Senbazuru er navnet på en klase bestående af 1000 origamitraner. Ifølge en gammel legende, vil man få et af sine ønsker opfyldt af guderne, hvis man formår at folde 1000 traner ud af papir, mens andre mener, at man derimod vil være sikret lykke og glæde. Det er derfor en oplagt gave til syge mennesker, så de kan se, at man ønsker dem god bedring, men det er også en tradition, at en gom modtager en klase fra brudens far som bryllupsgave. De tusinde traner kan også fungere som en lykkeamulet, man kan have hængende i hjemmet, men de ses også som ofringer ved templer, helligdomme og monumenter til ære for afdøde, da det er en måde at udvise dem respekt, præcis som når man lægger blomster. Den japanske rumforskningsorganisation JAXA anvendte tilmed 1000 origamitraner som testobjekt forud for brugen af menneskelige astronauter.
Tranen er et helligt dyr i Japan, som siges at kunne leve i 1000 år. Derfor skal man folde en trane for hvert år. Der er som sådan ikke nogen tidshorisont for projektet, men nogen er dog af den overbevisning, at de 1000 origamitraner skal være foldet, inden der er gået et år. Den hyppigste måde at sammensætte en klase, er ved at forene 40 traner på 25 snore, og eftersom origamipapir findes i forskellige farver, er det populært at skabe en regnebue af traner, som grundet deres form kan stables oven på hinanden.
Den moderne skik med at folde 1000 origamitraner blev i høj grad populær grundet pigen Sadako Sasaki, der som toårig befandt sig i Hiroshima, da byen blev ødelagt af en atombombe den 6. august 1945. Hun var dengang hjemme, cirka to kilometer fra hypocentret, og blev under eksplosionen blæst ud af huset, men formåede at overleve. Både Sadako og hendes mor blev dog efterfølgende udsat for det radioaktive nedfald, der dalede ned over byen, hvilket flere år senere kom til at påvirke den lille piges helbred. Som 11årig begyndte Sadako at udvikle blærer i huden, og omkring hendes tolvårsfødselsdag blev hun diagnostiseret med leukæmi. Sadako var blot et ud af mange børn, der efter atombomberne i Hiroshima og Nagasaki blev ramt af leukæmi efter at være blevet udsat for radioaktiv stråling. Hun blev indlagt på hospitalet og fik at vide, at hun højst havde et år tilbage at leve i.
I resten af sin levetid gik Sadako efter at realisere ét mål: At folde 1000 origamitraner. Det var en medpatient på hospitalet, der fortalte hende om denne legende og samtidig lærte hende at folde origiamitraner. Det var dog noget af en udfordring at skaffe så mange stykker papir, så pigen vandrede rundt på hospitalet efter alt der kunne bruges, lige fra sedler til medicinindpakninger. Hvorvidt Sadako nåede sit mål er der stadig uvished om. Nogle påstår, at hun rent faktisk fik foldet 1000 traner og tilmed havde energi til at folde endnu flere, mens andre er af den overbevisning, at hun kun nåede til 644, før hun døde. Hendes klassekammerater skulle efterfølgende have sørget for at folde 1000 traner, som de gav hende med i graven.
Uanset hvad, så endte lægerne med at få ret, for Sadako døde nemlig den 28. oktober 1955 i en alder af bare 12 år. Sadako blev ikke blot et symbol på ofrene efter atombomberne, for hendes stræben efter at folde de 1000 origamitraner blev samtidig en udbredt aktivitet i Japan. I Fredsparken i Hiroshima står en statue af Sadako Sasaki som et mindesmærke til ære for alle de børn, der blev ofre for atombomben, og så er det desuden endt med at blive en tradition, at offentligheden kan komme og aflevere deres egne senbazuru i parken som et ønske om evigt fred, ligesom folk hvert år efterlader origamitraner ved statuen af Sadako til minde om hende.