Det japanske monarki

I Japan har man en kejser, der i dag fungerer som et symbol på nationen, idet Japan er et konstitutionelt monarki, hvor kejseren ikke har nogen politisk indflydelse. Den japanske kejser foretager derfor mest opgaver af traditionel og symbolsk karakter, men han fungerer imidlertid også som repræsentant og vært under internationale besøg og begivenheder. Det er desuden kun mænd, der kan arve tronen, hvilket både kan ske ved, at en regerende kejser enten dør eller abdicerer, hvorved tronen gives videre til den næste mand i arvefølgen, der er defineret ud fra relation til den regerende kejser. Den nuværende Kejser Naruhito har eksempelvis ingen sønner, så når han dør vil tronen blive arvet af hans bror, som nu er kronprins. Dog har der i Japan været regerende kejserinder gennem historien, men via tronfølgeloven er det nu ikke tilladt for kvinder at overtage tronen, og de kvindelige medlemmer af kejserslægten er derfor heller ikke en del af arvefølgen. Før i tiden var denne ikke defineret, idet der var tendens til, at man ved hoffet udpegede en tronarving blandt de royale medlemmer, man mente var bedst egnet til at overtage tronen, hvilket man derfor ikke var født til. Der har ligeledes været interne stridigheder om retten til tronen, hvilket blandt andet resulterede i en periode, hvor der eksisterede to konkurrende hoffer i Japan med to grene af kejsere. Retten til tronen er der nu ikke længere tvivl om, for med tiden blev det nemlig en tradition, at det var kejserens ældste søn, som automatisk blev tronarving, hvilket nu om dage er indskrevet i tronfølgeloven, hvor arvefølgen er defineret.

Oprindeligt anså man den japanske kejser for at være guddommelig, idet man mente, at han var efterkommer af solguden Amaterasu, der sendte sit barnebarn Ninigi til jorden, hvor hans oldebarn blev til kejser Jimmu, som påbegyndte den japanske kejserslægt i år 660 før vores tidsregning, hvilket gør Japan til det ældste eksisterende monarki i verden. Dog er der tale om en legende, så med udgangspunkt i historisk materiale er det derimod Japans 29. kejser, Kinmei, der regerede fra 539 til 571, som er den tidligst dokumenterede kejser. Alle kejsere før ham har derfor status som værende mytiske, men der er dog bred enighed om, at kejserslægten ganske vist har eksisteret, før det blev muligt at dokumentere denne - man har bare ikke sandfærdige kilder, som bekræfter dette, idet den mytiske skildring af kejserslægten eksempelvis påstår, at flere japanske kejsere blev over 100 år gamle, hvilket anses for at være utroværdigt. Anerkendelsen af Kejser Kinmeis eksistens er imidlertid stadig nok til at gøre Japan til det ældste eksisterende monarki i verden. Men kejserdømmet er faktisk en styreform, man importerede fra Kina, efter at man tidligere havde levet i klansamfund kontrolleret af en magtfuld elite med hovedsæde i Kansai-regionen, hvor den japanske kejserslægt historisk set har haft hjemme, skønt det siges, at denne har sin oprindelse fra Kyushu.

Det japanske kejserpalads ligger i dag i Tokyo, der således er Japans hovedstad, da dette traditionelt er byen, hvor kejseren bor. Japan har således haft et utal af hovedstæder, da det før i tiden var normalt for en kejser at flytte til en ny by og dermed opføre et nyt palads, når han overtog tronen, indtil Nara blev gjort til den første permanente hovedstad - en status, som Kyoto besad før Tokyo. Når en kejser dør, bliver hans rester anbragt i et mausoleum, og han vil blive kendt under en titel, der desuden har lagt navn til hans regeringsperiode, hvilket nu om dage er den metode, man anvender til at opdele tidsaldre i Japan. Kejser Hirohito blev eksempelvis kendt som Kejser Showa, så hans regeringsperiode fra 1926 til 1989 er kendt som Showa-perioden. Med sine 62 år på tronen var han dokumenteret set den længst regerende kejser i Japans historie. Mange japanske helligdage har også tilknytning til monarkiet og dets traditioner, idet Kejserens fødselsdag blandt andet er en national helligdag.

