I Japan har man en kejser, der i dag fungerer som et symbol på nationen, idet Japan er et konstitutionelt monarki, hvor kejseren ikke har nogen politisk indflydelse. Den japanske kejser foretager derfor mest opgaver af traditionel og symbolsk karakter, men han fungerer imidlertid også som repræsentant og vært under internationale besøg og begivenheder. Det er desuden kun mænd, der kan arve tronen, hvilket både kan ske ved, at en regerende kejser enten dør eller abdicerer, hvorved tronen gives videre til den næste mand i arvefølgen, der er defineret ud fra relation til den regerende kejser. Den nuværende Kejser Naruhito har eksempelvis ingen sønner, så når han dør vil tronen blive arvet af hans bror, som nu er kronprins. Dog har der i Japan været regerende kejserinder gennem historien, men via tronfølgeloven er det nu ikke tilladt for kvinder at overtage tronen, og de kvindelige medlemmer af kejserslægten er derfor heller ikke en del af arvefølgen. Før i tiden var denne ikke defineret, idet der var tendens til, at man ved hoffet udpegede en tronarving blandt de royale medlemmer, man mente var bedst egnet til at overtage tronen, hvilket man derfor ikke var født til. Der har ligeledes været interne stridigheder om retten til tronen, hvilket blandt andet resulterede i en periode, hvor der eksisterede to konkurrende hoffer i Japan med to grene af kejsere. Retten til tronen er der nu ikke længere tvivl om, for med tiden blev det nemlig en tradition, at det var kejserens ældste søn, som automatisk blev tronarving, hvilket nu om dage er indskrevet i tronfølgeloven, hvor arvefølgen er defineret.
Oprindeligt anså man den japanske kejser for at være guddommelig, idet man mente, at han var efterkommer af solguden Amaterasu, der sendte sit barnebarn Ninigi til jorden, hvor hans oldebarn blev til kejser Jimmu, som påbegyndte den japanske kejserslægt i år 660 før vores tidsregning, hvilket gør Japan til det ældste eksisterende monarki i verden. Dog er der tale om en legende, så med udgangspunkt i historisk materiale er det derimod Japans 29. kejser, Kinmei, der regerede fra 539 til 571, som er den tidligst dokumenterede kejser. Alle kejsere før ham har derfor status som værende mytiske, men der er dog bred enighed om, at kejserslægten ganske vist har eksisteret, før det blev muligt at dokumentere denne - man har bare ikke sandfærdige kilder, som bekræfter dette, idet den mytiske skildring af kejserslægten eksempelvis påstår, at flere japanske kejsere blev over 100 år gamle, hvilket anses for at være utroværdigt. Anerkendelsen af Kejser Kinmeis eksistens er imidlertid stadig nok til at gøre Japan til det ældste eksisterende monarki i verden. Men kejserdømmet er faktisk en styreform, man importerede fra Kina, efter at man tidligere havde levet i klansamfund kontrolleret af en magtfuld elite med hovedsæde i Kansai-regionen, hvor den japanske kejserslægt historisk set har haft hjemme, skønt det siges, at denne har sin oprindelse fra Kyushu.
Det japanske kejserpalads ligger i dag i Tokyo, der således er Japans hovedstad, da dette traditionelt er byen, hvor kejseren bor. Japan har således haft et utal af hovedstæder, da det før i tiden var normalt for en kejser at flytte til en ny by og dermed opføre et nyt palads, når han overtog tronen, indtil Nara blev gjort til den første permanente hovedstad - en status, som Kyoto besad før Tokyo. Når en kejser dør, bliver hans rester anbragt i et mausoleum, og han vil blive kendt under en titel, der desuden har lagt navn til hans regeringsperiode, hvilket nu om dage er den metode, man anvender til at opdele tidsaldre i Japan. Kejser Hirohito blev eksempelvis kendt som Kejser Showa, så hans regeringsperiode fra 1926 til 1989 er kendt som Showa-perioden. Med sine 62 år på tronen var han dokumenteret set den længst regerende kejser i Japans historie. Mange japanske helligdage har også tilknytning til monarkiet og dets traditioner, idet Kejserens fødselsdag blandt andet er en national helligdag.
