Miyawaki-skov

Miyawaki-skov

Miyawaki-skove er betegnelsen for hurtigt voksende skove på små arealer, hvor træerne er kendetegnet ved at stå tæt som miniskove/lommeskove. De er derfor populære i storbyer eller på andre steder med sparsomt plads, hvor man ønsker at tilføre et grønt og naturligt miljø, ligesom Miyawaki-skove benyttes til forskning af økosystemet og biodiversiteten, da de trods alt vokser hurtigere end almindelige skove. Skovene er navngivet efter den japanske botaniker Akira Miyawaki, der fik ideen til den såkaldte Miyawaki-metode under et forskningsophold i Tyskland i 1950'erne. Da han i 1960 vendte tilbage til Japan, begyndte han at udse sig steder, hvor beplantningen af miniskove kunne finde sted med brug af hjemmehørende arter, og i de kommende årtier, førte hans metode til, at over 10.000 miniskove skød frem i Japan - både på landet og i byer, før Miyawaki-metoden blev udbredt til udlandet, hvor det nu er endt med at blive en populær måde at skabe bedre biodiversitet på effektiv vis.

I al sin enkelthed går Miyawaki-metoden ud på, at man dyrker naturlige skove på begrænset plads, hvor der typisk står tre træer per kvadratmeter, hvilket vil sige, at der sådan set er tale om urskove i miniformat, hvor beplantningen får lov at vokse og udvikle sig på naturlig vis, uden menneskelig indgriben, selvom det ironisk nok er mennesker, der står bag deres tilblivelse. Miyawaki-skove er derfor en slags små oaser, hvor plante- og dyremiljøet kan få lov at eksistere uberørt med udgangspunkt i beplantningen af minimum 25 lokale plantearter, hvilket vil sige, at Miyawaki-metoden kan benyttes overalt i verden, da de naturlige forhold gør det muligt for hjemmehørende arter at vokse frit - når bare de får lov til det.

Man er derfor også med til at sikre visse plantearter ved at begrænse den menneskelige indflydelse på disse, da det er et velkendt faktum, at menneskelig aktivitet er skyld i en hel del plantearters udryddelse eller nuværende status som udrydningstruede. Med Miyawaki-metoden foregår der derimod en naturlig udvælgelses- og tilpasningsproces, hvor plantevæksten udkonkurreres eller tvinges til at indordne sig under forholdene, hvilket giver de bedste forudsætninger for visse arter, mens andre på naturlig vis går tabt. Formålet med Miyawaki-skove er derfor heller ikke at sikre bevarelsen af plantearter, men derimod at bidrage med biodiversitet, hvilket særligt er blevet populært i disse tider, hvor der er fokus på miljø og klima, idet udbredelsen af grønne arealer kan være en måde at forebygge miljøproblemer. I 2006 modtog Akira Miyawaki således Blue Planet Prize for sit bidrag til løsningen af globale miljøproblemer.

Total Page Visits: 207 - Today Page Visits: 1