Det japanske kejserhus er kendt som Yamato-dynastiet, mens den japanske trone er kendt som krysantemumtronen, idet en gul krysantemum er symbolet på den japanske kejserslægt. Denne er desuden blevet indskrænket markant siden afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor konsekvensen af Japans nederlag til USA ikke blot betød, at landet blev okkuperet - den daværende Kejser Hirohito måtte samtidig frasige sig sin guddommelige status, da det i høj grad var denne, som var medvirkende til, at Japan gik i krig og begyndte at overtage sine nabolande, eftersom det japanske folk var overbeviste om, at Japan var gudernes land, fordi man havde en guddommelig repræsentant som kejser, som man derfor var villig til at ofre sig for. Kejseren mistede samtidig al politisk magt, men dette har ikke rigtig ændret på hans status, idet der stadig er en bred opbakning til monarkiet i Japan, hvor kejserslægten fortsat har en nærmest mytisk status, da der er en meget bred social distance mellem kejserslægten og det japanske folk. Kejseren bor eksempelvis på et palads, som det ikke er muligt for folk at komme i nærheden af, og kejserfamilien viser sig kun sjældent offentligt, ligesom man har at gøre med en temmelig konservativ instans, hvilket blandt andet ses på folks opførsel og påklædning.

Før Anden Verdenskrig var det japanske hof enormt med et nærmest uoverskueligt antal medlemmer, som besad royal status grundet deres relation til kejseren. Nu om dage består den officielle kejserslægt derimod kun af den regerende kejser og hans nærmeste familie med prinser som et direkte bindeled. Prinsesser, som gifter sig med borgerlige mænd, mister derfor deres royale status og ryger ud af slægten - noget, der sådan set skyldes det japanske familieregister, hvor kvinder via ægteskab bliver en del af deres mands slægt. De får dermed også et efternavn, hvilket man ikke har i kejserslægten, hvor kvinder derfor mister deres efternavn, når de gifter sig ind i slægten. Når medlemmer af den royale slægt fylder 15, kan de desuden selv beslutte, om de fortsat ønsker at være en del af kejserfamilien, eller om de derimod vil bryde med denne og dermed blive borgerlige.

Før i tiden blev ægteskaber arrangeret i kejserslægten, idet man fandt passende partier blandt den japanske elite og sågar internt i slægten, mens det nu om dage er tilladt for dens medlemmer at vælge en partner selv. Ydermere var det tradition for japanske kejsere at have elskerinder i skikkelse af konkubiner, som fødte arvinger, der var fuldt berettiget til tronen, hvilket nu er en uhørt skik, der ikke gøres brug af, hvilket er en af forklaringerne på den nuværende tronfølgeproblematik, idet færre børn begrænser antallet af arvinger. Den nuværende tronfølgelov påbyder derimod, at det kun er børn født inden for ægteskabet, der betragtes som medlemmer af den royale slægt, hvorved det også kun er disse, der kan arve tronen. Ifølge loven har en kejser nemlig heller ikke ret til at adoptere, hvilket bekræfter vigtigheden ved at bevare blodets bånd.

Ligesom med almindelige mennesker, så tager medlemmer af den japanske kejserslægt en uddannelse, så de på den måde kan tilegne sig både viden og kulturelle færdigheder. Selvom de japanske paladser er eget af staten, så modtager hoffet apanage fra denne, hvilket gør det muligt for kejseren og hans familie at leve en prominent tilværelse, men med denne følger der også en forventning om, at man efterlever både etikette og opretholder traditioner, idet de japanske medier er gode til at gøre det til en skandale, hvis det menes, at medlemmer af den royale slægt ikke lever op til deres status. Den nuværende Kejserinde Masako har blandt andet haft psykiske problemer grundet det pres, hun har oplevet som prinsesse, hvor der har været fokus på, at hun ikke har født en søn og dermed arving.

