Helligdom

HelligdomHelligdomme er er en typisk anvendt oversættelse for de japanske strukturer kaldet jinja, som på engelsk hedder “shrines”. Den direkte oversættelse af shrines ville være “skrin”, men dette ord giver indtryk af, at der er tale om små æsker. Ikke desto mindre er helligdomme faktisk et forstørret skrin, da det er her man opbevarer en eller flere af de guder (kami), som eksisterer i den japanske naturreligion kaldet shintoismen, som helligdomme derfor er tilknyttet, mens templer er tilknyttet buddhismen. Der er tusinder og atter tusinder af helligdomme i Japan, der huser alverdens guder. De mest populære og besøgte helligdomme opbevarer de store guder, såsom Ise-helligdommen, der er dedikeret til solgudinden Amaterasu, og Fushimi Inari Taisha, der er dedikeret til Inari, som blandt andet er gudinden for ris. Disse er såkaldte hovedhelligdomme, der har mindre udgaver rundt om i landet, så japanerne kan bede til og udvise respekt for guderne uden at skulle rejse særlig langt. Med mere end 32.000 strukturer fordelt i Japan er Inari-helligdomme de mest udbredte. Lokale helligdomme uden tilknytning til de store hovedhelligdomme opbevarer typisk egnsguder. Hokora er såkaldte miniature-helligdomme, der primært kun består af det skrin, hvor guden opbevares. Normalt er helligdomme større bygningsværker med tilhørende grund. Udadtil kan man kende dem fra buddhistiske templer ud fra torii-porten, som man skal passere igennem, når man bevæger sig ind mod helligdommen. Herefter skal man rengøre mund og hænder i en vandbalje kaldet chozuya, før man begiver sig videre til hovedbygningerne, hvor man kan tilbede guden, som opbevares i helligdommen. Dette foregår typisk ved, at man først bukker, før man ofrer en mønt, hvorefter man ringer på den tilhørende klokke for at gøre guderne bekendt med sin tilstedeværelse, inden man igen bukker og denne gang klapper. Afslutningsvis kan man udtrykke sin taknemmelighed ved enten at hviske eller tænke, før der igen bukkes.

Shinto-helligdomme kan desuden kendes på deres vogtende dyrestatuer kaldet komainu (løvehunde). Ligesom med buddhistiske templer, så opbevares der også hellige objekter i nogle shinto-helligdomme, som offentligheden ikke altid får at se. Normalt har en helligdom tilknyttet en hovedansvarlig præst kaldet kannushi, som står for dens vedligeholdende og ceremonier. Alt efter størrelse er der typisk flere præster og sågar “ungmøer” kaldet miko. Ved en helligdom kan besøgende blandt andet købe omamori, der er lykkeamuletter, og træplader (ema), hvor man kan skrive sit ønske på til guderne, og præsterne vil senere brænde disse plader med det formål at sende beskederne frem til guderne. Herudover står præster også for en ceremoni kaldet miyamairi, hvor forældre bringer deres børn 30-100 dage efter fødslen for at takke guderne og modtage en slags velsignelse. Helligdomme lægger desuden grund til flere japanske festivaler, der oprindeligt blev fejret med det formål at takke guderne. Et islæt af dette er stadig at finde i nutidige festivaler, hvor man i visse tilfælde bærer transportable helligdomme (mikoshi) indeholdende de opbevarede guder rundt. Når en helligdom er tilknyttet den kejserlige slægt får den titel som jingu. 

Total Page Visits: 271 - Today Page Visits: 1