Kami

Kami

I shintoismen kaldes guder for kami. Der er tale om spirituelle skabninger, som er tilknyttet alt i denne verden – både det levende, det døde, elementer, fænomener og sågar abstrakte koncepter, præcis som det er tilfældet i eksempelvis nordisk og græsk mytologi. Der findes tilmed kamier tilhørende visse slægter, da disse betragtes som de allertidligste forfædre. Guderne bor i en parallel verden, som reflekteres på Jorden, hvor de kommer til udtryk som alt lige fra håndgribelige ting som sten, floder og bjerge til uhåndgribelige fænomener som kærlighed, mod og død. Kamier er altså ikke selvstændige væsner, men en kreativ manifestation af det, de repræsenterer. Det er dog muligt på fysisk vis at indfange en kami, så man kan opmagasinere denne i en helligdom og dermed tilbede den.

Grundlæggende set kan man sige, at alt ifølge shintoismen er indbegrebet af en åndelighed. Denne åndelighed kan tilbedes med blandt andet bøn, festivaler og ofringer, så man for det første kan sikre sig gudernes gunst, men også bede om at få opfyldt ønsker af dem. Mange shinto-helligdomme er dedikeret til bestemte kamier. Kamier er nemlig blide og venlige, når de bliver respekteret, men så snart de føler sig hånet eller ignoreret, så tøver de ikke med at vise deres vrede. Af samme grund siges naturkatastrofer at være gudernes værk. Visse steder i Japan er særligt hellige, fordi man mener, at disse er tæt forbundet til guderne, og nogle dyr siges tilmed at være gudernes budbringere. Både steder og dyr kan derfor også tilbedes som kamier. Generelt bliver kamier dog portrætteret som mennesker, der ligner og klæder sig som japanere fra den feudale tidsalder, og de besidder tilmed også køn, så deres personligheder og adfærd ofte er knyttet til traditionelle kønsroller.

På japansk kaldes den gud, som man kender fra kristendommen, islam og jødedommen, også for kami, men japanske kamier skabte ikke universet – de opstod derimod i det. Dog var det dem, der skabte Japan, hvorfor japanerne altså længe betragtede deres land som gudernes land, ligesom de så sig selv som værende overlegne i forhold til andre folkefærd. Ifølge myten er kejserslægten nemlig beslægtet med solguden Amaterasu, så der er en direkte forbindelse mellem den japanske kejser og guderne, hvorved han kan siges at være en menneskelig repræsentant for disse. Der er derimod delte opfattelser om, hvordan menneskeheden helt nøjagtigt opstod ifølge shintoismen, da menneskets skabelse aldrig rigtig har været et lige så vigtigt aspekt som i de store verdensreligioner, hvor mennesket er i fokus. Eftersom shintoismen er en naturreligion har verden derfor altid været anset for at være det vigtige at forholde sig til, så mennesket altså blev skabt ind i denne uden noget egentligt formål. Eftersom guderne skabte verden, så skabte de dog også mennesket, men hvorfor og hvordan er der delte opfattelser om.

Total Page Visits: 592 - Today Page Visits: 1