Selvom kejseren ikke længere anses for at være guddommelig, så er der ikke desto mindre stadig en dyb respekt for ham og hans familie, da det i Japan er meget ildeset at kritisere kejserfamilien eller sågar lave sjov med den - en berøringsangst kendt som krysantemum-tabuet, fordi kejseren er et symbol på nationen, hvorved kritik og satire af ham og hans slægt anses for at være et angreb på Japan, hvilket er et udtryk for, at kejserslægten er en essentiel del af japanernes kulturelle identitet. Af samme grund har medlemmer af kejserslægten været udpeget som mål for attentater, og i dag træder kejserfamilien derfor frem foran folket på en balkon med skudsikkert glas, fordi der i 1969 var en mand, som skød metalkugler mod Kejser Hirohito i forbindelse med nytårsfejringen, hvilket er en af de få gange om året, hvor den japanske kejserslægt viser sig selv for folket. Ellers deltager de dog også i offentlige arrangementer, ceremonier og højtideligheder, ligesom de eksempelvis deltager i velgørenhed og tager ud for at hilse på japanerne efter naturkatastrofer.

I Japan har man tre royale skatte, der gennem tiden er gået i arv som et fysisk bevis på kejserslægtens tilknytning til guderne, idet Ninigi medbragte et sværd, et spejl og en ædelsten til Jorden, som stadig fungerer som hellige symboler den dag i dag, hvor de opbevares forskellige steder i landet og aldrig vises frem til offentligheden, hvorved deres eksistens har mytisk status. Det er desuden ikke et nyt fænomen, at den japanske kejser udelukkende fungerer som et nationalt symbol. Igennem historien har Japan nemlig haft flere shogunater, hvor en shogun har besiddet den politiske magt, der stort set har været uden for den regerende kejsers rækkevidde. Tokugawa-shogunatet anlagde sågar base i Tokyo, mens kejseren boede i Kyoto, for på den måde at forhindre, at hoffet fik nogen form for politisk indflydelse, men man indgik samtidig ægteskaber på tværs af slægterne for at styrke båndene og sikre gensidig loyalitet.

Først med Tokugawa-shogunatets fald i slutningen af 1800-tallet blev den politiske magt overdraget til kejseren, der dog i høj grad var påvirket af politikere og rådgivere under sin regeringstid, så man har eksempelvis heller ikke anerkendt Kejser Hirohito som en krigsforbryder, selvom han officielt var Japans statsoverhoved under Anden Verdenskrig, hvor Japan som bekendt stod bag et utal af krigsforbrydelser, fordi at han som sådan var en mere eller mindre passiv marionet, hvis status blev udnyttet af datidens militære elite til at styrke de nationalistiske tendenser blandt folket ved at udbrede forestillingen om, at kejseren var guddommelig, og at det derfor var en ære at kæmpe og dø for nationen, fordi man dermed gjorde det for ham. I forbindelse med krigens afslutning var det derfor kejseren, der personligt fik til opgave at proklamere Japans nederlag, samtidig med at han officielt frasagde sig sin guddommelige status, hvilket desuden var første gang, den japanske kejser nogensinde havde talt til hele sit folk.

Både den japanske kejser og kejserinde tituleres som majestæter - også efter de er trådt fra tronen, mens andre royale medlemmer har status som højheder. Det er muligt at kortlægge den nuværende kejserfamilies slægtsforhold helt tilbage til den legendariske kejser Jimmu, så slægtsbåndet på intet tidspunkt er blevet brudt i det japanske monarki, mens der derimod har været kortere perioder uden en regerende monark. Selvom flere kejsere gennem historien har abdiceret - enten frivilligt eller via tvang - så blev dette faktisk gjort forbudt i 1889, hvilket sådan set stadig er tilfældet. Så da Kejser Akihito i 2019 valgte at træde af tronen grundet alderdom, lod dette sig kun gøre, fordi man i 2017 indførte en særlig abdikationslov tiltænkt ham, hvilket var en politisk beslutning baseret på kejserens personlige ønske.

 

Dette er en liste over de kejsere og kejserinder, der gennem tiden har siddet på tronen i Japan - selv før denne eksisterede, hvorved de første kejsere derfor har status som værende mytiske.

Nr.

