Shugendo er en japansk religion, der kombinerer shintoismens natursyn med buddhismens ideologier. Grundlæggende set kan shugendo betegnes som en tilbedelse af naturen gennem en slags eksistentiel bekendelse til denne. Det vil rettere sagt sige, at man dyrker naturen ved at sameksistere med den, og på den måde opnår man harmoni med den, så man kan tilegne sig en grad af erkendelse. Dyrkere af shugendo kaldes for shugenja, men de er også kendt som yamabushier (bjergaskeser), fordi shugendo historisk set er blevet praktiseret på bjerge, idet man mener, at dette er spirituelle steder, hvor man for det første kan isolere sig fra andre mennesker og for det andet befinde sig i et naturligt miljø. Af den grund er Kii-bjergene i Kansai-regionen kendt for at være hovedsæde for shugendo-religionen, der nu om dage stadig praktiseres på mere eller mindre traditionel vis, hvilket blandt andet inkluderer en helt bestemt påklædning samt ritualer, hvor man udfordrer sig selv i naturen ved blandt andet at meditere under vandfald eller hænge ud over en klippe med hovedet nedad.
Eftersom kvinder længe har været bandlyst fra hellige bjerge i Japan, så er shugendo primært blevet praktiseret af mænd, hvilket også er tilfældet nu om dage, hvor kvinder stadig ikke må sætte fod på Omine-bjerget i Kii-bjergene, der fungerer som hovedsæde for nutidens yamabushier. Bjerget er også en træningslejr, hvor mange ritualer finder sted, og selvom kvinder ikke har adgang på bjerget, hvor Ominesanji-templet desuden befinder sig, så har de siden 1959 haft deres eget træningsområde på et andet bjerg. Det var nemlig i efterkrigstiden, at Shugendo "genopstod", efter at den japanske regering i slutningen af 1800-tallet beordrede, at shintoismen og buddhismen skulle praktiseres hver for sig, hvilket havde konsekvenser for de instanser og trosretninger, som kombinerede de to religioner. Shugendo blev af den grund forbudt at dyrke, men efter Anden Verdenskrig blev religionsfrihed indført, og tilhængere af shugendo kunne derfor praktisere religionen igen og lagde i den forbindelse billet på Omine-bjerget.
Igennem historien er yamabushier blevet tillagt overnaturlige evner, fordi de har levet i naturen, hvor man mente, at de tilegnede sig overmenneskelige egenskaber, hvilket er forklaringen på, at tenguer blandt andet skildres som yamabushier. Før i tiden havde yamabushier derfor en høj status i samfundet, hvor de blev anset for at være en slags troldmænd, fordi de var omgærdet af mystik. Nogle yamabushier levede en solitær tilværelse i bjergene, mens andre levede i templer, der fungerede som skoler, hvor man trænede både sin krop og sin vis fysiske aktiviteter og læsning af tekster.
Selv nu om dage ser man tit yamabushier i traditionelle klæder, der ofte inkluderer en hat kaldet tokin, et stykke dyreskind kaldet hisshiki og en speciel sele kendt som yui-gesa, der består af seks store kugler, som repræsenterer de seks dyder, ligesom farven på disse viser ens rank. En yamabushi er ydermere iklædt en suzukake-overdel og hakama-bukser, der som regel ses i hvide toner, ligesom de oftest ses i stråsandaler eller geta-sandaler. Yamabushier er også kendt for at gå med vandrestave og diverse udstyr såsom en horagai - en konkylie, som de blæser i for at kommunikere med hinanden eller med naturen.