Det japanske kejserhus er kendt som Yamato-dynastiet, mens den japanske trone er kendt som krysantemumtronen, idet en gul krysantemum er symbolet på den japanske kejserslægt. Denne er desuden blevet indskrænket markant siden afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor konsekvensen af Japans nederlag til USA ikke blot betød, at landet blev okkuperet - den daværende Kejser Hirohito måtte samtidig frasige sig sin guddommelige status, da det i høj grad var denne, som var medvirkende til, at Japan gik i krig og begyndte at overtage sine nabolande, eftersom det japanske folk var overbeviste om, at Japan var gudernes land, fordi man havde en guddommelig repræsentant som kejser, som man derfor var villig til at ofre sig for. Kejseren mistede samtidig al politisk magt, men dette har ikke rigtig ændret på hans status, idet der stadig er en bred opbakning til monarkiet i Japan, hvor kejserslægten fortsat har en nærmest mytisk status, da der er en meget bred social distance mellem kejserslægten og det japanske folk. Kejseren bor eksempelvis på et palads, som det ikke er muligt for folk at komme i nærheden af, og kejserfamilien viser sig kun sjældent offentligt, ligesom man har at gøre med en temmelig konservativ instans, hvilket blandt andet ses på folks opførsel og påklædning.
Før Anden Verdenskrig var det japanske hof enormt med et nærmest uoverskueligt antal medlemmer, som besad royal status grundet deres relation til kejseren. Nu om dage består den officielle kejserslægt derimod kun af den regerende kejser og hans nærmeste familie med prinser som et direkte bindeled. Prinsesser, som gifter sig med borgerlige mænd, mister derfor deres royale status og ryger ud af slægten - noget, der sådan set skyldes det japanske familieregister, hvor kvinder via ægteskab bliver en del af deres mands slægt. De får dermed også et efternavn, hvilket man ikke har i kejserslægten, hvor kvinder derfor mister deres efternavn, når de gifter sig ind i slægten. Når medlemmer af den royale slægt fylder 15, kan de desuden selv beslutte, om de fortsat ønsker at være en del af kejserfamilien, eller om de derimod vil bryde med denne og dermed blive borgerlige.
Før i tiden blev ægteskaber arrangeret i kejserslægten, idet man fandt passende partier blandt den japanske elite og sågar internt i slægten, mens det nu om dage er tilladt for dens medlemmer at vælge en partner selv. Ydermere var det tradition for japanske kejsere at have elskerinder i skikkelse af konkubiner, som fødte arvinger, der var fuldt berettiget til tronen, hvilket nu er en uhørt skik, der ikke gøres brug af, hvilket er en af forklaringerne på den nuværende tronfølgeproblematik, idet færre børn begrænser antallet af arvinger. Den nuværende tronfølgelov påbyder derimod, at det kun er børn født inden for ægteskabet, der betragtes som medlemmer af den royale slægt, hvorved det også kun er disse, der kan arve tronen. Ifølge loven har en kejser nemlig heller ikke ret til at adoptere, hvilket bekræfter vigtigheden ved at bevare blodets bånd.
Ligesom med almindelige mennesker, så tager medlemmer af den japanske kejserslægt en uddannelse, så de på den måde kan tilegne sig både viden og kulturelle færdigheder. Selvom de japanske paladser er eget af staten, så modtager hoffet apanage fra denne, hvilket gør det muligt for kejseren og hans familie at leve en prominent tilværelse, men med denne følger der også en forventning om, at man efterlever både etikette og opretholder traditioner, idet de japanske medier er gode til at gøre det til en skandale, hvis det menes, at medlemmer af den royale slægt ikke lever op til deres status. Den nuværende Kejserinde Masako har blandt andet haft psykiske problemer grundet det pres, hun har oplevet som prinsesse, hvor der har været fokus på, at hun ikke har født en søn og dermed arving.
Selvom kejseren ikke længere anses for at være guddommelig, så er der ikke desto mindre stadig en dyb respekt for ham og hans familie, da det i Japan er meget ildeset at kritisere kejserfamilien eller sågar lave sjov med den - en berøringsangst kendt som krysantemum-tabuet, fordi kejseren er et symbol på nationen, hvorved kritik og satire af ham og hans slægt anses for at være et angreb på Japan, hvilket er et udtryk for, at kejserslægten er en essentiel del af japanernes kulturelle identitet. Af samme grund har medlemmer af kejserslægten været udpeget som mål for attentater, og i dag træder kejserfamilien derfor frem foran folket på en balkon med skudsikkert glas, fordi der i 1969 var en mand, som skød metalkugler mod Kejser Hirohito i forbindelse med nytårsfejringen, hvilket er en af de få gange om året, hvor den japanske kejserslægt viser sig selv for folket. Ellers deltager de dog også i offentlige arrangementer, ceremonier og højtideligheder, ligesom de eksempelvis deltager i velgørenhed og tager ud for at hilse på japanerne efter naturkatastrofer.