Regent

Regeringsperiode

Abdicerede

Bemærkninger

1

Kejser Jimmu

(Hikohohodemi)

660–585 f.Kr.
(75 år)

Nej

Mytisk
Oldebarn af Ninigi, som var solguden Amaterasus barnebarn

2

Kejser Suizei
(Kamununakawamimi)

581–549 f.Kr.
(32 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Jimmu

3

Kejser Annei
(Shikitsuhikotamatemi)

549–511 f.Kr.
(37 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Suizei

4

Kejser Itoku
(Oyamatohikosukitomo)

510–477 f.Kr.
(33 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Annei

5

Kejser Kosho
(Mimatsuhikokaeshine)

475–393 f.Kr.
(82 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Itoku

6

Kejser Koan
(Yamatotarashihikokunioshihito)

392–291 f.Kr.
(101 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Kosho
Den længst regerende kejser i Japans historie - dog legendarisk

7

Kejser Korei
(Oyamatonekohikofutoni)

290–215 f.Kr.
(75 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Koan

8

Kejser Kogen
(Oyamatonekohikokunikuru)

214–158 f.Kr.
(56 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Korei

9

Kejser Kaika
(Wakayamato Nekohiko Obibi)

157–98 f.Kr.
(59 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Kogen

10

Kejser Sujin
(Mimaki)

97–30 f.Kr.
(67 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Kaika
Den tidligste kejser, hvis mulige eksistens kan bekræftes via et gravsted

11

Kejser Suinin
(Ikume)

29 f.Kr. –  70 e.Kr.
(99 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Sujin

12

Kejser Keiko
(Otarashihiko)

71–130
(59 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Suinin
Japans længst levende kejser ifølge legenden (143 år)

13

Kejser Seimu
(Wakatarashihiko)

131–190
(59 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Keiko

14

Kejser Chuai
(Tarashinakatsuhiko)

192–200
(8 år)

Nej

Mytisk
Nevø til Kejser Seimu
Den første kejser, som ikke var søn af den forrige

-

Kejserinde Jingu
(Okinagatarashi)

201–269
(68 år)

Nej

Mytisk
Kejser Chuais kone
Japans første regerende kejserinde, men hun tælles ikke med i rækken af kejsere

15

Kejser Ojin
(Homutawake)

270–310
(40 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Chuai og Kejserinde Jingu

16

Kejser Nintoku
(Ohosazaki)

313–399
(86 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Ojin

17

Kejser Richu
(Oenoizahowake)

400–405
(5 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Nintoku

18

Kejser Hanzei
(Mizuhawake)

406–410
(5 år)

Nej

Mytisk
Lillebror til Kejser Richu

19

Kejser Ingyo
(Oasatsuma Wakugo no Sukune)

411–453
(42 år)

Nej

Mytisk
Lillebror til Kejser Hanzei

20

Kejser Anko
(Anaho)

453–456
(3 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Ingyo

21

Kejser Yuryaku
(Ohatuse no Wakatakeru)

456–479
(23 år)

Nej

Mytisk
Lillebror til Kejser Anko

22

Kejser Seinei
(Shiraka)

480–484
(4 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Yuryaku

23

Kejser Kenzo
(Woke)

485–487
(2 år)

Nej

Mytisk
Fætter til Kejser Seinei og hans adoptivsøn

24

Kejser Ninken
(Oke)

488–498
(10 år)

Nej

Mytisk
Storebror til Kejser Kenzo

25

Kejser Buretso
(Ohatsuse no Wakasazaki)

499–506
(7 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Ninken

26

Kejser Keitai
(Ohodo)

507–531
(24 år)

Nej

Mytisk
Kejser Buretsu døde uden arvinger, så en ny gren af kejserslægten blev etableret med udnævnelsen af Kejser Keitai, hvis far var efterkommer af Kejser Ojin, mens hans mor var efterkommer af Kejser Suinin

27

Kejser Ankan
(Magari)

534–535
(1 år)

Nej

Mytisk
Søn af Kejser Keitai

28

Kejser Senka
(Hinokuma-no-takata)

536–539
(3 år)

Nej

Mytisk
Lillebror til Kejser Ankan

29

Kejser Kinmei
(Amekunioshiharakihironiwa)

540–571
(31 år)

