I Japan har folks blodtype samme status som stjernetegn har i Vesten, og af samme grund finder man i blade og TV horoskoper med udgangspunkt i de fire blodtyper. Man bruger kort sagt blodtyper som indikator for personlighed, muligheder i livet og social forligelighed med andre, og dette er til trods for, at der ikke findes noget videnskabeligt belæg for, at ens blodtype har noget som helst at gøre med dette - altså er der ligesom med stjernetegn tale om moderne overtro. Alligevel vægtes blodtyper i Japan højt blandt mange, hvilket blandt andet er grunden til, at det er lige så almindeligt at angive under personlige oplysninger som ens højde og vægt.
Teorien om, at ens blodtype kan påvirke ens personlighed startede med et studie i starten af 1900-tallet, hvor Takeji Furukawa konkluderede, at blodtype O gjorde folk mere krigeriske, og at japanerne derfor skulle sørge for at formere sig for at fremstimulere antallet af borgere med denne blodtype, så man bedre kunne klare sig i krig. Denne teori blev med tiden glemt, indtil journalisten Masahiko Nomi udgav flere bøger i 1970'erne, hvori han byggede videre på tanken om, at blodtyper er medbestemmende i dannelsen af folks personlighedstræk. Masahiko Nomi var ikke læge, og selvom han døde i 1981, så nåede hans bøger at blive så populære, at der hurtigt spredte sig en tilslutning til hans påstande blandt det japanske folk, hvilket siden har manifesteret sig i samfundet og er blevet en del af den almindelige japaners dagligdag.
Nu om dage findes der produkter, ydelser og rådgivning rettet mod folk ud fra deres blodtype, og selvom man ikke kan gøre for sin blodtype, så kan den også være medvirkende til, at man enten bliver set ned på eller bliver respekteret mere end andre. Man kan risikere ikke at blive ansat til en bestemt stilling, fordi man har en blodtype, der ikke passer til de opgaver, man skal varetage, og i skoler er det set, at børn deles op i blodtyper, når der for eksempel skal dyrkes sport. På dates er det ikke ualmindeligt, at man bliver spurgt om sin blodtype, der derfor også kan være grunden til, at man bliver skrottet.
At blive udsat for diskrimination på grund af sin blodtype kaldes bura-hara (japanisering og forkortelse af udtrykket blood harassment). Japanere bliver ofte overraskede, når de spørger udlændinge om deres blodtype, og det viser sig, at de ikke har kendskab til denne, for blandt japanere er det lige så almindeligt at vide som ens skostørrelse. Dog er tilgangen til blodtyper netop overtro, og ligesom med al anden overtro, så er det ikke alle, der tror på det, og officielt set har blodtyper da heller ingen status i det japanske samfund, da blodtypers betydning og værdi kun kommer til udtryk på befolkningsplanet, hvor særligt unge i højere grad ryster på hovedet over det.
Det er ikke kun i Japan, at det er populært at gå op i blodtyper. En undersøgelse viser, at i omegnen af 2/3 af alle østasiatere tror på, at blodtypen kan være afgørende for ens personlighed og muligheder i livet. Det er dog hovedgrupperne A, B, AB og O, man tager udgangspunkt i, for generelt er japanerne ligeglade med, om ens blodtype er negativ eller positiv. Den generelle opfattelse er, at folk med blodtype A betegnes som organiserede, idet de blandt andet er følsomme, perfektionistiske holdspillere. Folk med blodtype B betegnes som egoistiske, eftersom de blandt andet er temperamentsfulde, målrettede og utilgivelige. Folk med blodtype O betegnes som optimistiske, fordi de blandt andet er selvsikre, rolige og loyale. Og folk med type AB betegnes som excentriske, fordi de blandt andet er kreative, men dermed også lidt sære og specielle. Det er altså typisk blodtype B, der tillægges negative værdier og dermed også miksturen AB. I manga og videospil er det ikke ualmindeligt, at karakterernes blodtype er nævnt, og at denne passer til førnævnte personlighedstræk, så man altså på den måde udbreder en almen opfattelse af, at blodtyper og personlighed rent faktisk går hånd i hånd.
I et homogent samfund som Japan er blodtyper et af de få kendetegn, der gør det muligt at opdele folk i grupper og adskille dem fra hinanden, hvilket er en populær forklaring på, at fænomenet er blevet så udbredt.