I Japan har man tre royale skatte, der gennem tiden er gået i arv som et fysisk bevis på kejserslægtens tilknytning til guderne, idet Ninigi medbragte et sværd, et spejl og en ædelsten til Jorden, som stadig fungerer som hellige symboler den dag i dag, hvor de opbevares forskellige steder i landet og aldrig vises frem til offentligheden, hvorved deres eksistens har mytisk status. Det er desuden ikke et nyt fænomen, at den japanske kejser udelukkende fungerer som et nationalt symbol. Igennem historien har Japan nemlig haft flere shogunater, hvor en shogun har besiddet den politiske magt, der stort set har været uden for den regerende kejsers rækkevidde. Tokugawa-shogunatet anlagde sågar base i Tokyo, mens kejseren boede i Kyoto, for på den måde at forhindre, at hoffet fik nogen form for politisk indflydelse, men man indgik samtidig ægteskaber på tværs af slægterne for at styrke båndene og sikre gensidig loyalitet.
Først med Tokugawa-shogunatets fald i slutningen af 1800-tallet blev den politiske magt overdraget til kejseren, der dog i høj grad var påvirket af politikere og rådgivere under sin regeringstid, så man har eksempelvis heller ikke anerkendt Kejser Hirohito som en krigsforbryder, selvom han officielt var Japans statsoverhoved under Anden Verdenskrig, hvor Japan som bekendt stod bag et utal af krigsforbrydelser, fordi at han som sådan var en mere eller mindre passiv marionet, hvis status blev udnyttet af datidens militære elite til at styrke de nationalistiske tendenser blandt folket ved at udbrede forestillingen om, at kejseren var guddommelig, og at det derfor var en ære at kæmpe og dø for nationen, fordi man dermed gjorde det for ham. I forbindelse med krigens afslutning var det derfor kejseren, der personligt fik til opgave at proklamere Japans nederlag, samtidig med at han officielt frasagde sig sin guddommelige status, hvilket desuden var første gang, den japanske kejser nogensinde havde talt til hele sit folk.
Både den japanske kejser og kejserinde tituleres som majestæter - også efter de er trådt fra tronen, mens andre royale medlemmer har status som højheder. Det er muligt at kortlægge den nuværende kejserfamilies slægtsforhold helt tilbage til den legendariske kejser Jimmu, så slægtsbåndet på intet tidspunkt er blevet brudt i det japanske monarki, mens der derimod har været kortere perioder uden en regerende monark. Selvom flere kejsere gennem historien har abdiceret - enten frivilligt eller via tvang - så blev dette faktisk gjort forbudt i 1889, hvilket sådan set stadig er tilfældet. Så da Kejser Akihito i 2019 valgte at træde af tronen grundet alderdom, lod dette sig kun gøre, fordi man i 2017 indførte en særlig abdikationslov tiltænkt ham, hvilket var en politisk beslutning baseret på kejserens personlige ønske.
Dette er en liste over de kejsere og kejserinder, der gennem tiden har siddet på tronen i Japan - selv før denne eksisterede, hvorved de første kejsere derfor har status som værende mytiske.