Nej

Lillebror til Kejser Senka
Den tidligste kejser, hvis eksistens kan verificeres via kilder

30

Kejser Bidatsu
(Nunakura no Futotamashiki)

572–585
(13 år)

Nej

Søn af Kejser Kinmei

31

Kejser Yomei
(Tachibana no Toyohi)

586–587
(1 år)

Nej

Storebror til Kejser Bidatsu

32

Kejser Hatsusebe
(Sushun)

588–592
(4 år)

Nej

Lillebror til Kejser Yomei
Første japanske kejser, som blev slået ihjel

33

Kejserinde Suiko
(Nukatabe)

593–628
(35 år)

Nej

Kejser Bidatsus kone og halvsøster, idet hun også var datter af Kejser Kinmei
Japans officielt første regerende kejserinde og den længst regerende kejserinde i Japan

34

Kejser Jomei
(Tamura)

629–641
(12 år)

Nej

Kejserinde Suikos grandnevø og barnebarn til Kejser Bidatsu

35

Kejserinde Kogyoku
(Takara)

642–645
(3 år)

Ja

Kejser Jomeis kone
Første japanske regent, som abdicerede og ikke sad på tronen til sin død
Japans kortest regerende kejserinde

36

Kejser Kotoku
(Karu)

645–654
(9 år)

Nej

Lillebror til Kejserinde Kogyoku

37

Kejserinde Saimei
(Takara)

655–661
(6 år)

Nej

Storesøster til Kejser Kotoku
Regerede tidligere som Kejserinde Kogyoku
Første monark til at sidde på tronen flere gange

38

Kejser Tenji
(Kazuraki)

662–672
(10 år)

Nej

Søn af Kejserinde Kogyoku og Kejser Jomei

39

Kejser Kobun
(Otomo)

672
(8 måneder)

Nej

Søn af Kejser Tenji
Blev først anerkendt som kejser i 1870
Den første japanske kejser, som begik selvmord

40

Kejser Tenmu
(Oama)

673–686
(14 år)

Nej

Onkel til Kejser Kobun

41

Kejserinde Jito
(Unonosarara)

687–697
(10 år)

Nej

Kone og niece til Kejser Tenmu

42

Kejser Monmu
(Karu)

697–707
(10 år)

Nej

Barnebarn til Kejser Tenmu og Kejserinde Jito

43

Kejserinde Genmei
(Ahe)

707–715
(8 år)

Ja

Mor til Kejser Monmu og datter af Kejser Tenji

44

Kejserinde Gensho
(Hidaka)

715–724
(9 år)

Ja

Datter af Kejserinde Genmei og storesøster til Kejser Monmu
Første kejserinde til at overtage tronen fra en anden kejserinde

45

Kejser Shomu
(Obito)

724–749
(25 år)

Ja

Nevø til Kejserinde Gensho

46

Kejserinde Koken
(Abe)

749–758
(9 år)

Ja

Datter af Kejser Shomu

47

Kejser Junnin
(Oi)

758–764
(6 år)

Ja

Fætter til Kejserinde Koken og barnebarn til Kejser Tenmu
Blev først anerkendt som kejser i 1870

48

Kejserinde Shotoku
(Abe)

764–770
(6 år)

Nej

Kusine til Kejser Junnin
Regerede tidligere som Kejserinde Koken

49

Kejser Konin
(Shirakabe)

770–781
(11 år)

Ja

Svoger til Kejserinde Shotoku og barnebarn til Kejser Tenji

50

Kejser Kanmu
(Yamabe)

781–806
(25 år)

Nej

Søn af Kejser Konin

51

Kejser Heizei 
(Ate)

806–809
(3 år)

Ja

Søn af Kejser Kanmu

52

Kejser Saga
(Kamino)

809–823
(14 år)

Ja

Lillebror til Kejser Heizei

53

Kejser Junna
(Otomo)

823–833
(10 år)

Ja

Lillebror til Kejser Saga

54

Kejser Ninmyo
(Masara)

833–850
(17 år)

Nej

Nevø og adoptivsøn af Kejser Junna og biologisk søn af Kejser Saga

55

Kejser Montoku
(Michiyasu)

