Manga er det japanske ord for tegneserier. I Japan går Tintin og Anders And-blade altså under betegnelsen manga, men uden for Japan er ordet manga primært brugt om tegneserier af japansk oprindelse. En manga læses nemlig modsat i forhold til normale tegneserier, hvilket vil sige, at man læser fra "bagsiden" og fra højre til venstre. Mangaer er mest udbredt i sort/hvid, men de findes også i farver.
Tegneserier har sådan set eksisteret i århundreder i Japan som fortællinger i billeder. Først efter anden verdenskrig blev den nuværende tegneserie-version dog grundlagt, da Osamu Tezuoka skabte Astro Boy, af hvilken grund han kaldes far mangaens fader. Manga har siden fået tag i det japanske folk og udgør nu 40% af alle tryksager i Japan. Mangaer udgives typisk som løbende serier, der enten har sit eget bind eller er en del af et magasin, der som regel udgives ugentligt eller månedligt. Nogle serier kan risikere at blive aflyst, før de når til en ende, grundet manglende læsertal, mens andre kan blive så populære, at de kan fortætte uden nogen tidsramme i årevis. For nogle seriers vedkommende er der tale om lange og komplekse handlinger, så tegneserierne mest af alt minder om bøger udadtil.
Der er et hav af genrer inden for manga, som henvender sig til alle folkegrupper såsom sci-fi, romantik, sport, mystik og krimi. I manga eksperimenteres der også med seksualitet, således at der er tegneserier, der beskæftiger sig med kærlighed og sex - også mellem mænd, mens andre tager udgangspunkt i forhold mellem kvinder eller sågar børn. En pornografisk manga kaldes hentai, og særligt denne genre er et populært alternativ til porno, idet den kunstneriske frihed gør det muligt at illustrere alverdens seksuelle fantasier og fortællinger - også de mere tabubelagte af slagsen. Overordnet set inddeles manga-genrer dog i målgruppe baseret på køn og alder. Mangaer henvendt drenge kaldes eksempelvis Shonen Manga, mens mangaer henvendt piger kaldes Shojo Manga. Mangaer til unge mænd kaldes for Seinen Manga, og mangaer til unge kvinder kaldes for Redisu Manga. Det er som regel temaet, der afgør, hvilken genre en manga falder ind under, så man altså er med til at opretholde stereotype forestillinger om, hvad henholdsvis drenge og piger kan lide.
Den japanske tegnestil adskiller sig ofte fra den Vestlige i form af karakterdesign. Små næser, store øjne, sjove frisurer og bløde træk er karakteristisk for den japanske tegnestil, som ofte også er rig på detaljer. Ofte er serier både skabt, skrevet og tegnet af en enkelt forfatter, men denne kan dog modtage input fra forlaget, der kan være med til at præge handlingen. Har man først fået en kontrakt i hus, kan man desuden hyre assistenter, som kan stå for tegneprocessen, mens selve forfatteren klarer skrivearbejde og storyboard. Mange forfattere starter ud som assistenter, fordi de på den måde kan lære at mestre teknikker og finde deres egen stil, og så kan man eventuelt selv blive optaget hos et magasin eller forlag ved at sende ens egne værker ind.
Der er stor kamp om at blive en anerkendt mangaforfatter, og kun de allerbedste formår at skabe en decideret serie. Der er dog tale om et hverv, der endnu er lidt tabubelagt i Japan, og derfor vælger mange forfattere at benytte sig af et pseudonym, så de kan forblive anonyme. For mange handler det altså ikke om at blive kendte, men derimod skabe en fortælling, der tiltrækker et publikum. Mange anime-serier er desuden startet ud som manga, der er en nem måde at teste et publikum for at se, om et koncept kan blive populært blandt den japanske befolkning og udlandet.
I Japan findes der både manga-caféer, hvor man kan læse manga, og manga-museer, hvor man kan lære mere om historien bag mangaer eller bestemte forfattere bag disse.