Nr. | Regent | Regeringsperiode | Abdicerede | Bemærkninger |
1 | Kejser Jimmu (Hikohohodemi) | 660–585 f.Kr. | Nej | Mytisk |
2 | Kejser Suizei | 581–549 f.Kr. | Nej | Mytisk |
3 | Kejser Annei | 549–511 f.Kr. | Nej | Mytisk |
4 | Kejser Itoku | 510–477 f.Kr. | Nej | Mytisk |
5 | Kejser Kosho | 475–393 f.Kr. | Nej | Mytisk |
6 | Kejser Koan | 392–291 f.Kr. | Nej | Mytisk |
7 | Kejser Korei | 290–215 f.Kr. | Nej | Mytisk |
8 | Kejser Kogen | 214–158 f.Kr. | Nej | Mytisk |
9 | Kejser Kaika | 157–98 f.Kr. | Nej | Mytisk |
10 | Kejser Sujin | 97–30 f.Kr. | Nej | Mytisk |
11 | Kejser Suinin | 29 f.Kr. – 70 e.Kr. | Nej | Mytisk |
12 | Kejser Keiko | 71–130 | Nej | Mytisk |
13 | Kejser Seimu | 131–190 | Nej | Mytisk |
14 | Kejser Chuai | 192–200 | Nej | Mytisk |
- | Kejserinde Jingu | 201–269 | Nej | Mytisk |
15 | Kejser Ojin | 270–310 | Nej | Mytisk |
16 | Kejser Nintoku | 313–399 | Nej | Mytisk |
17 | Kejser Richu | 400–405 | Nej | Mytisk |
18 | Kejser Hanzei | 406–410 | Nej | Mytisk |
19 | Kejser Ingyo | 411–453 | Nej | Mytisk |
20 | Kejser Anko | 453–456 | Nej | Mytisk |
21 | Kejser Yuryaku | 456–479 | Nej | Mytisk |
22 | Kejser Seinei | 480–484 | Nej | Mytisk |
23 | Kejser Kenzo | 485–487 | Nej | Mytisk |
24 | Kejser Ninken | 488–498 | Nej | Mytisk |
25 | Kejser Buretso | 499–506 | Nej | Mytisk |
26 | Kejser Keitai | 507–531 | Nej | Mytisk |
27 | Kejser Ankan | 534–535 | Nej | Mytisk |
28 | Kejser Senka | 536–539 | Nej | Mytisk |
29 | Kejser Kinmei | 540–571 | Nej | Lillebror til Kejser Senka |
30 | Kejser Bidatsu | 572–585 | Nej | Søn af Kejser Kinmei |
31 | Kejser Yomei | 586–587 | Nej | Storebror til Kejser Bidatsu |
32 | Kejser Hatsusebe | 588–592 | Nej | Lillebror til Kejser Yomei |
33 | Kejserinde Suiko | 593–628 | Nej | Kejser Bidatsus kone og halvsøster, idet hun også var datter af Kejser Kinmei |
34 | Kejser Jomei | 629–641 | Nej | Kejserinde Suikos grandnevø og barnebarn til Kejser Bidatsu |
35 | Kejserinde Kogyoku | 642–645 | Ja | Kejser Jomeis kone |
36 | Kejser Kotoku | 645–654 | Nej | Lillebror til Kejserinde Kogyoku |
37 | Kejserinde Saimei | 655–661 | Nej | Storesøster til Kejser Kotoku |
38 | Kejser Tenji | 662–672 | Nej | Søn af Kejserinde Kogyoku og Kejser Jomei |
39 | Kejser Kobun | 672 | Nej | Søn af Kejser Tenji |
40 | Kejser Tenmu | 673–686 | Nej | Onkel til Kejser Kobun |
41 | Kejserinde Jito | 687–697 | Nej | Kone og niece til Kejser Tenmu |
42 | Kejser Monmu | 697–707 | Nej | Barnebarn til Kejser Tenmu og Kejserinde Jito |
43 | Kejserinde Genmei | 707–715 | Ja | Mor til Kejser Monmu og datter af Kejser Tenji |
44 | Kejserinde Gensho | 715–724 | Ja | Datter af Kejserinde Genmei og storesøster til Kejser Monmu |
45 | Kejser Shomu | 724–749 | Ja | Nevø til Kejserinde Gensho |
46 | Kejserinde Koken | 749–758 | Ja | Datter af Kejser Shomu |
47 | Kejser Junnin | 758–764 | Ja | Fætter til Kejserinde Koken og barnebarn til Kejser Tenmu |
48 | Kejserinde Shotoku | 764–770 | Nej | Kusine til Kejser Junnin |
49 | Kejser Konin | 770–781 | Ja | Svoger til Kejserinde Shotoku og barnebarn til Kejser Tenji |