850–858
(8 år)

Nej

Søn af Kejser Ninmyo

56

Kejser Seiwa
(Korehito)

858–876
(18 år)

Ja

Søn af Kejser Montoku

57

Kejser Yozei
(Sadaakira)

876–884
(8 år)

Ja

Søn af Kejser Seiwa

58

Kejser Koko
(Tokiyasu)

884–887
(3 år)

Nej

Grandonkel til Kejser Yozei og søn af Kejser Ninmyo

59

Kejser Uda
(Sadami)

887–897
(10 år)

Ja

Søn af Kejser Koko

60

Kejser Daigo
(Atsuhito)

897–930
(33 år)

Ja

Søn af Kejser Uda

61

Kejser Suzaku
(Yutaakira)

930–946
(16 år)

Ja

Søn af Kejser Daigo

62

Kejser Murakami 
(Nariakira)

946–967
(21 år)

Nej

Lillebror til Kejser Suzaku

63

Kejser Reizei
(Norihara)

967–969
(2 år)

Ja

Søn af Kejser Murakami

64

Kejser Enyu
(Morihira)

969–984
(15 år)

Ja

Lillebror til Kejser Reizei

65

Kejser Kazan
(Morosada)

984–986
(2 år)

Ja

Nevø til Kejser Enyu og søn af Kejser Reizei

66

Kejser Ichijo 
(Kanehito)

986–1011
(25 år)

Ja

Fætter til Kejser Kazan og søn af Kejser Enyu

67

Kejser Sanjo
(Okisada)

1011–1016
(5 år)

Ja

Fætter til Kejser Ichijo og lillebror til Kejser Kazan

68

Kejser Emperor Go-Ichijo
(Atsuhira)

1016–1036
(20 år)

Nej

Fætter til Kejser Sanjo og søn af Kejser Ichiro

69

Kejser Go-Suzaku
(Atsunaga)

1036–1045
(9 år)

Ja

Lillebror til Kejser Go-Ichijo

70

Kejser Emperor Go-Reizei
(Chikahito)

1045–1068
(23 år)

Nej

Søn af Kejser Go-Suzaku

71

Kejser Go-Sanjo
(Takahito)

1068–1073
(5 år)

Ja

Lillebror til Kejser Go-Reizei

72

Kejser Shirakawa
(Sadahito)

1073–1087
(14 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Sanjo

73

Kejser Horikawa
(Taruhito)

1087–1107
(20 år)

Nej

Søn af Kejser Shirakawa

74

Kejser Toba
(Munehito)

1107–1123
(16 år)

Ja

Søn af Kejser Horikawa

75

Kejser Sutoku
(Akihito)

1123–1142
(19 år)

Ja

Søn af Kejser Toba

76

Kejser Konoe
(Narihito)

1142–1155
(13 år)

Nej

Lillebror til Kejser Sutoku

77

Kejser Go-Shirakawa
(Masahito)

1155–1158
(3 år)

Ja

Storebror til Kejser Konoe

78

Kejser Nijo
(Morihito)

1158–1165
(7 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Shirakawa

79

Kejser Rokujo
(Nobuhito)

1165–1168
(3 år)

Ja

Søn af Kejser Nijo

80

Kejser Takakura
(Norihito)

1168–1180
(12 år)

Ja

Onkel til Kejser Rokujo og lillebror til Kejser Nijo

81

Kejser Antoku
(Tokihito)

1180–1185
(5 år)

Nej

Søn af Kejser Takakura
Japans yngste kejser ved overtagelse af tronen (1 år)
Japans yngste kejser ved sin død (6 år)

82

Kejser Go-Toba
(Takahira)

1183–1198
(15 år)

Ja

Lillebror til Kejser Antoku

83

Kejser Tsuchimikado
(Tamehito)

1198–1210
(12 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Toba

84

Kejser Juntoku
(Morinari)

1210–1221
(11 år)

Ja

Lillebror til Kejser Tsuchimikado

85

Kejser Chukyo
(Kanenari)

1221
(2 måneder)

Ja

Søn af Kejser Juntoku
Blev først anerkendt som kejser i 1870
Japans kortest regerende kejser
Den yngste kejser til at abdicere (2 år)

