Koseki

KosekiDet japanske familieregister kaldes for koseki og er en detaljeret oversigt over landets slægter og disses nulevende såvel som afdøde medlemmer. Lige siden det 6. århundrede har man i Japan foretaget registreringer af borgerne for på den måde at danne sig et overblik over deres slægtskab og dermed også samfundsstatus. I Japan har der nemlig traditionelt set været en grad af status tilknyttet en slægt, så medlemmerne fra denne kunne risikere at være bedre eller dårligere stillet end almindelige borgere. Stammede man fra en højt respekteret slægt, havde man eksempelvis bedre vilkår i tilværelsen, mens man typisk var dømt til et liv i de nedre samfundslag, hvis ens slægt stammede fra disse. Dette var i århundreder med til at opretholde en klasseopdeling i det japanske samfund, hvor visse borgere gennem deres hverv tilmed blev klassificeret som værende “ikke-mennesker” – en status, som de ikke kunne ryste af sig grundet deres slægtsforhold.

Ægteskaber blev i sin tid også arrangeret med udgangspunkt i ens slægt, så man kunne sikre sig, at ens sønner eller døtre kun giftede sig med en person, der var af værdig familie. Som regel var det kvinden, der giftede sig op, og historisk set er det derfor også kvinderne, der har skiftet efternavn ved at påtage sig mandens, hvilket har ført hende fra det ene koseki til det andet, for i koseki optræder nemlig kun ét efternavn, da dette er slægtsnavnet, der udgør bindeledet i selve familieregistret. Koseki er således også med til at bevare en traditionel tilgang til ægteskab i Japan, hvor det er meget almindeligt for par at gifte sig, ligesom registret er med til at holde kvinders status nede i forhold til mændenes. Registret er også medvirkende til, at visse slægtslinjer simpelthen uddør, hvis disse ikke kan føres videre af en søn, men i Japan kan man i så fald vælge at adoptere sin datters ægtemand, så han på den måde skifter efternavn og dermed bliver slægtens arving. Dette har i århundreder været en måde, hvormed man har sikret bevarelsen af visse slægtslinjer, hvis medlemmer således er kendetegnet ved at være knyttet sammen via navn og ikke blod.

Koseki har altså ført til, at man i Japan har kunnet kategorisere folk og dermed også udsætte disse for diskrimination – noget som endnu finder sted den dag i dag, netop fordi man via familieregistreret kan danne sig et overblik over, hvor folk stammer fra. I 1970’erne blev adgangen til koseki dog begrænset, for før da kunne virksomheder såvel som andre familier nemt slå folk op og dermed se, hvor de stammede fra, hvilket kunne betyde, at de ikke blev taget i betragtning til en bestemt stilling eller endda nægtet at gifte sig med en mand eller kvinde af dennes familie. Helt frem til 2008 kunne man faktisk ansøge om at få adgang til en fremmed persons koseki, men i dag skal man have en god grund, før dette er muligt, for koseki er nemlig ikke blot et familieregister, men også et dokument indeholdende helt grundlæggende personlige oplysninger. Der er nemlig tale om ens fødselsattest, ægteskabspapirer, dødsattest samt statsborgerbevis i et og samme dokument, og dette skal man altså sørge for at opdatere, hver gang der sker ændringer i ens egen eller nærmeste families tilværelse. Først i 2003 blev det muligt for personer at ændre deres køn i deres koseki.

 

Total Page Visits: 146 - Today Page Visits: 1