Tatami er en slags måtte, der traditionelt har været anvendt som gulvbeklædning i Japan, og fortsat bliver det i nogle moderne huse og restauranter, hvor det er almindeligt at sidde på disse i et rum med lave møbler. Traditionelt set har man nemlig siddet på gulvet i Japan, og derfor blev hele rum belagt med måtter, så det var komfortabelt at sidde på gulvet. Tatami-måtter findes i forskellige størrelser, men fælles for dem alle er, at de er dobbelt så lange som de er brede - dog findes der også halve tatami-måtter, der således er kvadratiske, men det er meget sjældent, at et helt rum er belagt med disse, da det siges at bringe uheld, hvis tatami-hjørnerne støder sammen og danner et kryds. Derfor ligger tatami-måtter som regel forskudt, så de arrangeres på række, eller de kan kombineres i et kronbladslignende mønster med udgangspunkt i en kerne.
I Japan er det ikke unormalt at værelser er blevet designet med udgangspunkt i størrelsen på tatami-måtter, alt efter hvor mange der skal bruges til at beklæde gulvet i det, hvilket vil sige, at tatami-måtter har ført til anvendelsen af måleenheder, som er unikke for Japan. I et privat hjem vil man typisk finde familiens alter i et rum med tatami-måtter, da det er meningen, at man skal sidde og bede foran dette, og hvis man ikke har nogen seng men derimod sover på en futon, gøres dette som regel også på et værelse med tatami-måtter. Et værelse, hvis gulv består af tatami-måtter, blev oprindeligt kaldt for zashiki, men nu om dage går de som oftest under navnet washitsu. Grundet pladsmangel i små huse og lejligheder er det dog også muligt at nøjes med kun at indrette en del af et værelse med tatami-måtter, hvilket er en del af tradionel japansk indretning og altså ikke noget, man finder i alle hjem.
Tatami-måtter er lavet af risstrå, som er beklædt med flettet siv, mens man på den lange side har anlagt en ramme af stof, der kan have alle mulige farver, hvor de mørke nuancer er de hyppigst anvendte.