86

Kejser Go-Horikawa
(Yutahito)

1221–1232
(11 år)

Ja

Fætter til Kejser Chukyo og barnebarn af Kejser Takakura

87

Kejser Shijo
(Mitsuhito)

1232–1242
(10 år)

Nej

Søn af Kejser Go-Horikawa

88

Kejser Go-Saga
(Kunihito)

1242–1246
(4 år)

Ja

Halvfætter til Kejser Shijo og søn af Kejser Tsuchimikado

89

Kejser Go-Fukakusa
(Hisahito)

1246–1260
(14 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Saga

90

Kejser Kameyama
(Tsunehito)

1260–1274
(14 år)

Ja

Lillebror til Kejser Go-Fukakusa og søn af Kejser Go-Saga

91

Kejser Go-Uda
(Yohito)

1274–1287
(13 år)

Ja

Søn af Kejser Kameyama

92

Kejser Fushimi
(Hirohito)

1287–1298
(11 år)

Ja

Fætter til Kejser Go-Uda og søn af Kejser Go-Fukakusa

93

Kejser Go-Fushimi
(Tanehito)

1298–1301
(3 år)

Ja

Søn af Kejser Fushimi

94

Kejser Go-Nijo
(Kuniharu)

1301–1308
(7 år)

Nej

Halvfætter til Kejser Go-Fushimi og søn af Kejser Go-Uda
Tronen ville herefter skifte mellem to grene af kejserslægten, hvilket senere førte til etableringen af et nordligt og sydligt hof

95

Kejser Hanazono
(Tomihito)

1308–1318
(10 år)

Ja

Halvfætter til Kejser Go-Nijo og søn af Kejser Fushimi

96

Kejser Go-Daigo
(Takaharu)

1318–1339
(21 år)

Ja

Halvfætter til Kejser Hanazono og søn af Kejser Go-Uda
Brød med Kamakura-shogunatet ved at oprette et sydligt hof, mens shogunatet bevarede det nordlige hof, så der i en periode eksisterede to hoffer i Japan. Kun kejsere i det sydlige hof er officielt inkluderede i rækken af kejsere

-

Kejser Kogon
(Kazuhito)

1331–1333
(2 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Fushimi og nevø og adoptivsøn af Kejser Hanazono
Udpeget af Kamakura-shogunatet som kejser i det nordlige hof og tælles derfor ikke med i den officielle række af kejsere

-

Kejser Komyo
(Yutahito)

1336–1348
(12 år)

Ja

Lillebror til Kejser Kogon
Udpeget som kejser i det nordlige hof af Ashikaga-shogunatet, som nægtede at anerkende det sydlige hof
Tælles ikke med i den officielle række af kejsere

97

Kejser Go-Murakami
(Noriyoshi)

1339–1368
(29 år)

Nej

Søn af Kejser Go-Daigo
Anden kejser i det sydlige hof

-

Kejser Suko
(Okihito)

1348–1351
(3 år)

Ja

Nevø til Kejser Komyo og søn af Kejser Kogon
Kejser i det nordlige hof
Tælles ikke med i den officielle række af kejsere

-

Kejser Go-Kogon
(Iyahito)

1352–1371
(19 år)

Ja

Lillebror til Kejser Suko
Kejser i det nordlige hof
Tælles ikke med i den officielle række af kejsere

98

Kejser Chokei
(Yutanari)

1368–1383
(15 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Murakami
Tredje kejser i det sydlige hof

-

Kejser Go-Enyu
(Ohito)

1371–1382
(11 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Kogen
Tredje kejser i det nordlige hof
Tælles ikke med i den officielle række af kejsere

99

Kejser Go-Kameyama
(Hironari)

1383–1392
(9 år)

Ja

Lillebror til Kejser Go-Chokei
Fjerde og sidste kejser i det sydlige hof, hvilket herefter blev forenet med det nordlige, hvor kejserrækken fortsatte

100

Kejser Go-Komatsu
(Motohito)

