som pludselig, så mænd kommer hjem til tomme huse, kvinder og børn venter forgæves på far, og arbejdspladser står med en ansat, de ikke kan få fat i mere. Mens andres tilværelse således bliver påvirket, så begynder man som johatsu at grundlægge sit nye liv et nyt sted, hvilket kan være permanent i form af et nyt hus, eller midlertidigt ved at man lejer sig ind på hoteller og bor på disse, indtil man finder ud af, hvad det er, man egentlig vil.
Mange johatsu har nemlig ikke nogen planer - de er flygtet for at komme væk, og ikke for at udleve drømme. Nogen finder nyt arbejde og stabler en helt ny tilværelse på benene med en ny familie, mens andre lever gennem deres opsparing og forbliver fortabte uden mening i livet. Nogle af disse vil med tiden ende som hjemløse, når pengene slipper op, men nogen vil også vende tilbage til den familie, de engang forlod, og der kan ende med at gå flere årtier, før man tør tage dette skridt. I den periode har man højst sandsynligt været efterlyst, og ens kære kan have frygtet det værste, så for mange er det et chok, når en johatsu vender hjem, og andre vælger ganske enkelt at afvise dem, fordi man er kommet videre efter "tabet" af dem.
Det specielle ved Japan er, at man ikke kun kan forsvinde på egen hånd. Man kan faktisk betale sig til det via særlige flyttefirmaer, der tilbyder at hjælpe folk med at slå sig ned et nyt sted. De hjælper både med flytning, ny adresse, privatisering af ens personlige oplysninger og støtterådgivning, så de som sådan er en slags hjælpeorganisation. Problemet er bare, at man kan risikere at hjælpe med at skjule folk, der i virkeligheden er på flugt. Gæld anses nemlig for at være en af de største forklaringer på udbredelsen af johatsu, eftersom det er nemt at afholde sig fra at betale tilbage til kreditorer, hvis de ikke kan finde en. At forsvinde er altså en metode, hvorigennem man undgår at skulle stilles til ansvar, ligesom man slipper for at skulle bekymre sig om sine økonomiske problemer, så det at blive johatsu kan være en belejlig udvej for dem, der låner et stort beløb, som de ikke agter at betale tilbage, eller for dem, der ikke kan betale tilbage og ikke kan overskue konsekvenserne af det.