50 | Kejser Kanmu | 781–806 | Nej | Søn af Kejser Konin |
51 | Kejser Heizei | 806–809 | Ja | Søn af Kejser Kanmu |
52 | Kejser Saga | 809–823 | Ja | Lillebror til Kejser Heizei |
53 | Kejser Junna | 823–833 | Ja | Lillebror til Kejser Saga |
54 | Kejser Ninmyo | 833–850 | Nej | Nevø og adoptivsøn af Kejser Junna og biologisk søn af Kejser Saga |
55 | Kejser Montoku | 850–858 | Nej | Søn af Kejser Ninmyo |
56 | Kejser Seiwa | 858–876 | Ja | Søn af Kejser Montoku |
57 | Kejser Yozei | 876–884 | Ja | Søn af Kejser Seiwa |
58 | Kejser Koko | 884–887 | Nej | Grandonkel til Kejser Yozei og søn af Kejser Ninmyo |
59 | Kejser Uda | 887–897 | Ja | Søn af Kejser Koko |
60 | Kejser Daigo | 897–930 | Ja | Søn af Kejser Uda |
61 | Kejser Suzaku | 930–946 | Ja | Søn af Kejser Daigo |
62 | Kejser Murakami | 946–967 | Nej | Lillebror til Kejser Suzaku |
63 | Kejser Reizei | 967–969 | Ja | Søn af Kejser Murakami |
64 | Kejser Enyu | 969–984 | Ja | Lillebror til Kejser Reizei |
65 | Kejser Kazan | 984–986 | Ja | Nevø til Kejser Enyu og søn af Kejser Reizei |
66 | Kejser Ichijo | 986–1011 | Ja | Fætter til Kejser Kazan og søn af Kejser Enyu |
67 | Kejser Sanjo | 1011–1016 | Ja | Fætter til Kejser Ichijo og lillebror til Kejser Kazan |
68 | Kejser Emperor Go-Ichijo | 1016–1036 | Nej | Fætter til Kejser Sanjo og søn af Kejser Ichiro |
69 | Kejser Go-Suzaku | 1036–1045 | Ja | Lillebror til Kejser Go-Ichijo |
70 | Kejser Emperor Go-Reizei | 1045–1068 | Nej | Søn af Kejser Go-Suzaku |
71 | Kejser Go-Sanjo | 1068–1073 | Ja | Lillebror til Kejser Go-Reizei |
72 | Kejser Shirakawa | 1073–1087 | Ja | Søn af Kejser Go-Sanjo |
73 | Kejser Horikawa | 1087–1107 | Nej | Søn af Kejser Shirakawa |
74 | Kejser Toba | 1107–1123 | Ja | Søn af Kejser Horikawa |
75 | Kejser Sutoku | 1123–1142 | Ja | Søn af Kejser Toba |
76 | Kejser Konoe | 1142–1155 | Nej | Lillebror til Kejser Sutoku |
77 | Kejser Go-Shirakawa | 1155–1158 | Ja | Storebror til Kejser Konoe |
78 | Kejser Nijo | 1158–1165 | Ja | Søn af Kejser Go-Shirakawa |
79 | Kejser Rokujo | 1165–1168 | Ja | Søn af Kejser Nijo |
80 | Kejser Takakura | 1168–1180 | Ja | Onkel til Kejser Rokujo og lillebror til Kejser Nijo |
81 | Kejser Antoku | 1180–1185 | Nej | Søn af Kejser Takakura |
82 | Kejser Go-Toba | 1183–1198 | Ja | Lillebror til Kejser Antoku |
83 | Kejser Tsuchimikado | 1198–1210 | Ja | Søn af Kejser Go-Toba |
84 | Kejser Juntoku | 1210–1221 | Ja | Lillebror til Kejser Tsuchimikado |
85 | Kejser Chukyo | 1221 | Ja | Søn af Kejser Juntoku |
86 | Kejser Go-Horikawa | 1221–1232 | Ja | Fætter til Kejser Chukyo og barnebarn af Kejser Takakura |
87 | Kejser Shijo | 1232–1242 | Nej | Søn af Kejser Go-Horikawa |
88 | Kejser Go-Saga | 1242–1246 | Ja | Halvfætter til Kejser Shijo og søn af Kejser Tsuchimikado |
89 | Kejser Go-Fukakusa | 1246–1260 | Ja | Søn af Kejser Go-Saga |
90 | Kejser Kameyama | 1260–1274 | Ja | Lillebror til Kejser Go-Fukakusa og søn af Kejser Go-Saga |
91 | Kejser Go-Uda | 1274–1287 | Ja | Søn af Kejser Kameyama |