1382–1392
(10 År)
+
1392–1412
(20 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Enyu
Regerede i det nordlige hof frem til 1392, indtil dette blev forenet med det sydlige hof efter Kejser Go-Kameyamas død, hvor Kejser Go-Komatsus regeringstid officielt begyndte

101

Kejser Shoko
(Mihito)

1412–1428
(16 år)

Nej

Søn af Kejser Go-Komatsu

102

Kejser Go-Hanazono
(Hikohito)

1428–1464
(36 år)

Ja

Kvartfætter til Kejser Shoko og oldebarn til Kejser Suko

103

Kejser Go-Tsuchimikado
(Fusahito)

1464–1500
(36 år)

Nej

Søn af Kejser Go-Hanazono

104

Kejser Go-Kashiwabara
(Katsuhito)

1500–1526
(26 år)

Nej

Søn af Kejser Go-Tsuchimikado

105

Kejser Go-Nara
(Tomohito)

1526–1557
(31 år)

Nej

Søn af Kejser Go-Kashiwabara

106

Kejser Ogimachi
(Michihito)

1557–1586
(29 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Nara

107

Kejser Go-Yozei
(Katahito)

1586–1611
(25 år)

Ja

Barnebarn til Kejser Ogimachi

108

Kejser Go-Mizunoo
(Kotohito)

1611–1629
(18 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Yozei

109

Kejserinde Meisho
(Okiko)

1629–1643
(14 år)

Ja

Datter af Kejser Go-Mizunoo
Japans yngste kejserinde til at overtage tronen (5 år)

110

Kejser Go-Komyo
(Tsuguhito)

1643–1654
(11 år)

Nej

Lillebror til Kejserinde Meisho

111

Kejser Go-Sai
(Nagahito)

1655–1663
(8 år)

Ja

Lillebror til Kejser Go-Komyo

112

Kejser Reigen
(Satohito)

1663–1687
(24 år)

Ja

Søn af Kejser Go-Sai

113

Kejser Higashiyama
(Asahito)

1687–1709
(22 år)

Ja

Søn af Kejser Reigen

114

Kejser Nakamikado
(Yasuhito)

1709–1735
(26 år)

Ja

Søn af Kejser Higashiyama

115

Kejser Sakuramachi
(Teruhito)

1735–1747
(12 år)

Ja

Søn af Kejser Nakamikado

116

Kejser Momozono
(Tohito)

1747–1762
(15 år)

Ja

Søn af Kejser Sakuramachi

117

Kejserinde Go-Sakuramachi
(Toshiko)

1762–1771
(8 år)

Ja

Lillesøster til Kejser Momozono
Japans sidste regerende kejserinde

118

Kejser Go-Momozono
(Hidehito)

1771–1779
(8 år)

Nej

Nevø til Kejserinde Go-Sakuramachi og søn af Kejser Momozono

119

Kejser Kokaku
(Morohito)

1779–1817
(37 år)

Ja

Fætter og adoptivsøn af Kejser Go-Momozono og søn af Kejser Higashiyama

120

Kejser Ninko
(Ayahito)

1817–1846
(28 år)

Nej

Søn af Kejser Kokaku

121

Kejser Komei
(Osahito)

1846–1867
(20 år)

Nej

Søn af Kejser Ninko

122

Kejser Meiji
(Mutsuhito)

1867–1912
(45 år)

Nej

Søn af Kejser Komei
Japanske perioder er siden blev opkaldt efter kejserens regeringstid

123

Kejser Taisho
(Yoshihito)

1912–1926
(14 år)

Nej

Søn af Kejser Meiji

124

Kejser Showa
(Hirohito)

1926–1989
(62 år)

Nej

Søn af Kejser Showa
Den dokumenteret set længst regerende kejser i Japan
Den dokumenteret set ældste kejser til at sidde på tronen (87 år)

125

Kejser Heisei
(Akihito)

1989–2019
(30 år)

Ja

Søn af Kejser Showa
Lever stadig, så er endnu ikke kendt som Kejser Heisei

126

Kejser Reiwa
(Naruhito)

2019–

-

Søn af Kejser Heisei
Lever stadig, så er endnu ikke kendt som Kejser Reiwa

Total Page Visits: 720 - Today Page Visits: 3