Cykling i Japan

Cykling i Japan

Baseret på antallet af cykler i forhold til mængden af indbyggere, så er Japan blandt de ti største cykelnationer i verden. Omkring hver fjerde japaner anvender cyklen på en del af sin daglige tur til skole eller arbejde, så cykler er altså en integreret del af det japanske gadebillede. Dog er de japanske veje ikke blevet designet og indrettet med cykler in mente, hvilket vil sige, at der faktisk sjældent findes cykelstier eller markerede kørebaner forbeholdt cykler, og slet ikke lyssignaler. Dette har resulteret i, at cyklister kort sagt kører, hvor det passer dem - både på veje, på fortove og tilmed på fodgængerfelter, og selvom der er særlige færdselsregler forbeholdt cykler, så er dette generelt en adfærd, der accepteres af andre trafikanter såvel som politiet, fordi man længe har været vant til, at cykler har måttet klemme sig ind, eftersom gadebilledet ikke er tilpasset efter deres tilstedeværelse.

I de større byer er man begyndt at splitte fortove op i en fodgængersektion og en cykelsektion, men på trods af dette er der stadig mange japanere, der vælger at køre på vejen blandt bilerne, fordi man normalt bliver opfordret til at køre der, hvis der er plads. At både bilister og gående er vant til cyklister betyder desuden, at man generelt er opmærksom på hinanden, således at der sjældent sker uheld. Vælger man at køre på vejen, skal man som cyklist dog følge samme retning som bilisterne, og det samme skal man principielt set også på fortovet, men her hænder det ofte, at cyklister vælger at køre i begge retninger, hvilket blandt andet skyldes, at det visse gange kan være svært at krydse veje og komme frem til det modsatte fortov, mens der andre gange slet ikke eksisterer et.

Eftersom byerne ikke er indrettet til cykling, så er de dog heller ikke indrettet til at opbevare dem. Det kan derfor være svært at finde et sted at stille sin cykel i det offentlige rum, hvor der ikke er mange tilgængelige cykelstativer at gøre brug af. Mange steder er cykler derfor blevet stillet ret tilfældigt, og det har gjort det nødvendigt at lave skilte, der informerer om, at cykelparkering er forbudt. Stiller man sin cykel sådan et sted, har myndighederne tilladelse til at fjerne den og udskrive en bøde. Der er dog mange cykelstativer til rådighed ved blandt andet storcentre og stationer, men på grund af mængden af cyklister i byerne, så er der begyndt at komme pladsproblemer, hvilket har ført til udviklingen af alternative stativer.

At køre på cykel i påvirket tilstand er strengt forbudt i Japan, og det samme er det at sidde to på samme cykel. Man må heller ikke tale i mobil og ikke engang lytte til musik, imens man cykler, fordi det svækker ens opmærksomhed i trafikken, og som noget helt specielt, så må man faktisk kun køre to ved siden af hinanden, hvis skiltning viser, at dette er tilladt. I Japan skal man desuden køre med cykellygter om aftenen - og så er det kun påkrævet at køre med hjelm, hvis man er under 13, af hvilken grund dette er en sjældenhed blandt voksne. Det at signalere med hånden er ikke noget, man bliver stimuleret til at gøre i Japan, og derfor ses det heller ikke så tit. I Japan skal man registrere sin cykel hos det lokale politi, og det vil sige, at cykeltyverier er en sjældenhed, fordi politiet altså kan slå en cykel op i deres system og se, hvem der ejer den. Derfor vil man opleve, at mange ikke låser deres cykel, hvis de kun går fra den i få minutter, men overordnet set er de fleste cykler udstyret med en lås, som ejerne gør brug af. 

Cyklen er først og fremmest et lokalt transportmiddel i Japan, hvor de benyttes af både børn, voksne og ældre i hverdagen. I storbyerne såvel som på landet er det en praktisk og billig måde at tilbagelægge korte afstande. Det at cykle langt er ikke så populært i Japan grundet den offentlige transport, der både er så udbredt og punktlig, at endnu flere vælger at benytte sig af denne. Cyklen bliver for manges vedkommende derfor noget, man udelukkende anvender for at komme fra hjemmet og frem til den nærmeste station, og hér er man nødt til at efterlade den, fordi hele cykler ikke må medbringes i de japanske tog - medmindre man pakker dem sammen i en cykeltaske, så de får status som bagage. Dette kræver dog, at cyklen enten kan foldes sammen, eller at man fjerner forhjulet, hvilket er noget, som mange ikke gider bøvle med, og derfor er synet af cykler i japanske tog en sjældenhed.

I byerne er cykler ofte en nem måde at komme frem på i trafikken, og derfor har det lokale politi også cykler, som de anvender til at foretage deres daglige patruljeringer med. I turistbranchen har man ligeledes erkendt cyklen som et belejligt transportmiddel, og derfor er mængden af cykeludlejninger skudt i vejret de seneste år, eftersom cykelsightseeing er blevet en populær måde for turister at opleve Japan på. Dette er selvom der kun er meget få kørebaner i hele Japan, der udelukkende er forbeholdt cyklister, men netop fordi cykler må køre mange steder, så er det samtidig muligt at komme frem til og se store egne af Japan på to hjul. Mange benytter sig endda af motorcykelguides, fordi det er mere almindeligt at rejse på langfart med motorcykel i Japan.

Til trods for at Japan er et bjergrigt land, så er cykling som sport ikke et særligt udbredt fænomen, og Japan er derfor heller ikke kendt for at have store navne inden for cykling. Til gengæld bliver mange cykler produceret i Japan af mærker som Nishiki og Centurion. 

 

Total Page Visits: 2123 - Today Page Visits: 1