92 | Kejser Fushimi | 1287–1298 | Ja | Fætter til Kejser Go-Uda og søn af Kejser Go-Fukakusa |
93 | Kejser Go-Fushimi | 1298–1301 | Ja | Søn af Kejser Fushimi |
94 | Kejser Go-Nijo | 1301–1308 | Nej | Halvfætter til Kejser Go-Fushimi og søn af Kejser Go-Uda |
95 | Kejser Hanazono | 1308–1318 | Ja | Halvfætter til Kejser Go-Nijo og søn af Kejser Fushimi |
96 | Kejser Go-Daigo | 1318–1339 | Ja | Halvfætter til Kejser Hanazono og søn af Kejser Go-Uda |
- | Kejser Kogon | 1331–1333 | Ja | Søn af Kejser Go-Fushimi og nevø og adoptivsøn af Kejser Hanazono |
- | Kejser Komyo | 1336–1348 | Ja | Lillebror til Kejser Kogon |
97 | Kejser Go-Murakami | 1339–1368 | Nej | Søn af Kejser Go-Daigo |
- | Kejser Suko | 1348–1351 | Ja | Nevø til Kejser Komyo og søn af Kejser Kogon |
- | Kejser Go-Kogon | 1352–1371 | Ja | Lillebror til Kejser Suko |
98 | Kejser Chokei | 1368–1383 | Ja | Søn af Kejser Go-Murakami |
- | Kejser Go-Enyu | 1371–1382 | Ja | Søn af Kejser Go-Kogen |
99 | Kejser Go-Kameyama | 1383–1392 | Ja | Lillebror til Kejser Go-Chokei |
100 | Kejser Go-Komatsu | 1382–1392 | Ja | Søn af Kejser Go-Enyu |
101 | Kejser Shoko | 1412–1428 | Nej | Søn af Kejser Go-Komatsu |
102 | Kejser Go-Hanazono | 1428–1464 | Ja | Kvartfætter til Kejser Shoko og oldebarn til Kejser Suko |
103 | Kejser Go-Tsuchimikado | 1464–1500 | Nej | Søn af Kejser Go-Hanazono |
104 | Kejser Go-Kashiwabara | 1500–1526 | Nej | Søn af Kejser Go-Tsuchimikado |
105 | Kejser Go-Nara | 1526–1557 | Nej | Søn af Kejser Go-Kashiwabara |
106 | Kejser Ogimachi | 1557–1586 | Ja | Søn af Kejser Go-Nara |
107 | Kejser Go-Yozei | 1586–1611 | Ja | Barnebarn til Kejser Ogimachi |
108 | Kejser Go-Mizunoo | 1611–1629 | Ja | Søn af Kejser Go-Yozei |
109 | Kejserinde Meisho | 1629–1643 | Ja | Datter af Kejser Go-Mizunoo |
110 | Kejser Go-Komyo | 1643–1654 | Nej | Lillebror til Kejserinde Meisho |
111 | Kejser Go-Sai | 1655–1663 | Ja | Lillebror til Kejser Go-Komyo |
112 | Kejser Reigen | 1663–1687 | Ja | Søn af Kejser Go-Sai |
113 | Kejser Higashiyama | 1687–1709 | Ja | Søn af Kejser Reigen |
114 | Kejser Nakamikado | 1709–1735 | Ja | Søn af Kejser Higashiyama |
115 | Kejser Sakuramachi | 1735–1747 | Ja | Søn af Kejser Nakamikado |
116 | Kejser Momozono | 1747–1762 | Ja | Søn af Kejser Sakuramachi |
117 | Kejserinde Go-Sakuramachi | 1762–1771 | Ja | Lillesøster til Kejser Momozono |
118 | Kejser Go-Momozono | 1771–1779 | Nej | Nevø til Kejserinde Go-Sakuramachi og søn af Kejser Momozono |
119 | Kejser Kokaku | 1779–1817 | Ja | Fætter og adoptivsøn af Kejser Go-Momozono og søn af Kejser Higashiyama |
120 | Kejser Ninko | 1817–1846 | Nej | Søn af Kejser Kokaku |
121 | Kejser Komei | 1846–1867 | Nej | Søn af Kejser Ninko |
122 | Kejser Meiji | 1867–1912 | Nej | Søn af Kejser Komei |
123 | Kejser Taisho | 1912–1926 | Nej | Søn af Kejser Meiji |
124 | Kejser Showa | 1926–1989 | Nej | Søn af Kejser Showa |
125 | Kejser Heisei | 1989–2019 | Ja | Søn af Kejser Showa |
126 | Kejser Reiwa | 2019– | - | Søn af Kejser Heisei |